På mange professionelle og programmerbare kommunikationsradioer findes en funktion kaldet 5-tone eller 5-tone signalling. Funktionen bruges til at sende korte identifikations- og opkaldskoder som en serie lydtoner over radiokanalen. Den kan blandt andet anvendes til selektivt opkald, radioidentifikation, gruppeopkald og forskellige fjernfunktioner. Betegnelserne ZVEI, CCIR og EEA dækker over forskellige tonesystemer, som radioerne kan være programmeret til at anvende.
5-tone sender normalt fem toner efter hinanden. Tonernes rækkefølge danner en kode, som modtagerradioen kan genkende. En bestemt kode kan eksempelvis repræsentere en bestemt radio eller en gruppe af radioer.
5-tone, DTMF og CTCSS/DCS sammenlignet
| System | Teknik | Typisk opgave |
|---|---|---|
| 5-tone | En sekvens af enkelte lydtoner fra et valgt tonesæt. | Selektivt kald, identifikation og systemspecifikke funktioner. |
| DTMF | To samtidige lydtoner for hvert tegn. | Tegnsekvenser til kald, identifikation og kommandoer. |
| CTCSS | En lav tone under transmissionen. | Modtagefiltrering og adgangssignalering. |
| DCS | En digital kode i signalets lave frekvensområde. | Modtagefiltrering og adgangssignalering. |
Ingen af disse signaleringsformer er i sig selv kryptering af talen.
Begreber i 5-tone-programmering
| Begreb | Betydning |
|---|---|
| Encode | Generere og sende en sekvens. |
| Decode | Genkende en sekvens og udføre den programmerede reaktion. |
| ANI | Automatisk identifikation; signaleringsformen afhænger af systemet. |
| BOT / EOT | Signalering ved begyndelsen eller afslutningen af transmissionen. |
| ACK | Kvittering fra udstyr; bekræfter ikke menneskelig forståelse. |
Hvad er 5-tone?
5-tone er et analogt signaleringssystem, hvor radioen sender en kort sekvens af lydtoner.
En sekvens kan eksempelvis repræsenteres som:
1 – 2 – 3 – 4 – 5
Hvert tal svarer til en bestemt lydfrekvens i det valgte tonesystem.
Modtagerens elektronik analyserer rækkefølgen og afgør, om koden er relevant for radioen.
Radio A er programmeret med modtage-ID 12345. Når en anden radio sender den korrekte 5-tone-sekvens 12345, kan Radio A eksempelvis give en opkaldstone og åbne for den efterfølgende samtale.
Hvorfor kaldes det 5-tone?
Navnet kommer af den klassiske sekvens med fem tonepositioner. Nogle systemer bruger længere eller sammensatte kald med eksempelvis adresse, identifikation og status. Tonesættet og opbygningen af det samlede kald er derfor to forskellige forhold.
Hver position repræsenterer et tegn fra det tonesæt, radiosystemet bruger.
Det betyder ikke, at alle fem toner sendes samtidig. De sendes normalt én efter én i hurtig rækkefølge.
5-tone adskiller sig her markant fra DTMF. Ved DTMF består hvert tegn af to samtidige toner, mens 5-tone normalt sender én tone ad gangen som en hurtig sekvens.
Hvordan lyder 5-tone?
En sekvens høres ofte som en hurtig række elektroniske bip. Lyden alene identificerer ikke sikkert tonesættet eller funktionen, og signaleringen kan sendes før eller efter talen.
Hvad bruges 5-tone til?
Afhængigt af radio og system kan 5-tone anvendes til:
- selektivt opkald
- gruppeopkald
- radio-ID
- PTT-identifikation
- opkaldsalarm
- statussignalering
- fjernstyring af understøttede funktioner
5-tone er selve signaleringsmetoden. Hvad radioen gør, når en bestemt kode modtages, afhænger af producentens firmware og programmering.
Se et modelspecifikt eksempel i CRT 2M, 4M og 7M – dansk brugervejledning og manual. Understøttede funktioner varierer mellem modellerne.
Hvad er selektivt opkald?
Ved almindelig analog radio kan alle kompatible radioer på samme frekvens i princippet modtage transmissionen.
Med selektiv signalering kan en bestemt radio programmeres til at reagere på en bestemt kode.
Radio A, B og C bruger samme frekvens. A har ID 10001, B har 10002 og C har 10003. Hvis der sendes et selektivt kald til 10002, kan Radio B reagere med en opkaldstone, mens de øvrige radioer ikke giver samme signalering.
Betyder det, at kun Radio B kan høre samtalen?
