div class="cms-content">
På mange professionelle og programmerbare kommunikationsradioer findes en funktion kaldet 5-tone eller 5-tone signalling. Systemet bruges til at sende korte identifikations- og opkaldskoder som en serie lydtoner over radiokanalen.
5-tone kan blandt andet bruges til selektivt opkald, radioidentifikation, gruppeopkald og forskellige fjernfunktioner. Betegnelser som ZVEI, CCIR og EEA beskriver forskellige tonesystemer, som radioerne kan være programmeret til at bruge.
5-tone sender normalt fem toner efter hinanden. Tonernes rækkefølge danner en kode, som modtagerradioen kan genkende. En bestemt kode kan eksempelvis repræsentere en bestemt radio eller en gruppe af radioer.
Hvad er 5-tone?
5-tone er et analogt signaleringssystem, hvor radioen sender en kort sekvens af lydtoner.
En sekvens kan eksempelvis repræsenteres som:
1 – 2 – 3 – 4 – 5
Hvert tal svarer til en bestemt lydfrekvens i det valgte tonesystem.
Modtagerens elektronik analyserer rækkefølgen og afgør, om koden er relevant for radioen.
Radio A er programmeret med modtage-ID 12345. Når en anden radio sender den korrekte 5-tone-sekvens 12345, kan Radio A eksempelvis give en opkaldstone og åbne for den efterfølgende samtale.
Hvorfor kaldes det 5-tone?
Navnet kommer af, at den klassiske signaleringssekvens består af fem tonepositioner.
Hver position repræsenterer et tegn fra det tonesæt, radiosystemet bruger.
Det betyder ikke, at alle fem toner sendes samtidig. De sendes normalt én efter én i hurtig rækkefølge.
5-tone adskiller sig her markant fra DTMF. Ved DTMF består hvert tegn af to samtidige toner, mens 5-tone normalt sender én tone ad gangen som en hurtig sekvens.
Hvordan lyder 5-tone?
For det menneskelige øre lyder 5-tone ofte som en meget hurtig række elektroniske bip.
Hele sekvensen kan være så kort, at man ikke nødvendigvis kan nå at skelne de enkelte toner.
Man kan typisk høre noget i retning af:
bip-bip-bip-bip-bip
hvorefter brugeren begynder at tale.
Hvad bruges 5-tone til?
Afhængigt af radio og system kan 5-tone anvendes til:
- selektivt opkald
- gruppeopkald
- radio-ID
- PTT-identifikation
- opkaldsalarm
- statussignalering
- fjernstyring af understøttede funktioner
5-tone er selve signaleringsmetoden. Hvad radioen gør, når en bestemt kode modtages, afhænger af producentens firmware og programmering.
Hvad er selektivt opkald?
Ved almindelig analog radio kan alle kompatible radioer på samme frekvens i princippet modtage transmissionen.
Med selektiv signalering kan en bestemt radio programmeres til at reagere på en bestemt kode.
Radio A, B og C bruger samme frekvens. A har ID 10001, B har 10002 og C har 10003. Hvis der sendes et selektivt kald til 10002, kan Radio B reagere med en opkaldstone, mens de øvrige radioer ikke giver samme signalering.
Betyder det, at kun Radio B kan høre samtalen?
Ikke nødvendigvis.
5-tone er signalering og ikke i sig selv kryptering.
Andre radioer på frekvensen kan stadig være i stand til at modtage den efterfølgende analoge tale, afhængigt af deres indstillinger.
En radio kan være programmeret til kun at reagere på sin egen 5-tone-kode, men radiosignalet bliver ikke dermed krypteret.
Læs mere i Kan andre lytte med på din radio? – digital radio, tonekoder og kryptering.
Hvad er ZVEI?
ZVEI er en familie af tonesystemer, der har været meget anvendt til analog radiosignalering i Europa.
Man kan blandt andet møde betegnelser som:
- ZVEI 1
- ZVEI 2
- ZVEI 3
De forskellige varianter bruger definerede lydfrekvenser til de enkelte tegn.
Hvis Radio A bruger ZVEI 1 og Radio B bruger et andet 5-tone-system, er koden 12345 ikke nødvendigvis den samme tonesekvens. Begge radioer skal bruge kompatibel signaleringsstandard.
Hvad er CCIR?
CCIR er et andet tonesystem, som kan findes i kommunikationsradioer med 5-tone-signalering.
Som ved ZVEI er hvert tegn knyttet til en bestemt lydfrekvens.
Radioerne skal derfor være programmeret med samme tonesystem, hvis de skal kunne afkode hinandens signalering.
Hvad er EEA?
EEA er endnu et tonesæt, man kan møde i radioernes programmeringssoftware.
Der findes desuden andre systemer og producentvarianter.
