AIS gør det muligt for skibe og landstationer automatisk at udveksle oplysninger som identitet, position, kurs og fart via radio.
Systemet bruges sammen med GPS og VHF-radio og kan vise andre fartøjer som symboler på blandt andet kortplottere og navigationssystemer. AIS kan derfor give et hurtigt overblik over skibstrafikken omkring et fartøj – også når man endnu ikke visuelt har identificeret de enkelte skibe.
AIS er et automatisk digitalt radiosystem til skibstrafik. Et fartøj kan udsende sin identitet, position, kurs og fart på særlige VHF-frekvenser. Andre AIS-modtagere kan derefter vise oplysningerne på et kort eller display.
AIS-udstyr sammenlignet
| Type | Modtager og sender | Vigtige egenskaber |
|---|---|---|
| AIS-modtager | Modtager; udsender ikke egne AIS-data. | Kan levere modtagne mål til et display eller navigationssystem. |
| Class A | Sender og modtager. | Omfattende datatyper og bevægelsesafhængig rapportering; bruger blandt andet SOTDMA. |
| Class B CS | Sender og modtager. | Bruger CSTDMA og rapporterer færre datatyper end Class A. |
| Class B SO | Sender og modtager. | Bruger SOTDMA og kan rapportere hyppigere ved højere fart end Class B CS. Omtales uformelt som Class B+. |
AIS er et supplement til navigationen
AIS viser ikke alle fartøjer eller objekter. Data kan være manglende, forsinkede, forældede eller forkerte. Brug AIS sammen med udkig, radar hvor tilgængelig og andre relevante observationer; AIS og alarmer erstatter ikke vurderingen af situationen og de gældende søvejsregler.
Et skibskort på en hjemmeside eller i en internetbaseret app er heller ikke det samme som direkte AIS-modtagelse om bord. Netbaserede tjenester samler oplysninger fra forskellige modtagere og kan have forsinkelse eller huller i dækningen.
Hvad betyder AIS?
AIS står for Automatic Identification System. Maritime stationer udveksler automatisk digitale oplysninger via radio. Et navigationsdisplay kan vise data fra en tilsluttet AIS-modtager; displayet behøver ikke selv være en radiosender.
Hvilke oplysninger sender AIS?
AIS-meddelelser kan indeholde forskellige datatyper. Hvilke oplysninger du ser, afhænger af stationstypen, de tilsluttede sensorer og den konkrete meddelelse. Alle felter findes derfor ikke for alle fartøjer.
De mest almindelige er:
- MMSI-nummer
- fartøjets navn
- position
- kurs
- fart over grunden
- fartøjets retning
- skibstype
- dimensioner
- destination
- forventet ankomsttid på systemer, hvor oplysningerne er indtastet
Hvor kommer positionen fra?
AIS-systemet får normalt fartøjets position fra et satellitbaseret navigationssystem som GPS eller andre GNSS-systemer.
Positionen indgår derefter i de digitale AIS-meddelelser, som udsendes over radio.
Satellitnavigation fortæller fartøjet, hvor det befinder sig. VHF-radio bruges derefter til at sende denne information videre til andre AIS-stationer.
Læs mere om satellitbaseret kommunikation og navigation i Hvordan satellitter holder verden forbundet.
AIS bruger VHF
AIS arbejder i det maritime VHF-område.
To centrale AIS-kanaler er:
- AIS 1 – 161,975 MHz
- AIS 2 – 162,025 MHz
Her sendes korte digitale datapakker mellem stationerne.
Selv om AIS bruger VHF-frekvenser, sendes der digitale data og ikke almindelig tale. En almindelig analog VHF-modtager kan derfor ikke omsætte AIS-signalet til forståelig tale.
Hvordan deler mange skibe AIS-kanalerne?
AIS bruger blandt andet TDMA – Time Division Multiple Access. Radiokanalerne opdeles i korte tidsintervaller, hvor stationerne udsender datapakker. Flere kanaler og forskellige adgangsmetoder hjælper stationerne med at dele kapaciteten. Overlappende signaler og manglende rapporter kan dog stadig forekomme.
Hvor ofte sender et skib AIS?
Rapporteringsintervallet afhænger af stationstype, fart, kursændringer og tilstand. Statiske oplysninger og positionsrapporter sendes ikke nødvendigvis med samme interval. Et mål på skærmen er derfor ikke et løbende opdateret billede uden forsinkelse.
Hvad er dynamiske AIS-data?
Dynamiske oplysninger ændrer sig løbende under sejlads.
