Kommunikationsradio i bjergene – når mobiltelefonen ikke er nok

En mobiltelefon er et fantastisk kommunikationsværktøj – lige indtil der ikke er nogen mobildækning.

I bjergområder kan store højdeforskelle, dybe dale og lange afstande til mobilmaster betyde, at telefonen mister forbindelsen. Her kan en kommunikationsradio være et værdifuldt supplement, fordi to radioer kan kommunikere direkte med hinanden uden mobilnet eller internet.

Men bjergterræn stiller samtidig nogle af de tydeligste krav til radiokommunikation. En bjergkam kan blokere forbindelsen næsten fuldstændigt, mens to radioer med fri sigt mellem højtliggende positioner kan nå overraskende langt.

Kort fortalt I bjergene bestemmes radioens rækkevidde ikke kun af sendeeffekten. Terræn, antennehøjde, placering og fri sigt mellem radioerne kan være langt vigtigere end antallet af watt.

Hvorfor kan en radio være nyttig i bjergene?

En traditionel kommunikationsradio behøver ikke forbindelse til en mobilmast.

Når to kompatible radioer kommunikerer direkte på samme frekvens og med de nødvendige indstillinger, sendes signalet direkte fra den ene radio til den anden.

Det gør radio interessant til blandt andet:

  • Kommunikation mellem medlemmer af en gruppe
  • Kontakt mellem personer, der bevæger sig med forskellig hastighed
  • Koordinering mellem forskellige positioner i terrænet
  • Praktiske meldinger uden afhængighed af mobilnet
  • Kommunikation under aktiviteter i områder med begrænset infrastruktur
Radioen har sit eget netværk med Ved direkte radio-til-radio-kommunikation er der ikke behov for en mobilmast mellem brugerne. Til gengæld skal radiosignalet selv kunne bevæge sig mellem de to radioer.

Bjergene kan både hjælpe og blokere radiosignalet

VHF- og UHF-kommunikation er i høj grad påvirket af terrænet mellem sender og modtager.

Hvis to personer befinder sig højt med relativt fri sigt mellem sig, kan radioforholdene være fremragende.

Flytter den ene person sig ned på den modsatte side af en bjergkam, kan situationen ændre sig dramatisk.

Det skyldes, at terrænet nu befinder sig direkte i signalvejen.

500 meter kan være vanskeligere end 20 kilometer To radioer med fri sigt fra hver sin højtliggende position kan under gode forhold kommunikere over betydelig afstand. Befinder brugerne sig derimod på hver sin side af en massiv bjergkam, kan forbindelsen være vanskelig selv over en langt kortere afstand. Rækkevidde handler derfor ikke kun om kilometer og sendeeffekt.

Fri sigt betyder meget

Begrebet line-of-sight – fri sigt – bruges ofte i forbindelse med VHF- og UHF-radio.

Det betyder ikke nødvendigvis, at man bogstaveligt skal kunne se den anden radio med øjnene. Men jo færre store forhindringer der findes i signalvejen, desto bedre er mulighederne normalt for en stabil forbindelse.

I bjergterræn bliver dette meget tydeligt.

En radio på en bjergside kan have god forbindelse til en station mange kilometer væk, mens forbindelsen til en langt nærmere radio nede i en dal kan være dårlig.

Højden kan være din ven

Antennehøjden har stor betydning for radiodækningen.

Når en radio befinder sig højt i terrænet, reduceres risikoen for, at lokale forhindringer blokerer signalvejen. Samtidig kan radiohorisonten blive større.

Det er det samme princip, der gør det fordelagtigt at placere antenner og repeatere højt.

Placeringen kan være vigtigere end ekstra sendeeffekt Hvis forbindelsen er dårlig nede i en dal, kan det i nogle situationer hjælpe mere at bevæge sig til et højere og mere åbent punkt end blot at anvende en kraftigere radiosender.

Men en bjergtop løser ikke alt

En høj position giver ikke automatisk perfekt radiodækning.

Bjerge kan skabe områder, hvor signalet er svagt eller helt mangler. Klipper og terræn kan både blokere og reflektere radiosignaler, og radioforholdene kan ændre sig markant over forholdsvis korte afstande.

Det betyder, at man ikke bør betragte et dækningskort eller en teoretisk rækkevidde som en garanti for forbindelse.

Hvorfor kan signalet forsvinde bag en bjergkam?

