Amatørradio giver mulighed for at kommunikere over radio på særlige frekvensområder, eksperimentere med antenner og radioteknik og skabe kontakt med andre radioamatører i Danmark og resten af verden.
I Danmark er der tre kategorier af amatørradiocertifikater: A, B og D. Hvilket certifikat du har, har blandt andet betydning for hvilke frekvensområder, sendeeffekter og typer af udstyr der kan anvendes.
Radioamatører kan anvende de frekvenser, der er afsat til amatørradio, uden en individuel frekvenstilladelse. Det sker inden for de gældende rammer for amatørradio og forudsætter blandt andet et relevant certifikat og et kaldesignal.
Hvad er et amatørradiocertifikat?
Et amatørradiocertifikat dokumenterer, at du har bestået den relevante amatørradioprøve.
Prøven handler både om den praktiske brug af radio, regler og radiofaglige begreber. På de højere certifikatniveauer kommer der mere radioteknik, elektronik og beregning til.
Efter bestået prøve udsteder Digitaliseringsstyrelsen et certifikat svarende til den kategori, du har kvalificeret dig til.
De tre certifikatkategorier
| Kategori | Prøver der skal bestås | Niveau |
|---|---|---|
| D | Ikke-teknisk prøve | Indgangsniveau |
| B | Ikke-teknisk + begrænset teknisk prøve | Mellemtrin |
| A | Ikke-teknisk + begrænset teknisk + almindelig teknisk prøve | Højeste kategori |
Prøverne bygger oven på hinanden. Den ikke-tekniske prøve skal være bestået, før den begrænsede tekniske prøve kan tages, og den begrænsede tekniske prøve skal være bestået, før den almindelige tekniske prøve kan tages.
Kategori D giver en forholdsvis enkel vej ind i amatørradio. Senere kan certifikatet udbygges med de tekniske prøver, hvis interessen vokser, og du ønsker adgang til flere muligheder.
Hvad giver kategori D adgang til?
Kategori D er det mest tilgængelige certifikat og kræver kun den ikke-tekniske prøve.
Det giver adgang til udvalgte amatørbånd. Blandt de mest relevante er 28 MHz, 50 MHz, 70 MHz, 144 MHz, 432 MHz samt dele af 1,2 GHz-området.
Den maksimale sendeeffekt afhænger af frekvensområdet. På blandt andet 28 MHz, 50 MHz, 144 MHz og 432 MHz er den aktuelle øvre grænse for kategori D 50 W.
Et D-certifikat giver ikke adgang til alle amatørbånd. Derudover er brugen af udstyr mere begrænset end ved kategori A og B. Den aktuelle danske frekvenstabel bør derfor altid bruges som reference, når en station skal sættes op.
Hvad giver kategori B adgang til?
Kategori B kræver både den ikke-tekniske og den begrænsede tekniske prøve.
Det åbner væsentligt flere frekvensområder, herunder mange af de klassiske HF-bånd, som bruges til kommunikation over længere afstande.
På mange af amatørbåndene er den maksimale sendeeffekt for kategori B 100 W, mens andre frekvensområder har andre grænser.
Hvad giver kategori A adgang til?
Kategori A er den højeste danske certifikatkategori og kræver alle tre delprøver.
Den giver adgang til det bredeste udvalg af amatørfrekvenser og de højeste tilladte sendeeffekter inden for de danske regler.
På en række HF-, VHF- og UHF-bånd er den maksimale sendeeffekt aktuelt op til 1.000 W for kategori A, mens andre bånd har lavere grænser.
Et A-, B- eller D-certifikat har ikke én fælles effektgrænse. De tilladte effekter varierer fra frekvensbånd til frekvensbånd. Derfor er den aktuelle frekvenstabel vigtigere end en enkelt watt-angivelse.
Hvordan er amatørradioprøven bygget op?
