Måske har du oplevet, at en hund eller kat reagerer på elektronisk udstyr, før du selv bemærker noget. Det kan være en højttaler, en strømforsyning, en oplader – eller måske en kommunikationsradio, når der trykkes på PTT.

Det kan være fristende at konkludere, at dyret kan høre radiosignalet.

Men her er det vigtigt at skelne mellem radiobølger og lydbølger. En almindelig kommunikationsradio sender elektromagnetiske bølger. Øret registrerer derimod mekaniske trykbølger i luften – det, vi kalder lyd.

Radiobølger og lydbølger er ikke det samme

Lyd opstår som mekaniske svingninger i et materiale – eksempelvis luften omkring os.

Når en højttaler spiller musik, bevæger højttalermembranen sig frem og tilbage og skaber små variationer i lufttrykket. Disse bevægelser når øret, hvor de omdannes til nerveimpulser, som hjernen fortolker som lyd.

Radiobølger er noget helt andet.

De er elektromagnetiske bølger og behøver ikke luft for at bevæge sig. Radiosignaler kan eksempelvis bevæge sig gennem det næsten lufttomme rum mellem Jorden og satellitter.

Hvad betyder MHz så?

Når en VHF-radio eksempelvis sender på 150 MHz, betyder det, at det elektromagnetiske felt svinger 150 millioner gange i sekundet.

Det betyder ikke, at radioen udsender en lyd på 150 MHz.

MHz bruges både om elektromagnetiske frekvenser og i andre tekniske sammenhænge, men man skal altid se på, hvad det er, der svinger.

Dyr kan høre lyde, vi ikke selv kan høre

Her bliver historien mere interessant.

Hunde og katte har ikke præcis det samme høreområde som mennesker. De kan blandt andet registrere højere lydfrekvenser, end vi normalt kan høre.

Det betyder, at et elektronisk apparat kan frembringe en højfrekvent lyd, som er helt eller næsten uhørlig for et menneske, men tydelig for et kæledyr.

Det er derfor muligt, at et dyr reagerer på elektronisk udstyr, uden at ejeren selv kan høre årsagen.

Elektronik kan frembringe højfrekvente lyde

Elektroniske apparater indeholder komponenter, der arbejder med skiftende strømme og spændinger. Under bestemte forhold kan komponenter eller mekaniske dele vibrere og dermed frembringe lyd.

Det kan eksempelvis opleves som en svag høj tone, summen eller anden elektronisk støj.

Hvis lyden ligger højt i frekvens, kan et dyr i nogle tilfælde registrere den bedre end et menneske.

Dyret reagerer i så fald på lyden fra udstyret – ikke ved at høre selve radiosignalet.

Min hund reagerer, når jeg trykker på PTT

Forestil dig, at hunden ligger ved siden af dig, mens du bruger en kommunikationsradio.

Hver gang du trykker på PTT, løfter hunden hovedet.

Det ser umiddelbart ud, som om hunden kan mærke, at radiosenderen bliver aktiveret. Men der kan være flere langt mere almindelige forklaringer.

• PTT-knappen giver en lille mekanisk lyd
• Radioen eller tilsluttet udstyr frembringer en lyd ved sending
• En strømforsyning ændrer lyd, når senderen trækker mere strøm
• Radiosignalet påvirker andet elektronisk udstyr, som derefter frembringer hørbar støj
• Dyret har lært, at PTT-bevægelsen normalt efterfølges af, at du taler

En radiosender kan påvirke andet elektronisk udstyr

En aktiv radiosender skaber et radiofrekvent elektromagnetisk felt omkring antennen.

Hvis andet elektronisk udstyr befinder sig tæt på senderen og ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod radiofrekvent interferens, kan radiosignalet koble sig ind i udstyret.

Det kaldes ofte RFI – Radio Frequency Interference.

Resultatet kan eksempelvis være klik, summen eller andre forstyrrelser fra højttalere og elektronisk udstyr.

Hvorfor kan en højttaler nogle gange afsløre en transmission?

Kabler og elektroniske kredsløb kan utilsigtet opfange radiofrekvent energi.

Hvis signalet efterfølgende påvirker elektronikken på en måde, der skaber komponenter i det hørbare frekvensområde, kan resultatet blive støj i en højttaler.

Det er et klassisk eksempel på elektromagnetisk interferens.

Problemet kan blandt andet afhænge af radiosenderens effekt, frekvens, afstanden til udstyret, kabelføring og hvor godt elektronikken er konstrueret til at modstå radiofrekvente felter.

Kan et dyr mærke elektromagnetiske felter?

Her bliver spørgsmålet mere kompliceret.

Der findes dyr, som har sansemekanismer, mennesker ikke har i samme form. Et kendt forskningsområde er magnetoreception – evnen til at registrere Jordens magnetfelt og bruge det til orientering.