Ved VHF og UHF udbreder en stor del af signalenergien sig på måder, hvor terrænet har stor betydning.

En massiv bjergkam i signalvejen kan derfor give kraftig dæmpning.

En del af radiosignalet kan bøje omkring terræn eller nå modtageren via refleksioner, men man kan ikke regne med, at det giver en stabil forbindelse.

Kort afstand er ingen garanti To personer kan befinde sig tæt på hinanden målt på kortet og alligevel have dårlig radioforbindelse, hvis et bjerg ligger imellem dem.

Rækkevidde er ikke et tal på emballagen

Kommunikationsradioer markedsføres nogle gange med rækkevidder angivet i kilometer.

Sådanne tal skal læses med stor forsigtighed.

Den faktiske rækkevidde afhænger blandt andet af:

  • Terrænet mellem radioerne
  • Antennernes placering og kvalitet
  • Frekvensen
  • Sendeeffekten
  • Modtagernes egenskaber
  • Vegetation og bygninger
  • Radioernes højde over terrænet
  • Interferens fra andre radiosignaler
Spørg ikke kun “hvor mange kilometer?” Et bedre spørgsmål er: Hvilket terræn skal radioforbindelsen fungere i? På VHF og UHF kan terræn og antenneplacering ændre rækkevidden dramatisk.

VHF eller UHF i bjergene?

Der findes ikke en simpel regel om, at VHF eller UHF altid er bedst i bjergterræn.

Frekvensen påvirker signalets udbredelse, men resultatet afhænger samtidig af antenner, terræn, radioernes placering og det konkrete radiosystem.

Det er derfor bedre at vælge radiotype ud fra den samlede anvendelse end ud fra en påstand om, at ét frekvensområde altid vinder i bjergene.

Vælg system før du jagter watt Frekvenser, antenner, tilladelser og kompatibilitet er en del af den samlede løsning. En radio med høj sendeeffekt er ikke automatisk det bedste valg.

PMR446 kan være den enkle løsning

Til almindelig kommunikation mellem personer kan PMR446 være en praktisk løsning, hvor reglerne tillader anvendelsen.

PMR446-radioer er beregnet til licensfri anvendelse under de gældende europæiske tekniske betingelser og gør det muligt for en gruppe at medbringe kompatible radioer uden at etablere anden kommunikationsinfrastruktur.

Begrænsningen er, at PMR446 stadig er radio på UHF. En bjergkam forsvinder ikke, fordi radioen er nem at bruge.

Man skal derfor stadig planlægge efter terrænet og være realistisk omkring rækkevidden.

Radioer fra forskellige lande kan give problemer

Bjergsport og vandring foregår ofte på tværs af landegrænser, og her bliver frekvensreglerne vigtige.

En radio, der lovligt kan anvendes på bestemte frekvenser i ét land, er ikke nødvendigvis lovlig at bruge på samme måde i et andet.

Det gælder især programmerbare VHF/UHF-radioer, hvor brugeren teknisk kan indtaste mange forskellige frekvenser.

Programmerbar betyder ikke frit valg af frekvens At en radio teknisk kan sende på en frekvens betyder ikke, at du har ret til at bruge den. Kontrollér altid reglerne i det land, hvor radioen skal anvendes.

CTCSS og DCS giver ikke ekstra rækkevidde

Hvis en gruppe anvender CTCSS eller DCS, kan radioerne indstilles til kun at åbne højttaleren for signaler med den relevante tone eller kode.

Det kan være praktisk på en kanal med anden trafik.

Men CTCSS og DCS gør ikke radiosignalet kraftigere og forbedrer ikke forbindelsen gennem et bjerg.

CTCSS er et filter – ikke en rækkeviddeforstærker Hvis radiosignalet er for svagt til at nå modtageren, kan CTCSS eller DCS ikke hjælpe. Funktionen styrer, hvilke modtagne signaler der åbner højttaleren.

En repeater kan ændre situationen

I nogle radiosystemer anvendes repeatere til at udvide dækningsområdet.

En repeater modtager et radiosignal og sender det videre. Hvis repeateren er placeret højt i terrænet, kan den have radioforbindelse til områder, der ikke kan kommunikere direkte med hinanden.

Bjerget kan blive en fordel Person A befinder sig i én dal og person B i en anden. De kan ikke høre hinanden direkte. En repeater placeret højt mellem områderne kan i et egnet radiosystem modtage A og sende signalet videre til B.