Prøven er skriftlig og består af multiple-choice-spørgsmål fordelt på tre delprøver.
| Delprøve | Antal spørgsmål | Krav for bestået |
|---|---|---|
| Ikke-teknisk | 20 | 15 rigtige |
| Begrænset teknisk | 16 | 12 rigtige |
| Almindelig teknisk | 14 | 10 rigtige |
Hvis alle tre dele tages, er der samlet afsat 1½ time til besvarelsen.
Hvad indeholder den ikke-tekniske prøve?
Navnet kan være lidt misvisende, for prøven indeholder også grundlæggende radiotekniske emner. Niveauet er dog mere overordnet end i de egentlige tekniske prøver.
Emnerne omfatter blandt andet:
- grundlæggende elektricitet og signaler
- strømforsyning
- antenner og transmissionslinjer
- radiobølgers udbredelse
- målinger og måleinstrumenter
- forstyrrelser
- det fonetiske alfabet
- Q-koder og operationelle forkortelser
- kaldesignaler
- stationsbetjening
- IARU-båndplaner
- danske og internationale bestemmelser
Du behøver ikke kunne konstruere en radiosender for at tage D-certifikat, men du skal have en grundlæggende forståelse af radio, antenner, elektriske begreber og korrekt stationsbetjening.
De tekniske prøver
Den begrænsede og den almindelige tekniske prøve går længere ned i blandt andet elektricitetslære, magnetisme, radioteori, komponenter, kredsløb, modtagere, sendere, antenner, transmissionslinjer, målinger og forstyrrelser.
Den almindelige tekniske prøve dækker i store træk de samme fagområder som den begrænsede tekniske prøve, men på et højere niveau.
Hvilke hjælpemidler kan bruges?
Ved prøven kan der blandt andet anvendes en ikke-programmerbar lommeregner. Digitaliseringsstyrelsens vejledning nævner også logaritmetabel og regnestok som tilladte hjælpemidler.
Formelsamlinger og lærebøger indgår ikke blandt de tilladte hjælpemidler, og mobiltelefoner samt andet IT-udstyr skal være slukket og lagt væk under prøven.
Hvis du går efter B- eller A-certifikat, er det en fordel at være fortrolig med de centrale formler og sammenhænge inden prøven i stedet for kun at kunne slå dem op.
Hvor afholdes prøverne?
Amatørradioprøver afholdes af landsforeningen Experimenterende Danske Radioamatører – EDR – og dens lokalafdelinger.
Man behøver ikke være medlem af EDR for at gå til prøve.
De aktuelle prøvesteder og datoer offentliggøres af Digitaliseringsstyrelsen, og tilmelding sker gennem styrelsens elektroniske indberetningsløsning.
Sådan tilmelder du dig
Tilmeldingen sker normalt med MitID via Digitaliseringsstyrelsens indberetningsløsning.
Den aktuelle frist er senest 14 dage før prøven. Ved fremmøde skal der medbringes billedlegitimation, eksempelvis pas eller kørekort.
Der opkræves et gebyr for deltagelse i prøven. Gebyrer kan ændre sig, så det er en god idé at kontrollere den aktuelle pris hos Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med tilmeldingen.
Vi angiver ikke konkrete prøvedatoer i denne artikel, fordi nye prøver løbende bliver annonceret. Digitaliseringsstyrelsens side for radioamatører viser de aktuelle datoer og prøvesteder.
Efter prøven
Prøven bedømmes som bestået eller ikke bestået.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsens prøvevejledning oplyses resultatet normalt 2-3 uger efter prøven. Ved bestået prøve fremsendes et amatørradiocertifikat svarende til den opnåede kategori.
Du skal også have et kaldesignal
Certifikatet og kaldesignalet er to forskellige ting.
Når du har et gyldigt certifikat, kan du ansøge Digitaliseringsstyrelsen om et personligt kaldesignal. Kaldesignalet bruges til at identificere stationen under radiokommunikation.
Danske radioamatørkaldesignaler udstedes inden for serierne OU, OV, OZ, 5P og 5Q.
