Forestil dig, at du drejer hen over amatørbåndene og hører et kaldesignal, du ikke umiddelbart genkender. Du svarer, udveksler signalrapport og begynder en helt almindelig samtale.
Først lidt senere går det op for dig, hvem der sidder ved radioen i den anden ende.
Det kunne være en verdensberømt guitarist. En Hollywood-skuespiller. En journalist, som millioner af mennesker kendte fra fjernsynet.
Eller – i et af amatørradioens mere usædvanlige tilfælde – en konge.
Gennem tiden har en række kendte mennesker været aktive radioamatører. Men det interessante er ikke bare listen over berømtheder. Det interessante er, hvad historierne fortæller om amatørradio: Når forbindelsen først er etableret, er det kaldesignalet og interessen for radio, der binder operatørerne sammen.
Licenserede radioamatører identificerer deres station med et tildelt kaldesignal. Opbygningen varierer mellem lande og områder, og et kaldesignal kan derfor også fortælle noget om, hvor stationen hører hjemme. I en QSO er kaldesignalet den centrale identifikation – uanset hvilket navn der står på operatørens visitkort.
JY1 – når stationen i den anden ende var en konge
Et af amatørradiohistoriens mest berømte kaldesignaler er usædvanligt kort: JY1.
Det tilhørte Kong Hussein af Jordan, som var en engageret radioamatør gennem en stor del af sit liv.
For Hussein var amatørradio ikke blot noget, der stod på en liste over kongelige interesser. Han var aktiv på radioen og arbejdede også for at fremme amatørradio i Jordan.
ARRL beskrev efter hans død i 1999, hvordan han havde støttet amatørradio og uddannelse i Jordan og været involveret i amatørradioens satellitaktiviteter.
Men måske er det de almindelige radiokontakter, der bedst forklarer, hvorfor JY1 stadig huskes.
Radioamatører, der havde kontakt med JY1, har fortalt, hvordan den jordanske konge foretrak den uformelle tone på amatørbåndene. Her var det ikke nødvendigt at gøre en radiokontakt til en kongelig audiens. På radioen kunne han ganske enkelt være Hussein – operatøren bag JY1.
Det siger noget særligt om amatørradiokulturen.
På den ene side af forbindelsen kunne der sidde en konge i Jordan. På den anden kunne der sidde en helt almindelig radioamatør ved sin station hjemme i Danmark, USA eller et andet sted i verden.
Radiobølgerne var ligeglade med forskellen.
Joe Walsh – rockguitaristen WB6ACU
Joe Walsh er bedst kendt som guitarist, sanger og medlem af Eagles. Blandt radioamatører er han også kendt under kaldesignalet WB6ACU.
Hans interesse for radio går langt tilbage, og han er en af de kendte radioamatører, hvor forbindelsen mellem personen og hobbyen ikke blot er en kuriositet.
Walsh har gennem årene været synlig i amatørradiomiljøet og har blandt andet optrådt ved arrangementer for radioamatører.
Det giver egentlig god mening, at en musiker kan blive fascineret af radio. Begge verdener handler om signaler, lyd, elektronik og om at få noget meningsfuldt gennem et teknisk system.
Forstærkere, filtre, mikrofoner, signalniveauer, støj og frekvenser er velkendte begreber både i lydteknik og radioteknik. Det betyder ikke, at musikere automatisk bliver radioamatører – men vejen fra interesse for lyd og elektronik til interesse for radio er ikke særlig lang.
Marlon Brando ved radioen
Marlon Brando forbindes med film som The Godfather og On the Waterfront. Mindre kendt er hans interesse for amatørradio.
Brando havde amerikansk kaldesignal KE6PZH og anvendte også FO5GJ fra Fransk Polynesien, hvor han ejede øen Tetiaroa.
Historien er næsten mærkelig nok i sig selv.
En af det 20. århundredes mest berømte skuespillere kunne altså befinde sig langt ude i Stillehavet og alligevel være en del af et internationalt fællesskab gennem radioen.
Amatørradio har en egenskab, som fjernsyn og film ikke har: Man kan ikke se personen i den anden ende. Hvis operatøren ikke præsenterer sig som andet end sit navn og kaldesignal, kan en verdensberømt person i princippet blot være endnu en stemme på båndet.
Barry Goldwater – politikeren med en radiostation
Den amerikanske senator Barry Goldwater var endnu et eksempel på en kendt person, hvor amatørradio var mere end en tilfældig hobby.
