En nødradio – også kaldet en kriseradio eller beredskabsradio – er en radio, der kan bruges til at modtage information, selv om den almindelige strømforsyning eller andre informationskanaler svigter.
Det vigtigste ved en nødradio er derfor ikke, hvor mange ekstra funktioner den har. Det afgørende er, at du kan tænde den og modtage relevant information, når du ikke nødvendigvis kan bruge internet, mobiltelefon, fjernsyn eller en almindelig radio, der kræver strøm fra stikkontakten.
De danske myndigheder anbefaler, at en husstand skal kunne klare sig selv i tre døgn i en krisesituation. Som en del af hjemmeberedskabet anbefales en FM-radio, der kan køre på batterier, håndsving eller solceller. En bilradio kan også være en mulighed.
Hvorfor er en radio vigtig i et hjemmeberedskab?
I hverdagen får de fleste information via mobiltelefon, internet, sociale medier, apps og tv. Mange af disse informationskanaler er imidlertid afhængige af både elektricitet og fungerende telekommunikation.
Ved en større strømafbrydelse eller anden alvorlig hændelse kan situationen være anderledes. En batteridrevet FM-radio kræver ikke internetforbindelse og kan derfor være en ekstra mulighed for at modtage information.
De danske myndigheder oplyser, at vigtige meddelelser kan modtages via FM-radio, hvis blandt andet internet svigter. Beredskabsmeddelelser udsendes på DR P4.
En radio er kun nyttig under et strømsvigt, hvis den har en alternativ energikilde. Det kan være almindelige udskiftelige batterier, et indbygget genopladeligt batteri, håndsving eller en kombination af flere muligheder.
Nødradio, kriseradio og SOS-radio – er der forskel?
Betegnelser som nødradio, kriseradio, beredskabsradio og SOS-radio bruges ofte om samme type produkt. Der findes ikke én bestemt funktion, som gør en radio til en "kriseradio".
Det er derfor bedre at se på radioens faktiske egenskaber end på produktnavnet.
En radio til hjemmeberedskab bør først og fremmest vurderes på, om den kan modtage de relevante radioudsendelser, og om den kan fungere uden almindelig netstrøm.
Betegnelsen "SOS-radio" kan være misvisende. En almindelig nødradio er typisk en modtager og giver ikke i sig selv mulighed for at kontakte 112, myndigheder eller redningstjenester. En indbygget SOS-knap aktiverer på mange modeller blot en lokal sirene eller et blinkende lys. Funktionerne skal altid kontrolleres på den konkrete radio.
FM er den vigtigste radiofunktion i Danmark
Til et dansk hjemmeberedskab er FM-modtagelse en central funktion. Myndighedernes anbefaling nævner specifikt en FM-radio, og beredskabsmeddelelser kan udsendes på DR P4.
Det betyder ikke, at en radio kun må have FM. En model kan også have eksempelvis DAB+, AM eller andre modtageområder. Men ekstra modtagemuligheder bør ikke være en erstatning for FM, hvis radioen skal bruges efter de danske myndigheders anbefaling til hjemmeberedskab.
Hvis formålet er dansk hjemmeberedskab, ville vi vælge en radio med FM-modtagelse frem for en model, der udelukkende modtager andre radiostandarder.
Hvilken strømforsyning er bedst?
Der findes flere måder at holde en nødradio i drift på. De har forskellige styrker og begrænsninger, og en kombination er ofte mere praktisk end én enkelt energikilde.
Udskiftelige batterier
Almindelige batterier har en vigtig fordel: De kan udskiftes på få sekunder. Har du ekstra batterier på lager, behøver du ikke vente på, at radioen bliver genopladet.
Kontrollér jævnligt batteriernes tilstand og hold øje med deres udløbsdato. Batterier bør opbevares efter producentens anvisninger.
Indbygget genopladeligt batteri
Mange nødradioer har et indbygget genopladeligt batteri. Det gør radioen praktisk i daglig brug og giver mulighed for at lade den op på forhånd.
Et genopladeligt batteri har dog ikke ubegrænset levetid. Kapaciteten reduceres normalt gradvist med alder og brug, og en radio, der har ligget urørt i flere år, bør derfor testes og oplades med jævne mellemrum.
Håndsving
Et håndsving driver en lille generator, som kan tilføre energi til radioens batteri. Fordelen er, at der kan produceres strøm uden adgang til elnettet.
Håndsvinget bør dog betragtes som en reserveenergikilde. Den energi, man kan fremstille manuelt med en lille generator, er begrænset, og længere tids opladning med håndkraft er mindre praktisk end at begynde med et opladet batteri eller friske udskiftelige batterier.
Solcelle
Nogle nødradioer har et lille solpanel. Det kan være nyttigt som supplerende opladning, men et lille panel på selve radioen har begrænset areal og dermed begrænset mulighed for at producere energi.