En CPS kan eksempelvis indeholde valg som:
- ZVEI
- ZVEI 2
- CCIR
- EEA
- EIA
- andre prædefinerede tonesæt
Hvis to radioer skal arbejde sammen med 5-tone, skal man kontrollere både selve koden, tonesystemet og de øvrige timing- og signaleringsindstillinger.
Hvordan adskiller 5-tone sig fra DTMF?
Begge teknologier kan sende tal og kommandoer som hørbare toner, men teknikken er forskellig.
DTMF: Hvert tegn består af to toner, der sendes samtidig.
5-tone: En række enkelte toner sendes efter hinanden.
Hvis koden er 12345, sender DTMF fem dobbelttone-tegn. Et 5-tone-system sender fem enkelte toner efter hinanden fra det valgte tonesæt.
Hvorfor findes begge systemer?
De er udviklet til forskellige systemer og anvendelser.
DTMF blev kendt fra telefonnettet og er meget fleksibelt til manuel indtastning fra tastatur.
5-tone blev i høj grad anvendt til automatiseret selektiv signalering i professionelle analoge radiosystemer.
5-tone og CTCSS er heller ikke det samme
CTCSS er en kontinuerlig tone, som normalt sendes under hele taletransmissionen.
5-tone er derimod en kort sekvens, der typisk sendes før eller efter talen.
CTCSS: Kontinuerlig undertone under transmissionen.
DTMF: To toner samtidigt for hvert tegn.
5-tone: En sekvens af enkelte toner.
Læs mere i CTCSS og DCS forklaret – hvad tonekoder gør, og hvad de ikke gør.
Kan CTCSS og 5-tone bruges sammen?
Ja.
En analog kanal kan eksempelvis bruge CTCSS til den almindelige adgang til modtagelsen og samtidig bruge 5-tone til individuelle opkald.
De to systemer har forskellige funktioner og kan derfor supplere hinanden.
En arbejdsgruppe kan bruge CTCSS 88,5 Hz på alle radioer. Hver radio kan samtidig have sit eget 5-tone-ID, så bestemte brugere kan kaldes individuelt.
Hvad er et 5-tone ID?
Et 5-tone ID er den kode, som identificerer en radio eller en funktion i systemet.
Eksempler kunne være:
- 10001
- 10002
- 21035
- 54321
Koden kan være knyttet til en bestemt radio, bruger eller gruppe.
Hvad er ANI med 5-tone?
ANI står for Automatic Number Identification.
En radio kan automatisk sende sit 5-tone-ID, når PTT aktiveres eller slippes.
Radio 17 er programmeret med ID 10017. Når brugeren trykker PTT, sender radioen automatisk tonesekvensen, så et kompatibelt kontrolsystem kan identificere den sendende radio.
PTT-ID med 5-tone
PTT-ID kan typisk sendes:
- ved begyndelsen af transmissionen
- ved afslutningen af transmissionen
- ved både begyndelse og afslutning
I CPS kan man møde betegnelser som BOT og EOT.
BOT betyder Beginning of Transmission.
EOT betyder End of Transmission.
Hvis ID'et sendes ved BOT, kommer tonerne før talen. Ved EOT kommer de, når brugeren slipper PTT.
Hvorfor bør man vente lidt efter PTT?
Hvis radioen automatisk sender 5-tone ved begyndelsen af transmissionen, bruger den et kort øjeblik på tonesekvensen.
Begynder brugeren at tale øjeblikkeligt, kan starten af beskeden i nogle systemer blive påvirket eller afkortet.
På radioer med automatisk startsignalering er det en god vane at trykke PTT, vente et kort øjeblik og derefter begynde at tale.
Hvor hurtigt sendes tonerne?
5-tone-systemer bruger normalt forholdsvis korte toner, så hele sekvensen kan overføres hurtigt.
Den præcise varighed afhænger af den valgte signaleringsstandard og radioens programmering.
Programmeringssoftwaren kan på nogle radioer indeholde værdier for:
- tone duration
- first tone duration
- repeat tone
- decode timing
- delay før signalering
Hvis tonevarigheden eller signaleringstypen ikke matcher modtagerradioens forventninger, kan koden blive overset, selv om de viste ID-numre ser ens ud.
Hvad sker der med to ens toner efter hinanden?
Her opstår et interessant teknisk problem.
Hvis en kode eksempelvis er:
1 – 1 – 2 – 3 – 4
ville to identiske toner lige efter hinanden kunne lyde som én længere tone.
Derfor bruger mange 5-tone-standarder en særlig repeat tone eller gentagelsestone, når samme tegn forekommer to gange i træk.
I stedet for at sende præcis den samme tone to gange efter hinanden kan systemet sende tone 1 efterfulgt af en særlig repeat-tone. Modtageren fortolker derefter dette som 11.