Ikke nødvendigvis.
5-tone er signalering og ikke i sig selv kryptering.
Andre radioer på frekvensen kan stadig være i stand til at modtage den efterfølgende analoge tale, afhængigt af deres indstillinger.
En radio kan være programmeret til kun at reagere på sin egen 5-tone-kode, men radiosignalet bliver ikke dermed krypteret.
Læs mere i Kan andre lytte med på din radio? – digital radio, tonekoder og kryptering.
ZVEI, CCIR og EEA: samme kode er ikke nok
ZVEI og dets varianter, CCIR, EEA og andre tonesæt definerer frekvenser og signaleringsregler. Koden 12345 kan derfor lyde forskelligt i to tonesæt. Begge radioer skal have kompatibel standard, variant, kodeopbygning og timing. Kontrollér hele profilen frem for kun ID-nummeret.
Hvordan adskiller 5-tone sig fra DTMF?
Begge teknologier kan sende tal og kommandoer som hørbare toner, men teknikken er forskellig.
DTMF: Hvert tegn består af to toner, der sendes samtidig.
5-tone: En række enkelte toner sendes efter hinanden.
Hvis koden er 12345, sender DTMF fem dobbelttone-tegn. Et 5-tone-system sender fem enkelte toner efter hinanden fra det valgte tonesæt.
Læs mere i DTMF på radio – toner, selektivt opkald og PTT-ID forklaret.
DTMF er praktisk til manuel indtastning, mens 5-tone ofte bruges til automatisk selektiv signalering i professionelle analoge systemer.
5-tone og CTCSS er heller ikke det samme
CTCSS er en kontinuerlig tone, som normalt sendes under hele taletransmissionen.
5-tone er derimod en kort sekvens, der typisk sendes før eller efter talen.
CTCSS: Kontinuerlig undertone under transmissionen.
DTMF: To toner samtidigt for hvert tegn.
5-tone: En sekvens af enkelte toner.
Læs mere i CTCSS og DCS forklaret – hvad tonekoder gør, og hvad de ikke gør.
Kan CTCSS og 5-tone bruges sammen?
Ja, på understøttet udstyr kan CTCSS bruges til normal modtagefiltrering og 5-tone til selektivt kald. De programmerede adgangsbetingelser skal passe på radioerne.
Radio-ID, ANI og PTT-ID
Et ID kan identificere en radio, bruger, gruppe eller funktion efter systemets programmering. ANI kan automatisk sende et ID ved PTT. BOT betyder begyndelsen af transmissionen, og EOT betyder afslutningen. Ved EOT kan senderen forblive aktiv efter PTT-slip, mens sekvensen udsendes.
Hvorfor bør man vente lidt efter PTT?
Hvis radioen automatisk sender 5-tone ved begyndelsen af transmissionen, bruger den et kort øjeblik på tonesekvensen.
Begynder brugeren at tale øjeblikkeligt, kan starten af beskeden i nogle systemer blive påvirket eller afkortet.
På radioer med automatisk startsignalering er det en god vane at trykke PTT, vente et kort øjeblik og derefter begynde at tale.
Hvor hurtigt sendes tonerne?
5-tone-systemer bruger normalt forholdsvis korte toner, så hele sekvensen kan overføres hurtigt.
Den præcise varighed afhænger af den valgte signaleringsstandard og radioens programmering.
Programmeringssoftwaren kan på nogle radioer indeholde værdier for:
- tone duration
- first tone duration
- repeat tone
- decode timing
- delay før signalering
Hvis tonevarigheden eller signaleringstypen ikke matcher modtagerradioens forventninger, kan koden blive overset, selv om de viste ID-numre ser ens ud.
Repeat Tone ved gentagne tegn
To ens toner uden adskillelse kan ligne én lang tone. Mange tonesystemer bruger derfor en gentagelsestone. Sekvensen 11234 kan eksempelvis udsendes med tone 1 efterfulgt af repeat-tone og derefter 2, 3 og 4. Dekoderen fortolker gentagelsestonen som endnu et 1-tal.
Kontrollér, om CPS forventer det logiske ID eller en eksplicit kodet tonesekvens. Automatisk repeat-tone er model- og formatafhængig.
Hvad er gruppeopkald?
5-tone kan på nogle radiosystemer bruges til at kalde en hel gruppe i stedet for en enkelt radio.
En del af ID'et kan være fælles for gruppen, mens andre positioner bruges til individuel identifikation.
Gruppeopkald kræver, at gruppereglen eller gruppekoden er understøttet og programmeret i radioerne. Et fælles præfiks i ID-numrene gør ikke alene radioerne til en opkaldsgruppe.