Fænomenet er især undersøgt hos blandt andet fugle og visse andre dyr.

Det betyder dog ikke, at en hund eller kat derfor kan registrere kommunikationen fra en VHF- eller UHF-radio.

Hvad siger forskningen om radiofrekvente felter og dyr?

Der er gennemført forskning i biologiske effekter af radiofrekvente elektromagnetiske felter hos forskellige dyr.

Resultaterne er imidlertid ikke et grundlag for at konkludere, at almindelige kæledyr har en særlig sans, der fungerer som en modtager for kommunikationsradio.

Forskningen om radiofrekvente felter og dyr omfatter mange forskellige arter, frekvenser, eksponeringsniveauer og biologiske effekter. Kvaliteten af undersøgelserne varierer også betydeligt.

Kan dyret have lært signalet?

Dyr er gode til at opdage mønstre.

Hvis du hver dag tager radioen op, trykker på en bestemt knap og derefter begynder at tale, kan dyret lære rækkefølgen.

Det kan derfor reagere på en meget lille bevægelse eller lyd, som du selv ikke lægger mærke til.

Det samme kender mange dyreejere fra helt almindelige situationer. En hund kan reagere på lyden af en bestemt skuffe, en bilnøgle eller andre små tegn, fordi den har lært, hvad der normalt sker bagefter.

Hvordan kan man undersøge det?

Hvis et dyr konsekvent reagerer, når en radiosender aktiveres, kan man forsøge at undersøge situationen systematisk uden at udsætte dyret for unødvendig påvirkning.

Man kan eksempelvis observere, om reaktionen også kommer, når:

• PTT-knappen betjenes uden egentlig transmission
• Radioen betjenes længere væk fra andet elektronisk udstyr
• Højttalere eller andet tilsluttet udstyr er slukket
• En anden person betjener radioen uden for dyrets synsfelt

Formålet er ikke at udføre et videnskabeligt eksperiment på kæledyret, men at undgå at konkludere for hurtigt, at selve radiosignalet er årsagen.

Radioen kan høre noget, øret ikke kan

Det interessante er, at situationen også kan vendes om.

Et menneskeøre kan ikke høre et VHF-radiosignal direkte, men en radio kan.

Antennen omsætter det elektromagnetiske felt til et elektrisk signal, hvorefter radioens kredsløb behandler signalet og til sidst omdanner den modtagne information til lyd i højttaleren.

Det er altså radioen, der udfører oversættelsen fra elektromagnetisk signal til lyd.

Øret og antennen har forskellige opgaver

Hvad med ultralyd?

Ultralyd bliver nogle gange blandet sammen med radio, fordi begge dele kan være usynlige og uhørlige for mennesker.

Men ultralyd er stadig lyd.

Betegnelsen bruges om lyd med frekvenser over menneskets normale høreområde. Fordi nogle dyr kan høre højere lydfrekvenser end mennesker, kan de reagere på lyde, som for os ligger i eller tæt på ultralydsområdet.

Kan en hund høre 150 MHz?

Nej – spørgsmålet blander to forskellige former for bølger sammen.

En radiofrekvens på 150 MHz er ikke en ekstremt høj tone. Det er frekvensen af et elektromagnetisk radiosignal.

Hvis en hund reagerer, når en 150 MHz-radio sender, bør man derfor ikke beskrive det som, at hunden “hører 150 MHz”.

Den kan i stedet have registreret noget, der sker samtidig med transmissionen.

Et godt eksempel på forskellen mellem signal og virkning

Historien om kæledyr og radio er interessant, fordi den illustrerer en vigtig del af radioteknikken.

Et radiosignal kan eksistere omkring os uden at vores ører registrerer det. Først når en radiomodtager opfanger og behandler signalet, bliver informationen omdannet til noget, vi kan høre.

Samtidig kan en radiosender påvirke omgivelserne på andre måder. Elektronisk udstyr kan reagere på radiofrekvent energi, og komponenter kan frembringe lyde, som mennesker og dyr ikke nødvendigvis oplever på samme måde.

Kan kæledyr så opfange radiosignaler?

Der er ikke grundlag for at betragte hunde eller katte som biologiske VHF- eller UHF-modtagere, der kan høre almindelig radiokommunikation direkte.

Men et kæledyr kan registrere ting omkring radiosystemet, som vi mennesker overser – især lyde uden for eller i kanten af vores eget høreområde.

Hvis katten spidser ører, eller hunden løfter hovedet, hver gang du trykker på PTT, er observationen derfor ikke nødvendigvis indbildning.

Det er fortolkningen, man skal være forsigtig med.

Dyret behøver ikke kunne høre radiobølger for at opdage, at noget sker, når radioen sender.