Strømmen går.
Først er det mest irriterende. Lyset forsvinder, routeren slukker, og køleskabet bliver stille.
Mobiltelefonen virker stadig, så situationen føles ikke særlig dramatisk.
Men hvad hvis strømafbrydelsen varer ved? Hvad hvis internettet samtidig er nede? Og hvad gør familien, hvis de normale kommunikationsmuligheder bliver ustabile eller utilgængelige?
Det er her, hjemmeberedskab bliver konkret.
Ikke som forberedelse til verdens undergang, men som en praktisk plan for nogle døgn, hvor hverdagen ikke fungerer, som den plejer.
De danske myndigheder anbefaler, at en husstand er forberedt på at kunne klare sig selv i tre døgn under en krise. Det handler blandt andet om vand, mad, medicin, varme, strøm og muligheden for at modtage vigtig information. Et hjemmeberedskab kan bygges op stille og roligt og tilpasses den enkelte husstand.
Hvorfor tre døgn?
Danmark har en omfattende infrastruktur, som vi normalt næsten ikke tænker over.
Der kommer strøm ud af stikkontakten. Vand ud af hanen. Mobiltelefonen finder et netværk, og internettet er der, når vi åbner en app.
Men ekstreme vejrhændelser, tekniske fejl, cyberangreb, sabotage og andre større hændelser kan påvirke dele af den infrastruktur, vi er afhængige af.
Hvis flere funktioner svigter samtidig, kan myndigheder og beredskaber ikke nødvendigvis hjælpe alle med det samme.
Derfor er tanken bag hjemmeberedskabet enkel: Hvis flest muligt kan klare de grundlæggende behov selv i en kortere periode, kan samfundets ressourcer koncentreres om de mennesker og opgaver, hvor behovet er størst.
Et fornuftigt beredskab kan opbygges gradvist. Det vigtigste er at tænke over husstandens faktiske behov: Hvem bor her? Er der medicin, børn eller særlige behov? Hvilket udstyr har vi allerede, og hvad mangler vi, hvis strøm, vand eller kommunikation forsvinder i en periode?
Kommunikation har to forskellige retninger
Når vi taler om kommunikation under en krise, er det nyttigt at skelne mellem to behov.
Det første er at få information.
Hvad er der sket? Hvor længe forventes situationen at vare? Er der noget, myndighederne ønsker, at borgerne skal gøre?
Det andet er selv at kunne kommunikere.
Kan du kontakte familien? Kan to personer i lokalområdet holde forbindelse? Kan du ringe efter hjælp?
De to opgaver kræver ikke nødvendigvis det samme udstyr.
En nødradio er først og fremmest beregnet til at modtage information. En walkie-talkie er en sender og modtager, der bruges til tovejskommunikation med andre kompatible radioer. Den ene fortæller dig, hvad der sker. Den anden kan hjælpe dig med at tale med nogen, du på forhånd har mulighed for at nå via radio.
FM-radioen er stadig en del af hjemmeberedskabet
Det kan virke lidt gammeldags.
Vi har smartphones, apps, sociale medier og internetforbundne nyhedstjenester – og så anbefaler myndighederne en FM-radio.
Men der er en god teknisk grund.
Hvis internet og andre normale informationskanaler er utilgængelige, anbefaler myndighederne, at man kan modtage vigtig information via FM-radio. Beredskabsmeddelelser udsendes på DR P4.
Radioen skal naturligvis kunne fungere uden strøm fra stikkontakten. Det kan eksempelvis være en radio med batterier eller anden selvstændig strømforsyning.
En FM-sender kan udsende den samme information til meget mange modtagere samtidig. Din radio behøver ikke logge ind, oprette en individuel dataforbindelse eller sende noget tilbage til senderen. Den skal blot have strøm og kunne modtage radiosignalet.
Find DR P4 på FM-radioen
Det er ikke meget hjælp at have en FM-radio liggende, hvis man først under en strømafbrydelse skal finde ud af, hvor DR P4 ligger på skalaen.