Hvad betyder Repeat Tone?
Repeat Tone er altså ikke et ekstra tegn i brugerens ID.
Den er en teknisk hjælp, så dekoderen kan skelne mellem:
én lang tone
og
to ens tegn efter hinanden.
Brugeren programmerer eksempelvis ID 11234. Radioens signaleringssystem sørger selv for at anvende korrekt repeat-tone, hvis standarden kræver det.
Hvad er gruppeopkald?
5-tone kan på nogle radiosystemer bruges til at kalde en hel gruppe i stedet for en enkelt radio.
En del af ID'et kan være fælles for gruppen, mens andre positioner bruges til individuel identifikation.
Den præcise opbygning afhænger af systemet.
Radioerne 12001, 12002, 12003 og 12004 kan tilhøre samme arbejdsgruppe. Et kompatibelt system kan være programmeret med en særlig gruppekode, der får alle fire radioer til at reagere.
Hvad sker der, når en radio modtager sin kode?
Det bestemmes af programmeringen.
Radioen kan eksempelvis:
- afgive en opkaldstone
- åbne højttaleren
- vise en identifikation
- aktivere en indikator
- sende en automatisk kvittering
Mere avancerede systemer kan have yderligere funktioner.
Hvad er ACK?
ACK er en forkortelse for Acknowledge.
På et radiosystem med automatisk kvittering kan modtagerradioen sende en kort signalering tilbage for at vise, at opkaldet er modtaget.
En radio kan sende et 5-tone-kald til en anden radio. Hvis systemet understøtter det, kan den kaldte radio automatisk svare med en kort ACK-sekvens.
Er ACK det samme som Roger Beep?
Nej.
Roger Beep er normalt blot en afslutningstone for brugeren.
ACK er en signaleringsmæssig bekræftelse, som et kompatibelt radiosystem kan behandle elektronisk.
Kan 5-tone bruges til fjernfunktioner?
På nogle professionelle radiosystemer kan bestemte koder udløse særlige funktioner.
Afhængigt af udstyr og programmering kan der eksempelvis findes funktioner som:
- radio check
- statuskald
- alarmfunktion
- fjernaktivering af bestemte systemfunktioner
- midlertidig spærring af en radio
Funktionerne er producent- og systemspecifikke. En kode, der udfører en funktion på ét radiosystem, har ikke nødvendigvis nogen betydning på et andet.
Hvad betyder Stun og Kill på nogle radioer?
I visse professionelle radioer kan programmeringssoftwaren indeholde funktioner med betegnelser som Stun, Kill, Revive eller Wake.
De kan bruges til administrativ styring af kompatible radioer i et lukket system.
Præcis betydning og virkemåde afhænger af producenten.
5-tone kan i nogle radiofamilier være en del af et større signaleringssystem. Selve tonesekvensen er blot transporten af den kode, radioens software derefter reagerer på.
Er 5-tone sikkert?
5-tone bør ikke betragtes som en moderne sikkerhedsteknologi.
Tonernes frekvenser og rækkefølge sendes over radiokanalen og kan principielt registreres og analyseres.
5-tone kan styre, hvilke radioer der reagerer på et opkald, men det beskytter ikke automatisk den efterfølgende samtale mod aflytning.
Læs mere i Kryptering af radiokommunikation – sådan fungerer det.
Kan man høre 5-tone på en scanner?
Ja, hvis scanneren modtager den analoge transmission, vil tonesekvensen normalt kunne høres som en kort serie bip.
En almindelig scanner vil dog ikke nødvendigvis vise, hvilken 5-tone-kode der blev sendt.
Det kræver en kompatibel dekoder eller software.
Kan en radio finde en ukendt 5-tone-kode?
Nogle mere avancerede radioer og dekodersystemer kan analysere signaleringen.
Det er dog ikke det samme som den CTCSS/DCS Tone Search, der findes på mange håndradioer.
Læs mere om tone-søgning i CTCSS/DCS-scanning og Tone Search – sådan finder radioen den rigtige tonekode.
5-tone og scanning
Hvis en radio scanner flere kanaler, skal den først nå at stoppe på den relevante kanal, før tonesekvensen kan afkodes.
Da 5-tone-sekvenser ofte er meget korte, kan timing derfor få betydning.
Hvis en radio konstant scanner mange kanaler, kan den i visse situationer nå frem til frekvensen efter, at de første toner allerede er sendt.
Hvorfor virker 5-tone ikke mellem to radioer?
Hvis tale fungerer, men signaleringen ikke gør, bør man blandt andet kontrollere:
- samme 5-tone-standard
- korrekt radio-ID
- korrekt encode-sekvens
- korrekt decode-sekvens
- tonevarighed
- eventuel startforsinkelse
- repeat-tone-indstilling
- signalstyrke og lydkvalitet
Frekvensen kan være korrekt, selv om 5-tone ikke virker
Hvis radioerne kan tale normalt sammen, er den grundlæggende RF-forbindelse allerede etableret.