Goldwater, der var republikanernes præsidentkandidat i USA i 1964, var kendt blandt radioamatører som K7UGA.</
Han havde en langvarig interesse for elektronik og radiokommunikation og var en markant skikkelse i amerikansk amatørradio.</
Hans politiske karriere gjorde ham kendt for millioner, men på amatørbåndene var den relevante identifikation stadig K7UGA.
Blandt aktive radioamatører kan et kaldesignal få sin egen historie. Operatører, der har været aktive i mange år, deltaget i ekspeditioner eller på anden måde sat spor i hobbyen, kan derfor være næsten lige så kendte under kaldesignalet som under deres navn.
Chet Atkins – endnu en guitarist med radiofeber
Joe Walsh var ikke den eneste berømte guitarist, der fandt vej til amatørradioen.
Den amerikanske guitarist og producer Chet Atkins var også radioamatør og havde kaldesignalet WA4CZD.
Atkins var en af de mest indflydelsesrige guitarister inden for amerikansk countrymusik og arbejdede både som musiker og producer gennem en lang karriere.</
Når radioen blev tændt, trådte endnu en identitet frem: WA4CZD.</
Det er en del af charmen ved amatørradio. Et kaldesignal fortæller ikke nødvendigvis, om operatøren er mekaniker, skolelærer, ingeniør, musiker eller pensionist. Samtalen begynder med radioen – resten kan man opdage undervejs.
Walter Cronkite – stemmen fra fjernsynet blev radioamatør
For amerikanere i flere generationer var Walter Cronkite en af de mest genkendelige stemmer i nyhedsmedierne.</
Som mangeårig vært på CBS Evening News rapporterede han om nogle af det 20. århundredes største begivenheder – fra Vietnamkrigen til Apollo-programmet og månelandingen.</
Cronkite blev også radioamatør med kaldesignalet KB2GSD.</
For en mand, hvis professionelle liv i så høj grad handlede om kommunikation, teknologi og formidling over store afstande, er forbindelsen til amatørradio i hvert fald passende.</
Når kendte mennesker forbindes med amatørradio, opstår der let historier om, hvorfor de dyrkede hobbyen, hvem de talte med, og hvad radioen betød for dem. Nogle er veldokumenterede, andre er blevet gentaget så mange gange, at de lyder sande. Derfor er det værd at skelne mellem dokumenterede kaldesignaler og de anekdoter, der senere er vokset omkring dem.
Hvorfor blev kendte mennesker radioamatører?
Det er fristende at lede efter én forklaring, men den findes næppe.
Nogle blev interesserede i elektronik og teknik. Andre blev fascineret af muligheden for at kommunikere over lange afstande. For nogle begyndte interessen længe før berømmelsen.</
Og amatørradio kan tilbyde noget, som få andre kommunikationsformer kan.</
Man ved ikke nødvendigvis, hvem man møder.</
Man kalder CQ, lytter efter et svar og ser, hvor forbindelsen fører hen.</
Et CQ-opkald er grundlæggende en invitation til kontakt med andre stationer. Den station, der svarer, kan befinde sig i nabobyen eller på den anden side af kloden. Operatørens arbejde, alder eller sociale status er ikke en del af selve radioprotokollen.</
Når kaldesignalet betyder mere end navnet
Det er måske derfor, historierne om kendte radioamatører stadig er fascinerende.</
Ikke fordi det i sig selv er sensationelt, at en berømt person kan interessere sig for radio.</
Men fordi amatørradio placerer mennesker i et fællesskab, hvor den sædvanlige berømmelse ikke behøver at være det vigtigste.</
På scenen var Joe Walsh rockstjerne.</
På filmlærredet var Marlon Brando en af sin generations mest kendte skuespillere.</
Barry Goldwater var senator og præsidentkandidat.</
Hussein var konge.</
På radioen havde de også nogle langt mere beskedne identiteter:</
Fire kaldesignaler. Fire mennesker med meget forskellige liv uden for amatørradioen. Og fire eksempler på noget, der har været en del af hobbyens fascination i generationer: Når forbindelsen er etableret, kan fælles interesse for radio være vigtigere end titlen på den anden side af mikrofonen.
Den station, der svarede dem, behøvede ikke være berømt.</
Den skulle bare være på frekvensen på det rigtige tidspunkt.</
Copyright © Kinaradio.dk