Det kan blandt andet være:
- position
- fart over grunden – SOG
- kurs over grunden – COG
- stævnretning – heading – når en relevant sensor leverer den
- navigationsstatus på Class A; status vælges normalt manuelt
- drejehastighed på systemer, der understøtter den
Position, SOG og COG opdateres normalt fra positionskilden. Heading og drejehastighed kræver relevante sensordata. Navigationsstatus på Class A indgår i positionsrapporten, men vælges normalt manuelt og skal holdes korrekt. Ikke alle AIS-typer sender alle disse oplysninger.
SOG, COG og heading
| Begreb | Betydning |
|---|---|
| SOG – Speed Over Ground | Fart over grunden. Strøm kan gøre den forskellig fra fart gennem vandet. |
| COG – Course Over Ground | Retningen, fartøjet bevæger sig over grunden. |
| Heading | Stævnretning fra en relevant sensor. Kan afvige fra COG på grund af strøm eller afdrift og kan være utilgængelig. |
Hvad er statiske AIS-data?
Det kan blandt andet være:
- MMSI
- fartøjets navn
- kaldesignal
- fartøjstype
- fartøjets dimensioner
Hvad er rejserelaterede oplysninger?
Class A kan desuden sende rejserelaterede oplysninger som destination, forventet ankomsttid og dybgang. Disse felter findes ikke på samme måde i de almindelige Class B-rapporter.
Det kan eksempelvis være:
- destination
- forventet ankomsttid
- dybgang
Nogle AIS-data indtastes manuelt. Hvis de ikke er blevet opdateret, kan eksempelvis destination eller andre rejseoplysninger være forældede, selv om GPS-positionen er korrekt.
Hvad er MMSI?
MMSI står for Maritime Mobile Service Identity og er stationens maritime radioidentitet. Identifikationen anvendes blandt andet i AIS og DSC. Et fartøjs udstyr skal konfigureres med korrekt tildelt identitet, ikke et selvvalgt nummer.
AIS og DSC er ikke det samme
AIS og DSC bruger begge digitale data i maritime radiosystemer, men har forskellige formål.
AIS udsender løbende information om fartøjet og dets bevægelse.
DSC – Digital Selective Calling – bruges til digitale opkald og signalering mellem maritime stationer.
Læs mere om DSC og talekommunikation i Marine VHF forklaret – kanal 16, Dual Watch og Triple Watch.
AIS er ikke radar
AIS og radar kan begge vise andre fartøjer, men de arbejder på helt forskellige måder.
Radar udsender radiosignaler og registrerer refleksionerne fra objekter.
AIS modtager data, som det andet fartøj selv udsender.
Radar kan registrere et objekt uden at objektet selv sender noget. AIS kan til gengæld fortælle identitet, kurs og fart, fordi disse informationer bliver transmitteret digitalt af AIS-stationen.
Radar kan registrere blandt andet skibe uden AIS, land og bøjer, afhængigt af forholdene. AIS giver oplysninger om stationer, som udsender data. Sammenlign derfor observationerne fra begge systemer, hvor de er tilgængelige.
Kan alle fartøjer ses på AIS?
Nej.
Et fartøj kan kun vises som AIS-mål, hvis relevante AIS-data faktisk bliver transmitteret og modtaget.
Der kan derfor være fartøjer eller andre objekter omkring dig, som ikke fremgår af AIS-displayet.
AIS bør ikke opfattes som et komplet billede af alle objekter på vandet. Et fartøj uden aktiv AIS-transmission kan eksempelvis være usynligt i AIS-systemet.
Hvad er en AIS-modtager?
En AIS-modtager kan lytte til AIS-signaler fra andre stationer, men sender ikke selv AIS-information.
Den kan eksempelvis være indbygget i:
- marine VHF-radio
- kortplotter
- separat AIS-modtager
- navigationssystem
Modtagne fartøjer kan derefter vises på skærmen.
Hvad er en AIS-transponder?
En AIS-transponder eller AIS-transceiver kan både modtage og udsende AIS-information.
Systemet modtager andre stationers data og udsender samtidig oplysninger om sit eget fartøj.
AIS-modtager: Kan se andre AIS-stationer.
AIS-transponder/transceiver: Kan både se andre og sende egne AIS-data.
Hvad er AIS Class A?
Class A anvender blandt andet SOTDMA til positionsrapportering og kan sende både dynamiske, statiske og rejserelaterede oplysninger. Positionsrapporter sendes normalt hyppigere under sejlads end ved stilstand; intervallet afhænger blandt andet af fart, kursændring og navigationsstatus.
Class A-enheder kan sende omfattende information om fartøjet og dets bevægelse.
Class A og Class B deler AIS-kanalerne, men har forskellige rapporteringsregler og udstyrsegenskaber. Forskellen beskrives derfor mere præcist med adgangsmetode, datafelter og rapporteringsinterval end med ordet prioritet alene.
Hvad er AIS Class B?
Class B er en AIS-type, som typisk findes på mindre fartøjer.