Et ledigt kaldesignal kan vælges ved ansøgningen, eller styrelsen kan udstede et vilkårligt kaldesignal.
Når radioamatører siger eksempelvis “OZ…” over radioen, er det ikke et brugernavn valgt til lejligheden, men et officielt udstedt kaldesignal.
Kan man lytte til amatørradio uden certifikat?
Det er vigtigt at skelne mellem modtagelse og sending.
Et amatørradiocertifikat handler om adgangen til selv at anvende amatørfrekvenserne til sending. Det er derfor muligt at interessere sig for amatørradio, modtagelse, SDR og radioscanning uden først at have et amatørradiocertifikat.
Hvis interessen udvikler sig fra at lytte til selv at sende, bliver certifikat og kaldesignal næste naturlige skridt.
Skal man kunne morsekode?
Morse er stadig en aktiv og populær del af amatørradio, især på HF, men der er ikke en særskilt morseprøve for at opnå de danske A-, B- eller D-certifikater.
Man kan derfor blive radioamatør uden at kunne sende eller modtage morsekode.
Hvordan forbereder man sig?
Det bedste udgangspunkt er Digitaliseringsstyrelsens officielle pensumoversigt. Den viser konkret, hvilke emner der hører til de forskellige delprøver.
For D-certifikatet er det især nyttigt at forstå grundlæggende radiobegreber, stationsbetjening, antenner, frekvenser og regler.
Til B og A bør forberedelsen også omfatte mere systematisk arbejde med elektronik og radioteknik: Ohms lov, effekt, komponenter, resonans, kredsløb, modtagere, sendere, modulation, antenner og måleteknik.
Det er lettere at svare rigtigt på nye spørgsmål, hvis du forstår sammenhængene. Hvorfor ændrer impedansen sig? Hvad gør en kondensator? Hvordan hænger frekvens og bølgelængde sammen? Den type forståelse er mere værd end at huske enkelte prøvesvar.
Hvilket certifikat skal du vælge?
Det afhænger først og fremmest af, hvor langt du ønsker at gå med hobbyen.
| Hvis du... | Et naturligt udgangspunkt |
|---|---|
| vil hurtigt i gang med amatørradio på udvalgte bånd | Kategori D |
| gerne vil arbejde med HF og have flere tekniske muligheder | Kategori B |
| vil have den bredeste adgang og arbejde mere avanceret med radioteknik | Kategori A |
Der er ikke noget forkert i at begynde med D. For mange er det en god måde at få praktisk erfaring på, inden de går videre med den tekniske teori.
Amatørradio er mere end at tale over radio
For nogle handler amatørradio om lokale samtaler på VHF og UHF. Andre interesserer sig for HF og kontakter på tværs af kontinenter, digitale modulationer, satellitter, antennebyggeri, SDR, svagsignalkommunikation eller tekniske eksperimenter.
Certifikatet er derfor ikke afslutningen på uddannelsen. Det er snarere indgangen til et område, hvor der altid er mere at lære.
Denne artikel tager udgangspunkt i de danske regler gældende fra 1. juli 2026. Frekvensområder, effektgrænser, gebyrer og administrative procedurer kan senere blive ændret. Ved konkrete spørgsmål er Digitaliseringsstyrelsens aktuelle vejledning og bekendtgørelsen den primære reference.
Fra certifikat til første radiokontakt
Vejen ind i amatørradio kan gøres ganske enkel: lær grundprincipperne, vælg det certifikatniveau der passer til dit ambitionsniveau, forbered dig på prøven og få derefter udstedt et kaldesignal.
Det tekniske niveau kan vokse undervejs. Mange begynder med en håndradio og lokale VHF/UHF-forbindelser og ender senere med antennebyggeri, HF, digitale modes eller egne radiotekniske projekter.
Det vigtigste er ikke at kunne alt fra begyndelsen. Det er at forstå nok til at komme sikkert og fagligt godt i gang – og derefter bygge videre på erfaringen.
Copyright © Kinaradio.dk