Når strømmen forsvinder, mobilnettet er ustabilt, eller internettet ikke fungerer, ændrer vores muligheder for at få information sig hurtigt. Mobiltelefonen, som normalt er vores vigtigste kommunikationsmiddel, er afhængig af både batteri, mobilnet og den infrastruktur, der ligger bag.
Derfor har radio stadig en vigtig plads i et moderne hjemmeberedskab.
En nødradio kræver ikke internetforbindelse eller mobilabonnement for at modtage information. Med den rigtige strømforsyning kan den fortsætte med at fungere, selv når andre kommunikationsmidler er sat ud af drift.
Hvorfor er kommunikation en del af beredskabet?
Mad, vand, varme og medicin er naturlige elementer i et hjemmeberedskab. Men information er også en vigtig ressource.
Under en større hændelse kan du have behov for at vide:
- hvad der er sket
- hvilke områder der er berørt
- om du skal blive inden døre eller forlade området
- om vandforsyningen kan anvendes
- hvornår strøm eller anden infrastruktur forventes genetableret
- hvilke anvisninger myndighederne giver
Hvis internet og mobilnet ikke fungerer, bliver antallet af informationskanaler mindre. Her er almindelig radiomodtagelse interessant, fordi radiosignalet sendes fra én sender til mange modtagere og ikke kræver, at hver enkelt radiolytter etablerer en forbindelse til et netværk.
Myndighederne anbefaler en FM-radio
De danske myndigheder anbefaler, at husstanden er forberedt på at kunne klare sig selv i tre døgn under en krisesituation.
Som en del af hjemmeberedskabet anbefales en FM-radio, der kan fungere på batterier. En nødradio med flere muligheder for strømforsyning – eksempelvis USB, udskiftelige batterier, håndsving eller solcelle – kan give ekstra fleksibilitet.
Baggrunden er enkel: Hvis internet og andre kommunikationskanaler er nede, kan vigtige meddelelser fra myndighederne fortsat formidles via radio.
Sirener, S!RENEN og beredskabsinformation
I Danmark anvendes flere forskellige systemer til at varsle befolkningen ved alvorlige hændelser.
De traditionelle fysiske varslingssirener kan aktiveres, når der er behov for hurtigt at advare mange mennesker i et område. Hvis sirenerne lyder uden for den almindelige årlige test, skal du søge information om, hvad der er sket, og følge myndighedernes anvisninger.
Danmark har desuden det mobilbaserede varslingssystem S!RENEN. Systemet kan sende en advarsel direkte til kompatible mobiltelefoner i et bestemt geografisk område.
Der kræves ingen særlig app eller tilmelding. Varslingen sendes direkte til telefoner, der befinder sig i det berørte område.
S!RENEN og de fysiske sirener supplerer hinanden. Mobilvarsling giver mulighed for at sende mere konkret information direkte til telefonen, mens de fysiske sirener fortsat kan advare mennesker i et område uden at være afhængige af, at den enkelte står med en telefon i hånden.
Hvis mobilen ikke længere kan bruges
S!RENEN er effektiv, så længe mobiltelefonen fungerer og kan modtage varslingen. Men i et længerevarende strømsvigt eller ved problemer med telekommunikationen kan telefonen ikke nødvendigvis være den eneste informationskilde, du bør være afhængig af.
Her kommer FM-radioen ind som en ekstra og uafhængig mulighed.
I Danmark anvendes DR P4 til formidling af beredskabsmeddelelser. Derfor er det en god idé på forhånd at kende den P4-frekvens, der fungerer bedst dér, hvor du bor.
DR P4 – hovedsendere på FM
Følgende frekvenser kan bruges som udgangspunkt. Den sender, der geografisk ligger nærmest, er ikke nødvendigvis den, der giver det stærkeste signal hjemme hos dig.
| Senderplacering | Region/område | Frekvens |
|---|---|---|
| Frejlev | Nordjylland | 98,1 MHz |
| Gl. Højen | Trekanten | 94,0 MHz |
| Gladsaxe | København | 96,5 MHz |
| Mejrup | Midt & Vest | 98,5 MHz |
| Rangstrup | Syd | 99,9 MHz |
| Skamlebæk | Sjælland | 92,0 MHz |
| Sønder Højrup | Fyn | 96,8 MHz |
| Søsterhøj | Østjylland | 95,9 MHz |
| Thisted | Midt & Vest | 95,6 MHz |
| Tolne | Nordjylland | 94,4 MHz |
| Varde | Esbjerg | 99,0 MHz |
| Ølgod | Midt & Vest | 97,7 MHz |
| Øverup | Sjælland | 97,5 MHz |
| Årsballe | Bornholm | 99,3 MHz |
DR P4 – hjælpesendere
I nogle områder suppleres hovedsenderne af mindre hjælpesendere. De kan give bedre modtagelse, hvis terræn, bygninger eller afstand gør signalet fra hovedsenderen svagt.
| Senderplacering | Region/område | Frekvens |
|---|---|---|
| Erritsø | Fyn | 96,4 MHz |
| Flensborg – Fuchsberg | Syd | 96,6 MHz |
| Grenaa | Østjylland | 102,0 MHz |
| Hammeren | Bornholm | 93,7 MHz |
| Hobro | Nordjylland | 96,7 MHz |
| Horsens | Østjylland | 96,4 MHz |
| Mariager | Nordjylland | 89,1 MHz |
| Nakskov | Sjælland | 92,2 MHz |
| Randers | Østjylland | 88,9 MHz |
| Vestkraft | Esbjerg | 103,7 MHz |
| Viborg | Midt & Vest | 102,2 MHz |
Hvilken P4-frekvens skal du vælge?