P4 udsendes fra en række FM-sendere rundt omkring i Danmark. Hvilken frekvens der fungerer bedst, afhænger af, hvor du befinder dig, og af de lokale modtageforhold.
Følgende frekvenser kan bruges som udgangspunkt. Den sender, der geografisk ligger nærmest, er ikke nødvendigvis den, der giver det stærkeste signal hjemme hos dig.
DR P4 – hovedsendere på FM
| Senderplacering | Region/område | Frekvens |
|---|---|---|
| Frejlev | Nordjylland | 98,1 MHz |
| Gl. Højen | Trekanten | 94,0 MHz |
| Gladsaxe | København | 96,5 MHz |
| Mejrup | Midt & Vest | 98,5 MHz |
| Rangstrup | Syd | 99,9 MHz |
| Skamlebæk | Sjælland | 92,0 MHz |
| Sønder Højrup | Fyn | 96,8 MHz |
| Søsterhøj | Østjylland | 95,9 MHz |
| Thisted | Midt & Vest | 95,6 MHz |
| Tolne | Nordjylland | 94,4 MHz |
| Varde | Esbjerg | 99,0 MHz |
| Ølgod | Midt & Vest | 97,7 MHz |
| Øverup | Sjælland | 97,5 MHz |
| Årsballe | Bornholm | 99,3 MHz |
DR P4 – hjælpesendere
I nogle områder suppleres hovedsenderne af mindre hjælpesendere. De kan give bedre modtagelse, hvis terræn, bygninger eller afstand gør signalet fra hovedsenderen svagt.
| Senderplacering | Region/område | Frekvens |
|---|---|---|
| Erritsø | Fyn | 96,4 MHz |
| Flensborg – Fuchsberg | Syd | 96,6 MHz |
| Grenaa | Østjylland | 102,0 MHz |
| Hammeren | Bornholm | 93,7 MHz |
| Hobro | Nordjylland | 96,7 MHz |
| Horsens | Østjylland | 96,4 MHz |
| Mariager | Nordjylland | 89,1 MHz |
| Nakskov | Sjælland | 92,2 MHz |
| Randers | Østjylland | 88,9 MHz |
| Vestkraft | Esbjerg | 103,7 MHz |
| Viborg | Midt & Vest | 102,2 MHz |
Hvilken P4-frekvens skal du vælge?
Start med den frekvens, der passer til dit område. Hvis signalet ikke er tilfredsstillende, så prøv en anden hovedsender eller en hjælpesender i nærheden.
Nogle praktiske udgangspunkter er:
- København: 96,5 MHz
- Aarhus og Østjylland: 95,9 MHz
- Aalborg og Nordjylland: 98,1 MHz
- Odense og Fyn: 96,8 MHz
- Bornholm: 99,3 MHz
- Sjælland uden for København: 92,0 eller 97,5 MHz
- Esbjerg og Vestkysten: 99,0 MHz
- Midt- og Vestjylland: 98,5, 97,7 eller 95,6 MHz
Vent ikke til en strømafbrydelse med at finde den P4-frekvens, der fungerer bedst hjemme hos dig. Test radioen under normale forhold og skriv den bedste frekvens ned. Hvis radioen har hukommelsespladser, kan du også gemme en eller to alternative P4-sendere.
DR P4 primær: ______ MHz
DR P4 backup 1: ______ MHz
DR P4 backup 2: ______ MHz
Opbevar sedlen sammen med radioen. I en presset situation er det en fordel ikke først at skulle finde frekvenserne på internettet – især hvis det netop er internetforbindelsen, der mangler.
Har radioen teleskopantenne, så træk den ud og prøv eventuelt forskellige placeringer i boligen. Et sted tættere på et vindue kan give bedre modtagelse end midt inde i bygningen.
En nødradio er i virkeligheden bare en radio med de rigtige egenskaber
Begrebet "nødradio" kan få apparatet til at lyde mere mystisk, end det er.