Den faktiske opladning afhænger blandt andet af sollys, panelets størrelse, placering og radioens konstruktion. En indbygget solcelle bør derfor normalt betragtes som et supplement frem for den primære måde at holde radioen opladet på.
Til hjemmeberedskab er det en fordel, hvis radioen ikke er afhængig af én enkelt energikilde. En kombination af opladet batteri, mulighed for ekstern opladning og en uafhængig reserve som batterier eller håndsving giver større fleksibilitet.
Kan en nødradio oplade en mobiltelefon?
Nogle nødradioer har en USB-udgang og kan fungere som en begrænset powerbank til eksempelvis en mobiltelefon.
Det kan være nyttigt, men funktionen bør vurderes realistisk. Radioens indbyggede batteri har en bestemt kapacitet, og den samme energireserve skal ofte også drive radio, lys og andre funktioner.
Hvis radioens batterikapacitet er væsentligt mindre end telefonens batteri, kan man naturligvis ikke forvente en fuld opladning af telefonen. Desuden går noget energi tabt under overførslen.
Hvis sikker opladning af telefoner er vigtig i hjemmeberedskabet, vil en separat powerbank med passende kapacitet normalt være en bedre primær energireserve. USB-funktionen i nødradioen kan derefter betragtes som en ekstra mulighed.
Et håndsving kan være nyttigt til at skaffe lidt ekstra energi, men det producerer kun begrænset effekt. At oplade en moderne smartphone væsentligt ved håndkraft kan derfor kræve meget arbejde. Se funktionen som en nødløsning – ikke som den normale opladningsmetode.
Er en indbygget lommelygte nyttig?
Ja. En lommelygte er en praktisk ekstra funktion, hvis radioen skal bruges under strømsvigt.
Nogle modeller har også læselys, blinklys eller en rød SOS-lampe. Det kan være nyttigt, men bør stadig betragtes som sekundære funktioner. Radioens evne til at modtage information og fungere uden netstrøm er vigtigere.
En separat lommelygte er fortsat en god del af et hjemmeberedskab. Dermed behøver radioens batteri ikke bruges til belysning, når det ikke er nødvendigt.
Hvad med DAB+?
DAB+ kan være en nyttig ekstra modtagefunktion på en radio, men når radioen købes specifikt til dansk hjemmeberedskab, bør man ikke vælge DAB+ på bekostning af FM.
Myndighedernes officielle anbefaling henviser specifikt til FM-radio. Derfor bør en beredskabsradio til danske forhold have FM, uanset om den derudover kan modtage DAB+.
AM og kortbølge – er det nødvendigt?
Nogle nødradioer kan også modtage AM/mellembølge eller kortbølge. Det kan være interessant for radioentusiaster og kan give mulighed for at modtage andre udsendelser end almindelig dansk FM-radio.
Det er imidlertid ikke et krav i myndighedernes anbefaling til et almindeligt dansk hjemmeberedskab. Hvis formålet først og fremmest er at kunne modtage danske beredskabsmeddelelser, er FM vigtigere.
En nødradio er ikke det samme som en walkie-talkie
En nødradio er typisk beregnet til at modtage information. En walkie-talkie eller anden kommunikationsradio kan både sende og modtage radiosignaler.
De to typer udstyr løser derfor forskellige opgaver.
| Egenskab | Nødradio | Walkie-talkie |
|---|---|---|
| Modtage almindelig FM-radio | Typisk ja | Afhænger af modellen |
| Modtage myndighedsinformation via DR P4 | Ja, hvis den har FM og kan modtage stationen | Kun hvis modellen har FM-radiomodtager |
| Tale med andre brugere | Normalt nej | Ja |
| Kræver ekstern strøm | Ikke nødvendigvis | Ikke nødvendigvis |
| Håndsving/solcelle | Findes på mange modeller | Ikke normalt |
| Primært formål | Modtage information | Tovejskommunikation |
Hvis strøm og internet er væk, kan en FM-nødradio bruges til at høre officielle informationer. Hvis familien samtidig ønsker mulighed for at kommunikere mellem to steder, kræver det et separat kommunikationssystem, eksempelvis egnede walkie-talkies. Den ene type radio erstatter ikke automatisk den anden.
Hvad skal du se efter, når du vælger en nødradio?
En god nødradio behøver ikke have flest mulige funktioner. Den skal først og fremmest være enkel, driftssikker og let at bruge, når situationen kræver det.
1. FM-modtagelse
Til dansk hjemmeberedskab bør FM være et grundlæggende krav.
2. Drift uden stikkontakt
Kontrollér hvordan radioen fungerer ved strømsvigt. Batterier, indbygget batteri og håndsving er forskellige muligheder.
3. Enkel betjening
Radioen skal kunne betjenes uden først at læse en lang manual. Tydelig stationsindstilling, volumen og batterivisning er praktiske egenskaber.