Radioerne 12001, 12002, 12003 og 12004 kan tilhøre samme arbejdsgruppe. Et kompatibelt system kan være programmeret med en særlig gruppekode, der får alle fire radioer til at reagere.
Hvad sker der, når en radio modtager sin kode?
Det bestemmes af programmeringen.
Radioen kan eksempelvis:
- afgive en opkaldstone
- åbne højttaleren
- vise en identifikation
- aktivere en indikator
- sende en automatisk kvittering
Mere avancerede systemer kan have yderligere funktioner.
Hvad er ACK?
ACK er en forkortelse for Acknowledge.
Ved automatisk kvittering kan modtagerradioen sende signalering tilbage, når den har registreret et kald efter systemets regler. Det bekræfter ikke, at et menneske har hørt eller forstået beskeden.
En radio kan sende et 5-tone-kald til en anden radio. Hvis systemet understøtter det, kan den kaldte radio automatisk svare med en kort ACK-sekvens.
Er ACK det samme som Roger Beep?
Nej.
Roger Beep er normalt blot en afslutningstone for brugeren.
ACK er en signaleringsmæssig bekræftelse, som et kompatibelt radiosystem kan behandle elektronisk.
Læs mere i Roger Beep på radio – hvad er det, og hvornår bruges det?.
Kan 5-tone bruges til fjernfunktioner?
På nogle professionelle radiosystemer kan bestemte koder udløse særlige funktioner.
Afhængigt af udstyr og programmering kan der eksempelvis findes funktioner som:
- radio check
- statuskald
- alarmfunktion
- fjernaktivering af bestemte systemfunktioner
- midlertidig spærring af en radio
Funktionerne er producent- og systemspecifikke. En kode, der udfører en funktion på ét radiosystem, har ikke nødvendigvis nogen betydning på et andet.
Hvad betyder Stun og Kill på nogle radioer?
I visse professionelle radioer kan programmeringssoftwaren indeholde funktioner med betegnelser som Stun, Kill, Revive eller Wake.
De kan bruges til administrativ styring af kompatible radioer i et lukket system.
Præcis betydning og virkemåde afhænger af producenten.
5-tone kan i nogle radiofamilier være en del af et større signaleringssystem. Selve tonesekvensen er blot transporten af den kode, radioens software derefter reagerer på.
Er 5-tone sikkert?
5-tone bør ikke betragtes som en moderne sikkerhedsteknologi.
Tonernes frekvenser og rækkefølge kan registreres, analyseres og gentages. Et ANI- eller PTT-ID er derfor ikke sikker autentifikation og beviser ikke alene afsenderens identitet.
5-tone kan styre, hvilke radioer der reagerer på et opkald, men det beskytter ikke automatisk den efterfølgende samtale mod aflytning.
Læs mere i Kryptering af radiokommunikation – sådan fungerer det.
Kan man høre 5-tone på en scanner?
Ja, hvis scanneren modtager den analoge transmission, vil tonesekvensen normalt kunne høres som en kort serie bip.
En almindelig scanner vil dog ikke nødvendigvis vise, hvilken 5-tone-kode der blev sendt.
Det kræver en kompatibel dekoder eller software.
Kan en radio finde en ukendt 5-tone-kode?
Nogle mere avancerede radioer og dekodersystemer kan analysere signaleringen.
Det er dog ikke det samme som den CTCSS/DCS Tone Search, der findes på mange håndradioer.
Læs mere om tone-søgning i CTCSS/DCS-scanning og Tone Search – sådan finder radioen den rigtige tonekode.
5-tone og scanning
Hvis en radio scanner flere kanaler, skal den først nå at stoppe på den relevante kanal, før tonesekvensen kan afkodes.
Da 5-tone-sekvenser ofte er meget korte, kan timing derfor få betydning.
Hvis en radio konstant scanner mange kanaler, kan den i visse situationer nå frem til frekvensen efter, at de første toner allerede er sendt.
Hvorfor virker 5-tone ikke?
Kontrollér standard og variant, Encode/Decode, kodeopbygning, timing, repeat-tone og modulationsniveau. Ens ID-numre på skærmen er ikke alene nok til kompatibilitet.
Tale kan virke, selv om 5-tone fejler
Forståelig tale viser, at en forbindelse er mulig, men udelukker ikke støj, forvrængning eller marginalt signalniveau. Kontrollér både signaleringsopsætning og signalforhold.
Kan svage signaler påvirke afkodningen?
Ja.