Den centrale funktion i et dansk hjemmeberedskab er muligheden for at modtage FM-radio uden at være afhængig af strøm fra stikkontakten.
Nogle nødradioer har desuden lommelygte, USB-udgang, solcelle, håndsving eller andre funktioner.
De kan være praktiske, men de bør ikke få os til at overse hovedopgaven.
Radioen skal kunne modtage information, når du har brug for den.
En almindelig batteridrevet FM-radio kan være en udmærket del af et hjemmeberedskab. Mange ekstrafunktioner er ikke nødvendigvis en fordel, hvis apparatet til gengæld er kompliceret at betjene eller bruger en batteritype, du ikke har liggende.
Hvad med håndsving og solceller?
En radio med håndsving har en oplagt fordel: Man kan producere lidt elektrisk energi uden adgang til elnettet.
En indbygget solcelle kan på samme måde bidrage med energi, når forholdene tillader det.
Men begge dele bør ses realistisk.
Et lille håndsving eller solpanel producerer begrænset energi. De kan være nyttige som supplement, men erstatter ikke nødvendigvis et godt lager af batterier eller en opladet powerbank til alle husstandens elektroniske behov.
Hvis radioens interne batteri er tomt, er det nyttigt at vide på forhånd, hvor længe du skal dreje håndsvinget for at få brugbar lyttetid. Den slags er bedre at opdage en almindelig søndag end under et længere strømsvigt.
Mobiltelefonen er stadig vigtig
At have et hjemmeberedskab betyder ikke, at mobiltelefonen pludselig er blevet ubrugelig.
Tværtimod.
Så længe mobilnettet fungerer, og telefonen har strøm, er den et meget stærkt redskab til både information og kommunikation.
Man bør derfor ikke bygge sit beredskab på forestillingen om, at mobilnettet automatisk forsvinder, så snart strømmen går hjemme i huset.
Men man bør heller ikke gøre sig afhængig af, at én enkelt kommunikationsvej altid fungerer.
En opladet mobiltelefon, en powerbank og en batteridrevet FM-radio løser forskellige opgaver og giver flere muligheder end ét enkelt apparat. Pointen er ikke at vælge mellem ny og gammel teknologi, men at undgå unødig afhængighed af én forbindelse eller én strømkilde.
Din router stopper før internettet nødvendigvis gør
Her opstår en almindelig misforståelse.
Hvis strømmen går i huset, slukker den almindelige internetrouter normalt også.
Det betyder ikke nødvendigvis, at hele internetinfrastrukturen uden for boligen er brudt sammen. Men uden strøm til dit eget netværksudstyr kan hjemmets Wi-Fi være væk alligevel.
Telefonen kan måske fortsætte via mobilnettet, mens en computer eller tablet, der kun bruger hjemmets Wi-Fi, mister forbindelsen.
Et strømsvigt kan altså påvirke forskellige kommunikationsformer på forskellige måder.
Problemet kan ligge i dit eget udstyr, hos internetudbyderen eller længere ude i infrastrukturen. Det samme gælder mobilkommunikation. Derfor er det vanskeligt på forhånd at sige præcis, hvilke tjenester der fungerer under en bestemt hændelse.
Strøm bliver hurtigt den fælles udfordring
Telefonen virker måske.
Men batteriet viser 18 procent.
Så ændrer problemet karakter.
Elektronisk kommunikation kræver energi, og under et længere strømsvigt bliver strømforsyningen derfor en del af kommunikationsberedskabet.
Powerbanks, ekstra batterier og muligheden for at oplade fra andre energikilder kan forlænge den tid, hvor udstyret kan bruges.
Telefonen oplades via USB-C. FM-radioen bruger AA-batterier. Håndradioen har sin egen batteripakke og kræver en særlig bordlader. Alt virker fint til daglig, men under et strømsvigt bliver det pludselig vigtigt at vide, hvilke apparater der kan oplades fra en powerbank, og hvilke der kræver andre løsninger.