4. Batterikapacitet
Hvis radioen har indbygget batteri, bør kapaciteten fremgå af de tekniske specifikationer. Sammenlign ikke driftstid alene ud fra batteriets kapacitet, da strømforbruget varierer mellem radioer og funktioner.
5. Mulighed for opladning
USB-opladning gør det lettere at oplade radioen fra eksempelvis en netadapter, powerbank eller anden kompatibel strømkilde, hvis modellen understøtter det.
6. Håndsving
Et håndsving er en nyttig reserve, fordi det ikke kræver en ekstern energikilde. Det bør dog ikke være den eneste plan for strømforsyning.
7. Solcelle
En solcelle kan give supplerende opladning, men forventningerne bør afpasses efter panelets størrelse og lysforholdene.
8. Lommelygte
En integreret lampe er praktisk under strømsvigt, men bør ikke vægte højere end radioens grundlæggende funktioner.
9. USB-udgang
Muligheden for at overføre strøm til en telefon kan være nyttig, men kontrollér radioens batterikapacitet og betragt funktionen som supplement til en separat powerbank.
Test radioen før du får brug for den
En nødradio bør ikke ligge urørt i en skuffe i årevis.
Tag den frem med jævne mellemrum og kontrollér:
- at radioen kan tændes
- at FM-modtagelsen fungerer
- at du kan finde DR P4 i dit område
- at batteriet kan oplades og holder strøm
- at eventuelle løse batterier stadig er anvendelige
- at håndsving og andre reservefunktioner virker
- at de nødvendige kabler ligger sammen med radioen
Det er også en god idé, at flere personer i husstanden ved, hvordan radioen betjenes.
Radio, batterier, opladningskabel og eventuel vejledning bør opbevares samlet og et sted, hvor de er lette at finde – også i mørke.
Hvor ofte skal batteriet kontrolleres?
Der findes ikke ét kontrolinterval, der passer til alle radioer og batterityper. Følg derfor producentens anvisninger for den konkrete model.
Et genopladeligt batteri bør ikke blot glemmes i flere år. Selv når radioen ikke bruges, kan batteriet miste opladning over tid, og lithiumbaserede batterier ældes også under opbevaring.
Radioer med almindelige udskiftelige batterier bør opbevares, så man undgår skader fra eventuelle lækkende batterier. Følg altid batteri- og radioproducentens anvisninger.
Hvor skal nødradioen opbevares?
Radioen bør være let tilgængelig og opbevares tørt under de temperaturforhold, producenten anbefaler.
Det giver ikke meget mening at have nødudstyret gemt et sted, hvor det er vanskeligt at finde under et strømsvigt. Overvej derfor at samle væsentligt beredskabsudstyr på et kendt sted i boligen.
Kan bilradioen bruges?
Ja. Myndighedernes anbefaling nævner også bilradio som en mulig måde at modtage FM-information på.
En selvstændig batteridrevet radio har dog den fordel, at den kan bruges inde i boligen og ikke gør husstanden afhængig af adgang til bilen.
Hvad kan en nødradio ikke?
En nødradio er et nyttigt redskab, men den løser ikke alle kommunikationsproblemer i en krisesituation.
En almindelig nødradio:
- kan normalt ikke sende beskeder til myndighederne
- kan normalt ikke bruges som walkie-talkie
- kan ikke garantere radiomodtagelse under alle forhold
- kan ikke erstatte en stor powerbank alene på grund af et håndsving
- kan ikke gøre en mobiltelefon uafhængig af mobilnettet
- erstatter ikke resten af husstandens hjemmeberedskab
"Ubegrænset strøm", "kommunikation overalt" og lignende formuleringer bør tages med forbehold. En nødradios muligheder bestemmes af den konkrete modtager, energikilderne, batterikapaciteten, lysforholdene og de radiosignaler, der kan modtages på stedet.
Hvilken nødradio skal man vælge?
Til et almindeligt dansk hjemmeberedskab ville vi prioritere funktionerne i denne rækkefølge:
- God FM-modtagelse
- Mulighed for drift uden stikkontakt
- Enkel og forståelig betjening
- En fornuftig batteriløsning
- Mindst én alternativ mulighed for strøm eller opladning
Derefter kan funktioner som håndsving, solcelle, lommelygte, USB-powerbank, DAB+ og andre modtageområder vurderes efter behov.
Det vigtigste er ikke at købe radioen med den længste funktionsliste. Det vigtigste er at have en radio, som du ved virker, som du kan betjene, og som kan bruges uden almindelig strømforsyning.
Køb ikke en nødradio og glem den i skabet. Prøv den, find en FM-station, lær betjeningen at kende og kontrollér jævnligt strømforsyningen. Beredskabsudstyr har først reel værdi, når det er klar til brug.
Copyright © Kinaradio.dk