Den udsender mange af de samme grundlæggende oplysninger, blandt andet:
- MMSI
- position
- kurs
- fart
- fartøjsinformation
Men sendeeffekt, prioritet og opdateringsmetode kan være anderledes end på Class A.
Begge typer kan ses af kompatible AIS-modtagere. Forskellen ligger blandt andet i, hvordan og hvor ofte data sendes samt udstyrets egenskaber.
Hvad er Class B+ eller Class B SOTDMA?
En af de to Class B-varianter anvender SOTDMA – Self-Organized Time Division Multiple Access. Varianten omtales som Class B SO eller Class B SOTDMA.
Det er samme grundlæggende tidsdelingsprincip, som AIS Class A bruger til at koordinere transmissionerne.
Betegnelsen Class B+ bruges uformelt i markedsføring; den er ikke en selvstændig AIS-klasse. Class B SOTDMA kan rapportere hyppigere ved højere fart end Class B CSTDMA, men konkrete egenskaber skal kontrolleres i udstyrets dokumentation.
Hvad er CSTDMA?
En anden metode er CSTDMA – Carrier Sense Time Division Multiple Access.
Class B CS bruger CSTDMA og kontrollerer, om et tidsinterval er ledigt, før den sender. Adgang til kanalen og rapporteringshyppighed adskiller sig derfor fra Class B SO. Tidsdeling mindsker risikoen for overlappende udsendelser, men garanterer ikke, at alle rapporter modtages.
AIS-enheder skal kunne arbejde i et område med mange andre sendere. Derfor bruges intelligente adgangsmetoder til at koordinere, hvornår hver station udsender sine data.
Hvor langt rækker AIS?
AIS bruger VHF, og rækkevidden følger derfor i høj grad de samme grundprincipper som anden VHF-kommunikation.
Rækkevidden afhænger især af:
- antennehøjde
- fri signalvej
- sendeeffekt
- antenne
- modtagerens følsomhed
- terræn og kystforhold
Over åbent vand kan rækkevidden være betydelig, især når antennerne er placeret højt.
En AIS-antenne højt i en mast får en større radiohorisont end en antenne placeret tæt ved vandlinjen.
Læs mere i Hvorfor betyder antennens placering mere end sendeeffekten?.
Særlige atmosfæriske forhold kan give modtagelse ud over den normale radiohorisont. Det bør ikke bruges som grundlag for forventet dækning.
Kan satellitter modtage AIS?
Ja. Satellitter kan udstyres med AIS-modtagere og opfange signaler fra skibe over store havområder.
Det kaldes ofte Satellite AIS eller S-AIS.
En satellit kan modtage fra et stort område, hvor stationer uden indbyrdes radiokontakt kan bruge samme tidsinterval. Overlappende signaler kan derfor gøre afkodningen vanskelig, især i områder med tæt trafik.
AIS på en marine VHF-radio
Nogle marine VHF-radioer har AIS-modtager. Afhængigt af modellen vises målene på radioens display eller overføres via en kompatibel dataforbindelse, eksempelvis NMEA, til kortplotter eller andet navigationsudstyr. AIS-modtagelse betyder ikke, at radioen også udsender egne AIS-data.
Marine VHF og AIS bruger samme antenneområde
Marine VHF og AIS arbejder begge i det maritime VHF-område.
Det gør det muligt at konstruere antennesystemer, der arbejder med begge funktioner.
På nogle installationer anvendes en antennesplitter, så marine VHF og AIS kan dele en antenne.
Hvis en VHF-sender og AIS-udstyr skal dele antenne, kræves udstyr beregnet til formålet. En simpel passiv forgrening kan give store tab og problemer, når VHF-radioen sender.
Hvad er en AIS/VHF-splitter?
En AIS/VHF-splitter er konstrueret til at lade flere maritime radiofunktioner dele samme antennesystem.
En korrekt splitter kan blandt andet:
- forbinde VHF-radioen til antennen
- forbinde AIS-udstyr til samme antenne
- beskytte følsom modtagerelektronik, når VHF-radioen sender
Kontrollér, om splitteren er beregnet til en ren AIS-modtager eller en AIS-transponder. En modtagersplitter er ikke automatisk egnet til to sendende apparater. Isolation, effekttålelighed, samlet tab og prioritering under sending skal passe til installationen og producenternes anvisninger.
Antennen skal dække AIS-frekvenserne, og kabler og stik skal passe til installationen. Læs mere i Antenner til kommunikationsradio – sådan vælger du den rigtige.
Kan AIS bruge sin egen antenne?
Ja. En separat AIS-antenne undgår behovet for en fælles splitter, men kræver plads og ekstra kabel. Følg producenternes krav til placering og afstand mellem antenner.