Powerbanken er kun nyttig, hvis den er opladet
Det lyder banalt.
Men beredskabsudstyr har en tendens til at ende i skabe og skuffer.
Genopladelige batterier aflades over tid, og en powerbank, der blev lagt væk for længe siden, er ikke nødvendigvis klar, når den skal bruges.
Derfor bør elektronisk beredskabsudstyr kontrolleres med mellemrum.
Virker radioen? Er batterierne i orden? Er powerbanken opladet? Findes de nødvendige kabler stadig?
Et apparat har begrænset værdi, hvis ingen ved, hvordan det bruges, batteriet er dødt, eller det nødvendige ladekabel er forsvundet. Test udstyret på forhånd og gør betjeningen så enkel, at flere i husstanden kan bruge det.
Kan walkie-talkies bruges under et strømsvigt?
Ja – hvis de har strøm.
To håndradioer kan kommunikere direkte med hinanden uden mobilnet, internet eller en lokal Wi-Fi-router.
Det gør direkte radiokommunikation interessant som supplement i et hjemmeberedskab.
Men det er vigtigt at forstå, hvad radioerne kan – og hvad de ikke kan.
En walkie-talkie skaber ikke automatisk forbindelse til omverdenen. Der skal være en anden kompatibel radio inden for brugbar radiomæssig rækkevidde, og nogen skal lytte til den.
Direkte radiokommunikation fungerer bedst, når brugerne på forhånd har aftalt, hvilke radioer, kanaler og procedurer de anvender. En håndradio er ikke en generel erstatning for telefonnettet og giver ikke automatisk adgang til alarmcentralen.
PMR446 er den enkle mulighed for lokal radiokommunikation
Til almindelig lokal kommunikation kan PMR446 være relevant.
PMR446 er en europæisk radiotjeneste til kortdistancekommunikation med håndholdte radioer, der opfylder de gældende tekniske krav.
Radioerne kan bruges direkte fra radio til radio og kræver derfor ikke, at et mobilnet eller internet fungerer mellem brugerne.
Det kan eksempelvis være nyttigt mellem familiemedlemmer eller naboer, hvis man på forhånd har aftalt at anvende radio.
Én person bliver ved boligen, mens en anden går hen til familie eller naboer i lokalområdet. Hvis mobilkommunikationen er ustabil, kan to PMR446-radioer under egnede forhold give en direkte lokal forbindelse. Men begge personer skal naturligvis have radio, være på den aftalte kanal og befinde sig inden for radioernes reelle rækkevidde.
Hvor langt rækker en PMR446-radio?
Det spørgsmål har ikke ét fast svar.
Radiobølger påvirkes af terræn, bygninger, vegetation, antennehøjde og mange andre forhold.
To personer med fri sigt kan opnå væsentligt bedre forbindelse end to personer, der står mellem bygninger eller på hver sin side af en bakke.
Derfor bør man være forsigtig med rækkeviddeangivelser, der får en håndradio til at lyde som en sikker kommunikationsforbindelse over mange kilometer under alle forhold.
Hvis radioerne er tænkt som forbindelse mellem hjemmet og et bestemt sted i nærområdet, så prøv turen på forhånd. En praktisk rækkeviddetest fortæller langt mere om den konkrete anvendelse end et teoretisk kilometertal på emballagen.
Kan PMR446 bruges til at kalde efter hjælp?
Man kan naturligvis sende et opkald og håbe, at en anden radiobruger hører det.
Men PMR446 er ikke et organiseret nødkommunikationssystem.
Der er ingen garanti for, at nogen lytter på din kanal, befinder sig inden for rækkevidde eller kan hjælpe.
En PMR446-radio bør derfor ikke betragtes som erstatning for 112, mobiltelefonen eller andre officielle kommunikationsveje.
Brug de normale officielle muligheder for at tilkalde akut hjælp, når de er tilgængelige. En lokal håndradio kan være et nyttigt supplement mellem mennesker, der har aftalt at bruge den, men den giver ikke i sig selv forbindelse til alarmcentral eller redningsberedskab.
