Når vi taler sammen over en kommunikationsradio, sendes informationen gennem luften som radiobølger. Det betyder grundlæggende, at andre modtagere inden for rækkevidde kan opfange signalet, hvis de kan modtage det pågældende radiosystem.

Ved almindelig radiokommunikation er det ofte helt naturligt. Men i professionelle radiosystemer kan der være situationer, hvor samtalerne ikke bør kunne aflyttes af uvedkommende. Her kan kryptering være relevant.

Kryptering ændrer informationen efter bestemte matematiske regler, så den kun kan genskabes korrekt af en modtager, der har de nødvendige oplysninger – typisk en kryptografisk nøgle.

Hvorfor kan en almindelig radio aflyttes?

Radiobølger stopper ikke ved den person, beskeden er beregnet til.

Når en radiosender aktiveres, udbredes signalet fra antennen og kan modtages af andre kompatible modtagere inden for dækningsområdet.

På et almindeligt ukrypteret radiosystem er det derfor ikke selve radioforbindelsen, der afgør, hvem der må høre beskeden. Andre kan i princippet modtage signalet, hvis de har passende udstyr og befinder sig inden for rækkevidde.

CTCSS og DCS er ikke kryptering

Mange analoge kommunikationsradioer understøtter CTCSS- og DCS-toner. De omtales nogle gange som private kanaler eller lignende, men det kan give et forkert indtryk af funktionen.

CTCSS og DCS bruges til at bestemme, hvilke modtagne signaler der skal åbne radioens højttaler. De ændrer ikke selve talen og gør ikke transmissionen hemmelig.

CTCSS og DCS er altså nyttige til at sortere uønsket trafik fra i højttaleren, men de skal ikke betragtes som en sikkerhedsfunktion.

Analog radio og kryptering

Ved almindelig analog FM-radio overføres talen som et analogt signal. En kompatibel analog modtager på den rigtige frekvens vil derfor normalt kunne gengive talen.

Der findes forskellige teknikker til at gøre analog tale vanskeligere at forstå. En af dem er såkaldt voice scrambling, hvor talesignalet ændres før transmissionen og genskabes i den modtagende radio.

En simpel analog scrambler bør dog ikke forveksles med moderne digital kryptering.

Digital radio er noget andet

I en digital kommunikationsradio omdannes talen til digitale data, inden den sendes.

Meget forenklet kan processen beskrives sådan:

1. Brugeren taler i mikrofonen.
2. Radioen omdanner talen til digital information.
3. Informationen behandles af radiosystemet.
4. De digitale data sendes som et radiosignal.
5. Modtageren genskaber informationen og til sidst talen.

Fordi talen allerede behandles digitalt, kan radiosystemet også være konstrueret til at kryptere dataene inden transmissionen.

Digital betyder ikke krypteret

Det er en almindelig misforståelse, at digital radiokommunikation automatisk er beskyttet mod aflytning.

Det er den ikke.

En digital radio kan sende ukrypteret, præcis som et digitalt radiosystem kan være konfigureret til at anvende kryptering.

Hvordan fungerer digital kryptering?

Ved digital kryptering behandles informationen ved hjælp af en kryptografisk algoritme og en nøgle.

Resultatet er data, der ikke længere direkte repræsenterer den oprindelige tale. Før informationen kan bruges af modtageren, skal den dekrypteres korrekt.

Det kan illustreres sådan:

Hvis den modtagende radio har den nødvendige kompatible opsætning og korrekte nøgle, kan informationen genskabes.

Hvad er en krypteringsnøgle?

En krypteringsnøgle er en værdi, som indgår i den matematiske behandling af informationen.

Man kan lidt forenklet sammenligne den med en nøgle til en lås: Det er ikke nok at kende typen af lås. Man skal også have den rigtige nøgle.

På samme måde er det ikke nødvendigvis nok, at to radioer understøtter den samme krypteringsalgoritme. De skal også være konfigureret med de nødvendige kompatible nøgler og øvrige indstillinger.

Hvad sker der med en radio uden den rigtige nøgle?

Hvis en anden modtager kan registrere det digitale radiosignal, betyder det ikke nødvendigvis, at den kan genskabe indholdet.

Ved korrekt implementeret kryptering vil en modtager uden den nødvendige nøgle ikke kunne dekryptere informationen på normal vis.

Afhængigt af radiosystem og modtager kan resultatet eksempelvis være, at der ikke gengives forståelig tale.

Hvad er AES?

AES – Advanced Encryption Standard – er en internationalt udbredt standard for symmetrisk kryptering og anvendes langt ud over radiokommunikation.

Symmetrisk kryptering betyder grundlæggende, at kommunikationen bygger på en delt hemmelig nøgle, som både den krypterende og dekrypterende side skal have adgang til.

AES findes med forskellige nøglelængder, blandt andet 128, 192 og 256 bit.

I professionelle radiosystemer kan AES indgå som en del af en samlet sikkerhedsløsning, men betegnelsen AES alene fortæller ikke alt om systemets samlede sikkerhed.

Nøglehåndtering er afgørende

Hvis mange radioer skal kommunikere krypteret, skal de nødvendige nøgler distribueres og administreres på en sikker måde.

Det rejser praktiske spørgsmål:

• Hvilke radioer skal have adgang til hvilken kommunikation?
• Hvordan indlæses nøglerne sikkert?
• Hvad sker der, hvis en radio mistes eller stjæles?
• Hvornår skal en nøgle ændres?
• Hvem må administrere systemet?