Start med den frekvens, der passer til dit område. Hvis signalet ikke er tilfredsstillende, kan en nærliggende hovedsender eller hjælpesender være bedre.
Nogle praktiske udgangspunkter er:
- København: prøv 96,5 MHz
- Aarhus og Østjylland: prøv 95,9 MHz
- Aalborg og Nordjylland: prøv 98,1 MHz
- Odense og Fyn: prøv 96,8 MHz
- Bornholm: prøv 99,3 MHz
- Sjælland uden for København: prøv 92,0 eller 97,5 MHz
- Esbjerg og Vestkysten: prøv 99,0 MHz
- Midt- og Vestjylland: prøv 98,5, 97,7 eller 95,6 MHz
Gem mere end én frekvens
Hvis din nødradio kan gemme FM-stationer, kan det være en fordel at gemme den bedste lokale P4-frekvens og en eller to alternative sendere.
Du kan eksempelvis lave en lille seddel:
- DR P4 primær: ______ MHz
- DR P4 backup 1: ______ MHz
- DR P4 backup 2: ______ MHz
Opbevar sedlen sammen med radioen.
Det kan virke unødvendigt i hverdagen, men i en presset situation er det en fordel ikke først at skulle lede efter informationen.
Hvis FM-signalet er svagt
FM-modtagelse påvirkes af blandt andet bygninger, terræn, afstand til senderen og elektrisk støj.
Hvis P4-signalet er dårligt, kan du prøve at:
- trække radioens teleskopantenne helt ud
- flytte radioen tættere på et vindue
- dreje eller flytte radioen
- prøve en anden P4-frekvens
- gå en etage højere op
- flytte radioen væk fra routere, opladere og anden elektronik
Et svagt analogt FM-signal kan give sus og støj, men talen kan ofte stadig forstås. Det er en af fordelene ved analog FM i en beredskabssituation.
Hvad er en nødradio?
Begrebet nødradio bruges om flere typer radioer. Fælles for dem er normalt, at de er udviklet med fokus på brug under strømafbrydelser, nødsituationer eller ophold væk fra almindelig strømforsyning.
En typisk nødradio kan have:
- FM-modtager
- indbygget genopladeligt batteri
- mulighed for almindelige udskiftelige batterier
- USB-opladning
- håndsving med generator
- solcelle
- indbygget LED-lys
- USB-udgang til nødopladning af mindre elektroniske enheder
Ikke alle nødradioer har alle funktionerne. Det afgørende er derfor ikke antallet af funktioner, men om radioen passer til den måde, du har planlagt dit beredskab på.
FM eller DAB+?
DAB+ er velegnet til almindelig digital radiolytning, og mange moderne radioer understøtter både DAB+ og FM.
Til et hjemmeberedskab er det dog en klar fordel, at radioen også har almindelig FM-modtagelse.
DR P4 på FM er den relevante analoge informationskanal i denne sammenhæng, og en nødradio bør derfor kunne modtage det almindelige FM-bånd fra 87,5 til 108 MHz.
Strømforsyningen er afgørende
En radio er kun nyttig, så længe den kan få strøm.
En almindelig FM-radio på batterier kan derfor være en udmærket nødradio. Har du et lager af passende batterier, er løsningen både enkel og robust.
En nødradio med flere muligheder for strømforsyning giver ekstra fleksibilitet. Hvis det interne batteri er afladet, kan radioen eksempelvis oplades via en powerbank, USB-strøm eller i nogle modeller med håndsving eller solcelle.
Håndsving og solceller – hvad kan de egentlig?
Mange nødradioer har både håndsving og et lille solpanel. Begge dele kan være nyttige, men de bør betragtes som supplerende energikilder.
Det lille solpanel på en kompakt nødradio producerer normalt langt mindre energi end et egentligt solcellepanel. Det er derfor bedst egnet til langsom vedligeholdelsesopladning eller som ekstra mulighed, når anden strøm ikke findes.
Håndsvinget har en anden fordel: Det kan producere strøm uafhængigt af både vejret og elnettet. Til gengæld kræver det fysisk arbejde, og energimængden er begrænset.
Formålet er ikke nødvendigvis at oplade radioens batteri helt. I en nødsituation kan nogle minutters strøm være nok til at høre den seneste melding.
Hvad med mobiltelefonen?
Mobiltelefonen er stadig et vigtigt redskab i en krisesituation. Den kan modtage S!RENEN, nyheder, beskeder og andre informationer og bruges til både tale, tekst og internet.