Hvad med amatørradio?
Amatørradio kan noget helt andet.
Radioamatører kan med de rette certifikater, frekvenser, antenner og tekniske forhold kommunikere over langt større afstande end almindelige PMR446-radioer.
Amatørradio har også en lang historie inden for eksperimentel kommunikation og nødkommunikation.
Men det gør ikke en amatørradio til en simpel nødløsning, som enhver bare kan købe og tage i brug.
Amatørtjenesten kræver radiocertifikat og kaldesignal for at sende lovligt på amatørfrekvenserne i Danmark.
En programmerbar radio kan måske teknisk indstilles til mange frekvenser. Det betyder ikke, at man frit må sende på dem. Frekvenser og radiotjenester har forskellige regler, og udstyret skal anvendes i overensstemmelse med dem.
Lav en kommunikationsplan, før forbindelsen forsvinder
Udstyr er kun halvdelen af løsningen.
Den anden halvdel er at vide, hvad man vil gøre.
Hvis familiemedlemmer ikke er hjemme, når en større hændelse opstår, kan det være nyttigt på forhånd at have talt om, hvordan man forsøger at få kontakt, og hvad man gør, hvis den normale kommunikation ikke virker.
Hvor mødes man? Hvem kontakter hvem? Er der familiemedlemmer eller naboer, som kan have brug for hjælp?
Hvis håndradioer indgår i planen, bør kanal og betjening også være kendt på forhånd.
To radioer hjælper ikke meget, hvis den ene person vælger kanal 3 og den anden kanal 7. En enkel forhåndsaftale kan være mere værd end avancerede funktioner: Hvilken kanal bruger vi? Hvornår prøver vi at kalde? Hvor mødes vi, hvis vi slet ikke kan få kontakt?
Hvad kan de forskellige kommunikationsmidler?
| Behov | Mulig løsning | Afhænger blandt andet af |
|---|---|---|
| Modtage myndighedsinformation | Batteridrevet FM-radio | Strøm til radioen og fungerende radiosender |
| Telefon og beskeder | Mobiltelefon | Batteri og fungerende mobilnet |
| Internetinformation | Smartphone, tablet eller computer | Strøm og fungerende dataforbindelse |
| Lokal direkte kommunikation | PMR446-radioer | Opladede radioer, kompatible indstillinger og tilstrækkelig radiodækning |
| Holde elektronik i gang | Powerbank og ekstra batterier | Opladet energilager og de rigtige kabler eller batterityper |
FM-radioen er god til at modtage information. Mobiltelefonen er fremragende, så længe infrastrukturen fungerer. PMR446 kan give lokal direkte kommunikation mellem aftalte brugere. Powerbanken kan holde noget af udstyret kørende. Styrken ligger i kombinationen.
Husk også bilradioen
Hvis husstandens almindelige radio ikke fungerer uden strøm fra stikkontakten, kan bilradioen i nogle situationer være en alternativ mulighed for at modtage FM.
Det nævnes også i myndighedernes råd om hjemmeberedskab.
Men bilen bør ikke stå unødigt i tomgang alene for at drive radio eller oplade små elektroniske enheder. Og bilen er naturligvis kun en brugbar løsning, hvis man har adgang til den.
Det vigtigste er igen ikke én bestemt løsning, men at have tænkt mulighederne igennem på forhånd.
Hjemmeberedskab behøver ikke begynde med en stor indkøbsliste. Måske har du allerede en FM-radio, batterier, powerbanks, lommelygter og en bilradio. Start med at undersøge, hvad der faktisk fungerer uden strøm fra boligens elnet.
Information under en krise kræver også kildekritik
Når noget usædvanligt sker, kommer der hurtigt mange oplysninger.
Nogle er korrekte. Andre er misforståelser, rygter eller gamle oplysninger, der bliver delt igen.
Under en alvorlig hændelse er det derfor vigtigt at orientere sig efter myndighedernes information og troværdige nyhedsmedier.