Brug af repeatere kræver naturligvis, at man har adgang til det pågældende radiosystem og anvender de korrekte frekvenser og indstillinger.

Mobiltelefonen har stadig store fordele

Kommunikationsradio og mobiltelefon bør ikke nødvendigvis betragtes som konkurrenter.

En smartphone kan give adgang til telefoni, internet, kort, positionsdata og nødopkald, når den har forbindelse til et egnet netværk.

En kommunikationsradio har til gengæld den fordel, at direkte kommunikation mellem radioer kan fungere uden mobilnet.

KommunikationsradioMobiltelefon
Direkte kommunikation uden mobilnetJa, ved radio-til-radioNormalt nej
GruppekommunikationMeget hurtig med PTTKræver normalt tjeneste eller forbindelse
Internet og onlinekortNormalt nejJa, med dataforbindelse
Påvirkes af terrænJa, direkte og tydeligtJa, via adgangen til mobilnettet
Kommunikation med vilkårlige eksterne personerKun hvis de indgår i radiosystemetJa, når netværket er tilgængeligt

Satellitkommunikation er en tredje mulighed

I meget afsides områder kan satellitbaseret kommunikation være endnu en mulighed.

Her går forbindelsen ikke via en lokal mobilmast, men via satellitter.

Satellitkommunikation har andre egenskaber end både traditionel kommunikationsradio og mobiltelefoni og kan være relevant, når man skal kunne etablere kontakt langt uden for almindelig netværksdækning.

Men satellitsystemer er heller ikke magiske. Udsyn til himlen, terræn, tjeneste og udstyr kan have betydning.

Flere teknologier kan supplere hinanden Mobiltelefon, kommunikationsradio og satellitkommunikation løser forskellige opgaver. Ved aktiviteter langt fra normal infrastruktur kan en kombination give større fleksibilitet end at satse på ét enkelt system.

Kulde er hård ved batteriet

Bjergområder stiller ikke kun krav til radiosignalet.

Lave temperaturer kan reducere et batteris tilgængelige kapacitet og dermed radioens praktiske driftstid.

En radio, der uden problemer holder en hel dag ved behagelig temperatur, kan derfor opføre sig anderledes i kraftig kulde.

Det er værd at tænke over, hvis radioen skal være en vigtig del af gruppens kommunikation.

Hold reservebatteriet varmt Et ekstra batteri gør mest gavn, hvis det stadig har brugbar kapacitet, når det skal anvendes. Ved kraftig kulde kan det være en fordel at opbevare reservebatteriet beskyttet og tættere på kroppen.

Vand, sne og mekanisk belastning

En radio til udendørs brug kan blive udsat for regn, sne, støv, slag og fugt.

Derfor kan radioens konstruktion og dokumenterede IP-klassificering være relevante ved valg af udstyr.

IP-klassen beskriver bestemte grader af beskyttelse mod indtrængning af faste partikler og vand under definerede testforhold.

Den skal dog læses korrekt. En høj IP-klassificering betyder ikke, at radioen er umulig at beskadige eller kan tåle enhver form for vandpåvirkning.

Betjening med handsker

En funktion, der ser god ud på specifikationslisten, er ikke nødvendigvis praktisk på en bjergside i kulde og blæst.

Store knapper, tydelig PTT, overskuelige kanaler og mulighed for at betjene radioen med handsker kan være mere værdifuldt end en lang liste af funktioner, som aldrig bruges.

Et headset eller en monofon kan også være praktisk, hvis radioen sidder fastgjort på beklædning eller rygsæk.

Den bedste radio er den, gruppen kan betjene Under vanskelige forhold bør grundlæggende funktioner være enkle. Hvis brugerne først skal navigere gennem flere menuer for at finde den rigtige kanal, er radiosystemet dårligt planlagt.

Aftal kanalerne hjemmefra

En gruppe bør ikke først begynde at diskutere radioindstillinger, efter at deltagerne er blevet adskilt.

Inden turen kan man blandt andet aftale:

  • Hvilken kanal gruppen anvender
  • Eventuel CTCSS- eller DCS-indstilling
  • En alternativ kanal
  • Hvornår gruppen foretager radiokontrol
  • Hvad man gør, hvis forbindelsen forsvinder
  • Hvilke andre kommunikationsmidler gruppen har
Lav et radiotjek før afgang Kontrollér, at alle radioer faktisk kan kommunikere sammen, mens gruppen stadig er samlet. Det er langt lettere at rette en forkert kanal eller toneindstilling hjemmefra end på hver sin side af et bjerg.