I større professionelle radiosystemer kan nøgleadministrationen derfor være en vigtig del af den samlede systemarkitektur.

Forskellige grupper kan have forskellige nøgler

I et større radiosystem kan det være relevant, at forskellige brugergrupper ikke har adgang til den samme krypterede kommunikation.

Radioerne kan derfor organiseres, så bestemte grupper anvender bestemte nøgler eller sikkerhedsprofiler.

Den konkrete mulighed afhænger af radiosystemet og den anvendte infrastruktur.

Kryptering ændrer ikke radioens rækkevidde

Kryptering beskytter informationen, men giver ikke i sig selv større rækkevidde.

Radioforbindelsen er stadig afhængig af blandt andet:

• Sendeeffekt
• Frekvens
• Antenne og antenneplacering
• Terræn og bygninger
• Modtagerens egenskaber
• Radiosystemets tekniske opbygning

Kryptering forhindrer heller ikke radioforstyrrelser

Et krypteret radiosignal er stadig et radiosignal.

Hvis radioforbindelsen påvirkes af dårlig dækning, interferens eller andre signaler på frekvensen, løser krypteringen ikke det problem.

Kryptering beskytter altså indholdet, men den gør ikke selve radiokanalen immun over for radiotekniske problemer.

Kan DMR være krypteret?

DMR er en digital radiostandard, men DMR og kryptering er ikke det samme.

DMR-kommunikation kan være ukrypteret, og visse radiosystemer og radioer kan desuden understøtte forskellige former for kryptering.

Det er derfor vigtigt at undersøge den konkrete radios funktioner og kompatibilitet frem for blot at antage, at “digital” betyder “sikker”.

Hvad med dPMR?

Det samme grundprincip gælder for andre digitale radiosystemer som dPMR.

Den digitale transmission er ikke i sig selv dokumentation for, at kommunikationen er krypteret.

Hvis kryptering er et krav, skal man undersøge den konkrete løsning og ikke blot radiosystemets navn.

PoC-radio fungerer anderledes

PoC – Push-to-Talk over Cellular – anvender mobilnet og IP-baseret kommunikation frem for en traditionel direkte radioforbindelse på eksempelvis VHF eller UHF.

Sikkerheden i et PoC-system afhænger derfor af hele den anvendte platform: enhederne, forbindelsen, serverinfrastrukturen, brugeradministrationen og de sikkerhedsmekanismer, tjenesten anvender.

Man kan derfor ikke direkte overføre alle begreber fra traditionel radio til PoC og forvente, at sikkerheden fungerer på samme måde.

Hvornår er kryptering relevant?

Kryptering er især relevant, når radiokommunikationen indeholder oplysninger, som ikke bør kunne forstås af uvedkommende.

Det kan eksempelvis være i professionelle radiosystemer, hvor brugerne kommunikerer om operationelle eller sikkerhedsmæssige forhold.

Behovet bør vurderes som en del af den samlede kommunikationsløsning.

Er kryptering altid tilladt?

Nej. At en radio teknisk kan kryptere kommunikationen betyder ikke automatisk, at funktionen må anvendes på enhver frekvens eller i enhver radiotjeneste.

Forskellige radiotjenester har forskellige regler, og der kan være begrænsninger på anvendelsen af kryptering eller anden form for skjult kommunikation.

Det er derfor vigtigt at kontrollere reglerne for den konkrete frekvens, radiotjeneste og anvendelse.

Er kryptering det samme som privat kommunikation?

Ikke helt.

Kryptering kan beskytte selve indholdet af kommunikationen, men et radiosystem kan stadig afsløre andre oplysninger. Det kan eksempelvis være muligt at registrere, at en transmission finder sted.

Begrebet sikker kommunikation omfatter derfor mere end blot kryptering.

Afhængigt af behovet kan man også skulle tage stilling til adgangskontrol, brugeradministration, fysisk sikkerhed, mistede radioer og beskyttelse af programmeringsudstyr og nøgler.

Fire begreber, der ofte bliver blandet sammen

Hvad skal du undersøge, hvis du har brug for kryptering?

Hvis krypteret radiokommunikation er et reelt krav, bør radioen ikke vælges alene ud fra et enkelt punkt i specifikationslisten.

Undersøg blandt andet:

• Hvilken kryptering radioen faktisk understøtter
• Om alle radioer i systemet er kompatible
• Hvordan krypteringsnøgler administreres
• Om eksisterende radioer kan indgå i løsningen
• Hvordan mistede eller udgåede radioer håndteres
• Om kryptering er tilladt i den relevante radiotjeneste

Kryptering er én del af sikker radiokommunikation

Det grundlæggende princip er enkelt: Ukrypteret radiokommunikation kan modtages af andre kompatible modtagere inden for rækkevidde, mens kryptering gør indholdet uforståeligt uden den nødvendige nøgle og kompatible teknologi.

Men god kommunikationssikkerhed kræver mere end blot at aktivere en funktion i radioens menu.

Radiosystem, krypteringsmetode, nøgler, brugeradministration og gældende regler skal betragtes som en samlet løsning.

Kryptering kan beskytte indholdet af en radiosamtale, men sikkerheden afhænger af hele systemet omkring radioen – ikke kun af ordet “encryption” på specifikationslisten.