Men telefonen er afhængig af flere systemer:
- et opladet batteri
- fungerende mobilmaster
- netværkskapacitet
- bagvedliggende kommunikationsinfrastruktur
Ved længerevarende strømafbrydelser kan nogle af disse systemer blive påvirket.
FM-radioen bør derfor ikke ses som en erstatning for mobiltelefonen. Den er en ekstra informationskanal, som bygger på en anden teknologi og dermed giver større robusthed.
En nødradio og en kommunikationsradio er ikke det samme
Det er nyttigt at skelne mellem en nødradio og en kommunikationsradio.
| Radio | Primær funktion |
|---|---|
| Nødradio / FM-radio | Modtagelse af information og beredskabsmeddelelser. |
| PMR-radio | Kortdistancekommunikation mellem personer i en gruppe. |
| CB-radio | Tovejskommunikation over lokale afstande afhængigt af installation og forhold. |
| Radioamatørradio | Avanceret radiokommunikation på radioamatørbåndene. |
| Maritim VHF | Kommunikation og sikkerhed til søs. |
I et mere omfattende beredskab kan flere radiotyper supplere hinanden. FM-radioen bruges til at modtage information, mens en kommunikationsradio kan bruges til lokal kontakt mellem personer.
Radio mellem familiemedlemmer og naboer
En beredskabsplan kan også omfatte lokal kommunikation.
Hvis mobilnettet svigter, kan to eller flere kommunikationsradioer være nyttige mellem familiemedlemmer, naboer eller personer, der arbejder forskellige steder på en større ejendom.
Det kræver dog, at planen er aftalt på forhånd. Radioerne hjælper ikke meget, hvis ingen ved, hvilken kanal der skal bruges, eller hvornår man forsøger at etablere kontakt.
Placering af radioen betyder noget
En nødradio bør være et sted, hvor alle i husstanden ved, at den findes.
Det kan eksempelvis være sammen med:
- lommelygter
- powerbanks
- ekstra batterier
- førstehjælpsudstyr
- andre dele af hjemmeberedskabet
Det er mindre hensigtsmæssigt, hvis radioen ligger bagerst i et skab med et afladet batteri, når strømmen pludselig forsvinder.
Test radioen, før du får brug for den
Beredskabsudstyr bør ikke først pakkes ud, når krisen er opstået.
Prøv radioen i fredstid:
- find din lokale DR P4-frekvens på FM
- kontroller modtagelsen forskellige steder i boligen
- find en alternativ P4-frekvens
- prøv batteridrift
- prøv håndsvinget, hvis radioen har det
- kontroller USB-opladning
- undersøg hvor længe radioen kan køre på en opladning
- skriv de bedste frekvenser ned og læg dem sammen med radioen
Lav en enkel kommunikationsplan
Radioen bliver mere værdifuld, når den indgår i en plan.
Overvej eksempelvis:
- Hvor ligger nødradioen?
- Hvilken DR P4-frekvens virker bedst hjemme hos jer?
- Hvilke alternative P4-frekvenser kan modtages?
- Hvilke batterier bruger radioen?
- Hvor opbevares reservebatterierne?
- Hvordan oplades radioen uden strøm fra stikkontakten?
- Har husstanden en powerbank?
- Har I kommunikationsradioer til lokal kontakt?
- Hvilken kanal skal i så fald anvendes?
En sådan plan behøver ikke være kompliceret. Tværtimod er en enkel plan ofte lettere at huske og følge.
Radioen er én del af hjemmeberedskabet
En nødradio kan ikke stå alene. Den bør ses som én komponent i et samlet hjemmeberedskab sammen med blandt andet vand, mad, nødvendige lægemidler, lys og alternative muligheder for strøm.
Radioens særlige rolle er information.
Når normale kommunikationssystemer fungerer, tænker vi sjældent over, hvor mange tekniske systemer der ligger mellem os og den information, vi modtager. Under en større strømafbrydelse eller anden krise bliver forskellen tydelig.
Et robust beredskab bygger på flere muligheder
Vi er blevet vant til næsten konstant adgang til mobiltelefon, internet og strøm. Det gør hverdagen nemmere, men betyder også, at mange af vores kommunikationsmuligheder er afhængige af den samme infrastruktur.
Varslingssirenerne, S!RENEN på mobiltelefonen og DR P4 på FM udfylder forskellige roller. Tilsammen giver de flere muligheder for at modtage information, hvis en alvorlig hændelse opstår.
En nødradio tilfører noget særligt: en informationskanal, der kan fungere uden mobilnet og internet.
Det er netop idéen bag et godt beredskab. Man forsøger ikke at forudsige præcis, hvad der vil ske. Man sørger i stedet for at have flere muligheder, hvis noget af det, man normalt er afhængig af, ikke længere fungerer.
En nødradio er derfor ikke kun et stykke udstyr til en nødsituation. Den er en enkel måde at gøre husstandens adgang til information mere robust.
Copyright © Kinaradio.dk