Hvis internetforbindelsen fungerer, giver den adgang til mange informationskilder. Hvis den ikke gør, bliver muligheden for at modtage officiel information via radio mere værdifuld.
Radio er blot et kommunikationsmiddel. På samme måde som på internettet afhænger troværdigheden af afsenderen. Under en krise bør vigtig information kontrolleres mod officielle myndighedskanaler og etablerede nyhedsmedier, når det er muligt.
Lav en lille radioprøve derhjemme
En af de bedste måder at kontrollere kommunikationsberedskabet på er ganske enkelt at prøve det.
Sluk for Wi-Fi et øjeblik.
Find FM-radioen frem og se, om den virker på batteri. Find DR P4. Kontroller powerbanken. Hvis familien har PMR446-radioer, så tænd dem og prøv at kommunikere fra forskellige steder omkring boligen.
Det behøver ikke være en stor beredskabsøvelse.
Ti minutter kan afsløre overraskende meget.
Det er præcis den slags små detaljer, der dukker op, når udstyret bliver testet. Måske mangler der batterier. Måske kan ingen huske, hvordan radioens menu fungerer. Måske ligger det rigtige ladekabel et helt andet sted. Små problemer er nemme at løse nu – og irriterende at opdage, når strømmen allerede er væk.
Hold kommunikationsberedskabet enkelt
Det er let at gøre hjemmeberedskab til en udstyrshobby.
Man kan købe stadig større powerbanks, flere radioer, solpaneler, batterisystemer og avancerede kommunikationsløsninger.
Men mere udstyr er ikke automatisk et bedre beredskab.
Hvis løsningen bliver så kompliceret, at kun én person i husstanden kan betjene den, opstår en ny sårbarhed.
Et godt kommunikationsberedskab skal kunne bruges af de mennesker, det er beregnet til. En enkel FM-radio, opladede telefoner, kendte ladekabler og et par afprøvede håndradioer kan i mange husstande være mere anvendeligt end en avanceret løsning, ingen rigtig kender.
Lav et eftersyn et par gange om året
Beredskabet skal ikke fylde i hverdagen.
Men det bør heller ikke glemmes.
Batterier har holdbarhed. Genopladelige enheder mister opladning. Software og udstyr ændrer sig. Familien kan få nye telefoner med andre stik, og radioen kan være blevet flyttet under den seneste oprydning.
Et periodisk eftersyn kan derfor være enkelt:
Virker FM-radioen? Er batterierne brugbare? Er powerbanks opladet? Passer kablerne til de nuværende telefoner? Virker håndradioerne stadig, og ved alle, hvordan de bruges?
Man bliver ikke forberedt alene ved at købe en nødradio eller en kasse med udstyr. Beredskabet består også af viden, aftaler, fungerende udstyr og en forståelse af, hvad man gør, hvis de normale løsninger ikke er tilgængelige.
Når de normale forbindelser ikke længere er normale
Et længere strømsvigt behøver ikke være dramatisk for at være besværligt.
Efter nogle timer bliver spørgsmålene meget praktiske.
Hvor længe holder telefonen? Hvor får vi information? Kan vi kontakte familien? Hvad gør vi, hvis internettet ikke kommer tilbage med det samme?
Det er netop de spørgsmål, et hjemmeberedskab skal gøre lettere at besvare.
En enkel måde at tænke kommunikationsberedskab på er at sikre begge retninger. Du skal kunne modtage troværdig information om situationen, og du skal have tænkt over, hvordan du selv kommunikerer med andre. FM-radio, mobiltelefon og lokal radiokommunikation løser forskellige dele af den opgave.
Man behøver ikke forudsige præcis, hvilken krise der kommer.
Man behøver heller ikke bygge et kommunikationscenter i kælderen.
Det vigtigste er langt mere jordnært: Hav flere muligheder. Sørg for strøm til dem. Kend deres begrænsninger.
Og prøv dem, mens alt stadig virker.
Copyright © Kinaradio.dk