Problemet ligger så ofte i selve signaleringsopsætningen.
Radio A og Radio B kan høre hinandens tale. Radio B reagerer bare ikke på Radio A's selektive kald. Her er det langt mere sandsynligt, at 5-tone-indstillingerne ikke passer sammen, end at antennen eller sendeeffekten er problemet.
Kan svage signaler påvirke afkodningen?
Ja.
Hvis radiosignalet er kraftigt forvrænget eller meget støjfyldt, kan dekoderen have svært ved at identificere tonefrekvenserne korrekt.
Det kan medføre, at:
- en tone overses
- en kode ikke accepteres
- radioen ikke reagerer på kaldet
Wide og Narrow kan have betydning
Hvis to analoge radioer ikke bruger samme kanalbredde, kan lydniveauet og modulationen være anderledes end forventet.
Det kan i visse tilfælde også påvirke tonesignaleringens pålidelighed.
Læs mere i Wide og Narrow FM – hvad forskellen betyder i praksis.
Hvor findes 5-tone i CPS?
På radioer, der understøtter funktionen, kan programmeringssoftwaren have en særlig sektion til signalering.
Mulige betegnelser er:
- 5-Tone
- 5Tone
- Signaling
- Selective Call
- Encode
- Decode
- ANI
- PTT ID
5-tone-indstillinger kan bestå af mange sammenhængende parametre. Læs derfor gerne radioens eksisterende programmering og gem en kopi, før du ændrer signaleringsopsætningen.
Encode og Decode
Disse to begreber er centrale.
Encode betyder, at radioen genererer og sender en 5-tone-sekvens.
Decode betyder, at radioen lytter efter en bestemt sekvens og reagerer, når den modtages.
En radio kan være programmeret til at sende ét ID og reagere på et andet. Derfor bør både Encode- og Decode-indstillinger kontrolleres ved fejlsøgning.
5-tone på nyere digitale radioer
Nogle moderne DMR-radioer understøtter stadig 5-tone i deres analoge FM-mode.
Det kan gøre det muligt at bruge en moderne digital radio sammen med et eksisterende analogt radiosystem med selektiv signalering.
Når radioen arbejder i DMR-mode, anvendes normalt DMR-systemets egne digitale ID- og opkaldsfunktioner i stedet.
Hvorfor bruges 5-tone stadig?
Teknologien er ældre end moderne digitale radiosystemer, men den har flere praktiske egenskaber:
- virker over almindelig analog FM
- kræver relativt enkel elektronik
- kan tilføje individuel identifikation
- kan bruges med eksisterende radiosystemer
- understøttes stadig af mange professionelle radioer
CTCSS, DCS, DTMF og 5-tone viser, at analoge radiosystemer kan indeholde betydeligt mere signalering end blot selve stemmen.
En praktisk fejlsøgning af 5-tone
Hvis to radioer ikke reagerer korrekt på signaleringen, kan du gå frem i denne rækkefølge:
- Kontrollér at almindelig tale fungerer mellem radioerne.
- Kontrollér at begge bruger samme 5-tone-standard.
- Kontrollér senderens Encode-kode.
- Kontrollér modtagerens Decode-kode.
- Kontrollér tonevarighed og timing.
- Kontrollér eventuel repeat-tone.
- Kontrollér BOT/EOT-indstillinger.
- Test igen med et kraftigt og rent radiosignal.
Hvis radioerne ikke engang kan udveksle almindelig tale, bør frekvens, CTCSS/DCS, kanalbredde og øvrige grundindstillinger kontrolleres først. 5-tone er næste lag oven på den almindelige radioforbindelse.
Læs også Hvorfor kan to radioer på samme frekvens ikke høre hinanden?.
Kort fortalt
5-tone er et analogt signaleringssystem, hvor en radio sender en hurtig række toner, som tilsammen udgør en kode.
Systemet kan bruges til blandt andet selektivt opkald, gruppeopkald, radio-ID og PTT-identifikation.
ZVEI, CCIR og EEA er eksempler på forskellige tonesystemer, og radioerne skal bruge kompatible standarder og timing for at kunne afkode hinanden korrekt.
5-tone skal ikke forveksles med CTCSS, DCS eller DTMF – og det er heller ikke kryptering.
Til gengæld er det et godt eksempel på, hvor avanceret et klassisk analogt radiosystem kan være: en kort serie bip kan fortælle modtagerradioen præcis, hvem der bliver kaldt, og hvilken funktion der skal aktiveres.
Copyright © Kinaradio.dk