Hvad gør man, hvis forbindelsen forsvinder?

Hvis en radio pludselig ikke kan høre resten af gruppen, er højere sendeeffekt ikke den eneste mulige løsning.

Man kan først forsøge at ændre position.

Et højere eller mere åbent sted kan forbedre signalvejen. Selv en relativt lille ændring i placering kan nogle gange gøre en mærkbar forskel.

Kontrollér også:

  • At radioen står på den aftalte kanal
  • At CTCSS/DCS er korrekt indstillet
  • At batteriet har tilstrækkelig kapacitet
  • At antennen sidder korrekt
  • At radioen ikke er dækket uhensigtsmæssigt af udstyr eller kroppen
Bevæg dig ikke ukritisk for radioens skyld I vanskeligt bjergterræn kommer fysisk sikkerhed altid først. Forsøg ikke at nå et højere punkt, hvis ruten eller forholdene gør det farligt.

Radioen skal være tilgængelig

En kommunikationsradio gør ikke meget gavn i bunden af en rygsæk.

Hvis gruppen forventer at bruge radioerne løbende, bør de placeres, så PTT og højttaler er let tilgængelige.

Samtidig bør antennen så vidt muligt have rimelige arbejdsbetingelser og ikke være klemt ind mellem kroppen og andet udstyr.

En monofon eller et egnet headset kan i nogle situationer gøre betjeningen lettere.

En radio er ikke en redningsgaranti

Dette er måske artiklens vigtigste pointe.

En håndradio kan kun skabe kontakt, hvis en anden kompatibel station kan modtage signalet.

Hvis du befinder dig alene i et afsides område og kalder på en radiofrekvens, er der ingen garanti for, at nogen lytter.

En radio er ikke en redningsgaranti En kommunikationsradio kan være et værdifuldt supplement i områder uden mobildækning, men den kan kun hjælpe, hvis der findes en station inden for radioforbindelse, som kan modtage opkaldet. Radio bør derfor indgå i en samlet kommunikations- og sikkerhedsplan.

Planlæg kommunikationen som en del af turen

Ved krævende aktiviteter bør kommunikation planlægges på samme måde som navigation, beklædning og andet udstyr.

Overvej eksempelvis:

  • Hvor gruppen forventer mobilnet
  • Hvor direkte radioforbindelse sandsynligvis er mulig
  • Om gruppen kan blive delt
  • Om der findes relevante repeatersystemer, som gruppen lovligt kan anvende
  • Om satellitkommunikation er relevant
  • Hvor længe batterierne skal holde
  • Hvilke regler der gælder for radioerne i det pågældende land

Det rigtige kommunikationsmiddel afhænger af opgaven

En radio kan være fremragende til hurtig kommunikation mellem medlemmer af en gruppe. En mobiltelefon kan være bedre til kontakt med omverdenen, når der er netværksdækning. Et satellitbaseret system kan være relevant langt fra almindelig infrastruktur.

Det er derfor sjældent nødvendigt at vælge én teknologi og afvise alle andre.

Det vigtigste er at forstå deres forskellige styrker og begrænsninger.

Tænk i kommunikationsmuligheder – ikke kun i radioer En god plan tager højde for, hvad der sker, hvis den primære forbindelse ikke virker. I bjergene kan terrænet ændre kommunikationsmulighederne på meget kort afstand.

Bjergene viser, hvordan radio virkelig fungerer

Bjergterræn er et næsten perfekt eksempel på, hvorfor radiokommunikation ikke kan reduceres til sendeeffekt og et antal kilometer på en produktæske.

En radio på få watt med en god placering og fri signalvej kan skabe en fremragende forbindelse. Den samme radio kan få store problemer over kort afstand, når et bjerg befinder sig mellem sender og modtager.

Det er også derfor, kommunikationsradio stadig kan være værdifuld i områder uden mobilnet: Radioerne kan kommunikere direkte, men de fysiske forhold bestemmer, om signalet når frem.

Den vigtigste del af radiokommunikation i bjergene er derfor ikke at finde radioen med flest watt. Det er at vælge det rigtige radiosystem, forstå terrænet og planlægge kommunikationen, før der bliver brug for den.