Hvis radiosignalet er kraftigt forvrænget eller meget støjfyldt, kan dekoderen have svært ved at identificere tonefrekvenserne korrekt.
Det kan medføre, at:
- en tone overses
- en kode ikke accepteres
- radioen ikke reagerer på kaldet
Wide og Narrow kan have betydning
Hvis to analoge radioer ikke bruger samme kanalbredde, kan lydniveauet og modulationen være anderledes end forventet.
Det kan i visse tilfælde også påvirke tonesignaleringens pålidelighed.
Læs mere i Wide og Narrow FM – hvad forskellen betyder i praksis.
Hvor findes 5-tone i CPS?
På radioer, der understøtter funktionen, kan programmeringssoftwaren have en særlig sektion til signalering.
Mulige betegnelser er:
- 5-Tone
- 5Tone
- Signaling
- Selective Call
- Encode
- Decode
- ANI
- PTT ID
5-tone-indstillinger kan bestå af mange sammenhængende parametre. Læs derfor gerne radioens eksisterende programmering og gem en kopi, før du ændrer signaleringsopsætningen.
Se et praktisk eksempel i TYT TH-8600 – programmering med CPS. Kontrollér signaleringsfunktionerne i den konkrete radio- og softwareversion.
Encode og Decode
Afsendelse og modtagereaktion programmeres separat. Kontrollér begge profiler: En radio kan sende én sekvens og reagere på en anden.
5-tone på nyere digitale radioer
Nogle moderne DMR-radioer understøtter stadig 5-tone i deres analoge FM-mode.
Det kan gøre det muligt at bruge en moderne digital radio sammen med et eksisterende analogt radiosystem med selektiv signalering.
Når radioen arbejder i DMR-mode, anvendes normalt DMR-systemets egne digitale ID- og opkaldsfunktioner i stedet.
Læs mere i DMR forklaret – Color Code, Time Slot, Talk Group og Radio ID.
Hvorfor bruges 5-tone stadig?
5-tone kan give identifikation og selektive kald i eksisterende analoge systemer. Moderne radioers støtte skal kontrolleres for den konkrete model og driftstilstand.
En praktisk fejlsøgning af 5-tone
Hvis to radioer ikke reagerer korrekt på signaleringen, kan du gå frem i denne rækkefølge:
- Kontrollér at almindelig tale fungerer mellem radioerne.
- Kontrollér at begge bruger samme 5-tone-standard.
- Kontrollér senderens Encode-kode.
- Kontrollér modtagerens Decode-kode.
- Kontrollér tonevarighed og timing.
- Kontrollér eventuel repeat-tone.
- Kontrollér BOT/EOT-indstillinger.
- Test med et godt, rent signal og passende afstand, så modtageren ikke overbelastes.
Hvis radioerne ikke engang kan udveksle almindelig tale, bør frekvens, CTCSS/DCS, kanalbredde og øvrige grundindstillinger kontrolleres først. 5-tone er næste lag oven på den almindelige radioforbindelse.
Læs også Hvorfor kan to radioer på samme frekvens ikke høre hinanden?.
Fejlsøgning: symptomer og næste kontrol
| Symptom | Næste kontrol |
|---|---|
| Tale virker, men selektivt kald fejler. | Kontrollér tonesæt, variant, encode/decode, niveau og timing. |
| Koder med gentagne cifre fejler. | Kontrollér repeat-tone og CPS-feltets notation. |
| Kald virker på fast kanal, men ikke ved scanning. | Kontrollér startforsinkelse og scanningens stopbetingelser. |
| Individuelt kald virker, men gruppekald fejler. | Kontrollér den programmerede grupperegel; fælles ID-præfiks er ikke nok. |
| Kald afkodes, men forventet reaktion mangler. | Kontrollér alarm, lydåbning, ACK eller anden programmeret handling. |
Kort fortalt
5-tone er et analogt signaleringssystem, hvor en radio sender en hurtig række toner, som tilsammen udgør en kode.
Systemet kan bruges til blandt andet selektivt opkald, gruppeopkald, radio-ID og PTT-identifikation.
ZVEI, CCIR og EEA er eksempler på forskellige tonesystemer, og radioerne skal bruge kompatible standarder og timing for at kunne afkode hinanden korrekt.
5-tone skal ikke forveksles med CTCSS, DCS eller DTMF – og det er heller ikke kryptering.
Til gengæld er det et godt eksempel på, hvor avanceret et klassisk analogt radiosystem kan være: en kort serie bip kan fortælle modtagerradioen præcis, hvem der bliver kaldt, og hvilken funktion der skal aktiveres.
Copyright © Kinaradio.dk