AIS og antennekabel
Som ved anden VHF-kommunikation giver koaksialkablet et vist signalstab.
Lange kabelstræk og kabel med stor dæmpning kan reducere både modtagelse og transmission.
En højt placeret antenne er værdifuld, men gevinsten kan reduceres, hvis signalet skal gennem et meget langt kabel med stor dæmpning.
Læs mere i Koaksialkabel til radio – RG-58, RG-213 og kabeltab forklaret.
Kan en scanner modtage AIS?
Frekvensdækning alene er ikke nok. For at vise fartøjsdata skal modtagerens signal kunne leveres i et egnet format til en kompatibel AIS-dekoder. En almindelig højttalerudgang er ikke nødvendigvis egnet.
AIS med Software Defined Radio
En SDR-modtager kan bruges til at modtage radiosignaler over et bredt frekvensområde.
Med passende software kan den også bruges til eksperimentel modtagelse og dekodning af AIS-signaler.
Læs mere i Software Defined Radio (SDR) – når radioen bliver til software.
Hvordan vises AIS-mål?
Et kompatibelt display kan vise mål på søkortet og oplysninger som MMSI, navn, afstand, pejling, COG, SOG samt beregnet CPA og TCPA. Hvilke felter der er tilgængelige, afhænger af de modtagne data og udstyret.
CPA og TCPA
| Begreb | Betydning |
|---|---|
| CPA – Closest Point of Approach | Beregnet mindste afstand mellem fartøjer, hvis bevægelsen fortsætter uændret. |
| TCPA – Time to Closest Point of Approach | Beregnet tid til den nærmeste passage. |
CPA på 0,2 sømil og TCPA på 10 minutter betyder eksempelvis, at systemet forventer nærmeste passage om 10 minutter med en afstand på 0,2 sømil, hvis de anvendte kurs- og fartdata fortsat gælder.
Kan AIS advare om kollisionsrisiko?
Mange navigationssystemer kan bruge AIS-data til at beregne CPA og TCPA og generere en alarm, hvis et fartøj kommer inden for de valgte grænser.
Det er navigationsudstyret, der foretager beregningen ud fra de modtagne data.
CPA og TCPA er prognoser baseret på tilgængelige bevægelsesdata. Kursændringer, ændret fart, forældede positioner og ustabile COG-data ved meget lav fart kan ændre eller svække beregningen. En alarm er et hjælpemiddel, ikke en garanti for sikker passage.
Kan AIS-positionen være forkert?
Ja, selv om moderne satellitnavigation normalt giver meget præcise positioner.
Fejl kan blandt andet skyldes:
- problemer med positionskilden
- forkert konfiguration
- forsinkede data
- manuelt indtastede oplysninger, der ikke er opdateret
AIS-data bør derfor vurderes sammen med andre tilgængelige informationer.
Hvad er AIS AtoN?
AtoN står for Aid to Navigation.
AIS kan også bruges på navigationsmærker som bøjer, fyr og andre maritime hjælpemidler.
En AIS AtoN-station kan udsende oplysninger om:
- identitet
- position
- type navigationsmærke
- status
Hvad er en virtuel AIS-bøje?
AIS gør det muligt at vise et navigationsmærke på elektroniske kort uden nødvendigvis at have en fysisk bøje præcis på positionen.
Dette kaldes et virtuelt AtoN. Oplysningerne udsendes af en fysisk AIS-station et andet sted, eksempelvis en landstation. Markeringen er ikke blot et symbol, kortplotteren selv opretter, og der behøver ikke være en fysisk bøje på den angivne position.
Hvad er en AIS-basestation?
En landbaseret AIS-station kan modtage og udsende data som en del af den maritime infrastruktur, eksempelvis ved havne, kyststationer og trafikovervågning.
Marine VHF og AIS supplerer hinanden
AIS udveksler automatisk data. Marine VHF giver talekontakt mellem mennesker. AIS erstatter derfor ikke VHF-talekommunikation.
Kort fortalt
AIS – Automatic Identification System – er et digitalt VHF-baseret system, der automatisk udveksler information mellem maritime stationer.
Et AIS-signal kan blandt andet indeholde MMSI, position, kurs, fart og fartøjsinformation.
AIS anvender især frekvenserne 161,975 MHz og 162,025 MHz og bruger tidsdeling, så mange stationer kan dele radiokanalerne.
Class A og Class B er forskellige typer AIS-udstyr, mens en ren AIS-modtager kun lytter og en AIS-transponder både sender og modtager.
AIS bør heller ikke forveksles med radar. Radar opdager objekter ved hjælp af refleksioner, mens AIS viser oplysninger, som andre stationer selv udsender. De to systemer supplerer derfor hinanden særdeles godt.
Copyright © Kinaradio.dk