En jagtradio skal først og fremmest gøre én ting godt: sikre tydelig og stabil kommunikation mellem jægerne, når man befinder sig ude i terrænet.

Men to radioer, der på papiret ser næsten ens ud, kan fungere meget forskelligt i praksis. Frekvensområde, antenne, sendeeffekt, batteri, robusthed og programmering har alle betydning – og terrænet spiller ofte en større rolle for rækkevidden end selve radioens specifikationer.

I denne guide gennemgår vi de vigtigste forhold, så du lettere kan vælge en jagtradio, der passer til den måde, du faktisk går på jagt.

Hvorfor bruger man jagtradio?

Under eksempelvis drivjagt, fællesjagt og eftersøgning kan deltagerne befinde sig langt fra hinanden og ofte uden direkte øjenkontakt.

Jagtradioen gør det muligt at koordinere jagten, give besked om bevægelser i terrænet og kommunikere hurtigt mellem poster, drivere og jagtleder.

Mobiltelefonen kan være et supplement, men en radio har flere praktiske fordele. Man kan kommunikere direkte med hele jagtholdet uden først at ringe et bestemt nummer op, og radioforbindelsen er ikke afhængig af mobilnettet.

Jagtradio i Danmark bruger VHF

I Danmark anvendes jagtradio på VHF-frekvenser. Når du vælger en jagtradio til brug på de danske jagtkanaler, skal du derfor vælge en radio, der kan arbejde på de relevante VHF-frekvenser.

VHF er velegnet til kommunikation over større afstande i åbent og varieret terræn og anvendes derfor traditionelt til jagtradio i Danmark.

Terrænet bestemmer en stor del af rækkevidden

Det er fristende at sammenligne jagtradioer på rækkevidde, men et bestemt antal kilometer fortæller sjældent hele historien.

Radiobølger påvirkes af omgivelserne. Bakker, tæt skov, bygninger og selve jordoverfladen kan dæmpe eller blokere signalet, mens fri sigt mellem radioerne kan give væsentligt bedre forbindelse.

To personer på hver sin bakketop kan derfor opleve langt bedre rækkevidde end to personer, der står tættere på hinanden i hver sin lavning.

Sendeeffekt er kun én del af regnestykket

Jagtradioer findes med forskellig sendeeffekt, ofte angivet i watt. En højere sendeeffekt kan forbedre forbindelsen, især når signalet er svagt, men effekten alene bestemmer ikke rækkevidden.

En fordobling af sendeeffekten giver ikke en fordobling af rækkevidden. Antenne, terræn, placering og modtagerens kvalitet kan i praksis have mindst lige så stor betydning.

Antennen betyder mere, end mange tror

Antennen er radioens forbindelse til omgivelserne. Den skal både sende radiosignalet ud og opfange de svage signaler fra andre radioer.

En meget kort antenne er praktisk, fordi radioen fylder mindre, men kompakte antenner indebærer ofte et kompromis. En bedre tilpasset eller længere antenne kan i nogle situationer forbedre både sending og modtagelse mærkbart.

Det betyder ikke, at den længste antenne altid er den bedste. Antennen skal være beregnet til det frekvensområde, radioen anvender.

Batteriet skal holde hele jagtdagen

En jagtradio bruges ofte i mange timer ad gangen, og radioen kan tilbringe størstedelen af dagen i standby. Batterikapacitet og strømforbrug har derfor stor praktisk betydning.

Et større batteri giver som udgangspunkt mulighed for længere driftstid, men den faktiske driftstid afhænger blandt andet af, hvor meget der sendes, lydstyrken, sendeeffekten og temperaturen.

Koldt vejr kan reducere et batteris tilgængelige kapacitet. Ved lange jagtdage eller jagt i vinterhalvåret kan et ekstra opladet batteri derfor være en god investering.

Robusthed og beskyttelse mod vejret

En jagtradio bliver brugt ude. Den kan blive udsat for regn, fugt, mudder, støv og stød, og derfor er robusthed vigtigere end på mange almindelige håndradioer.

På mange radioer beskrives beskyttelsen med en IP-klassifikation. IP-koden fortæller blandt andet, hvor godt kabinettet er beskyttet mod støv og vand.

Betjening med handsker

En god jagtradio skal være let at betjene uden at tage opmærksomheden væk fra jagten.

Store knapper, en tydelig PTT-knap og en enkel kanalvælger kan være mere værd i praksis end mange avancerede menufunktioner. Det gælder især, når radioen skal betjenes med handsker eller i mørke.

Nogle jægere foretrækker radioer med display og tastatur, mens andre foretrækker en enkel radio med kanalvælger og lydstyrkeknap. Det afhænger af, hvor meget man selv skal kunne ændre under brug.

Headset eller håndmikrofon?

Tilbehør kan gøre en stor forskel for den daglige anvendelse.

Et headset gør det muligt at høre kommunikationen mere diskret, mens en håndmikrofon – ofte kaldet en monofon – kan placeres højt på jakken, så radioen kan blive siddende i bæltet eller lommen.

Inden du køber tilbehør, skal du kontrollere, at stik og tilslutning passer til radioen. To stik kan se næsten ens ud uden at være elektrisk kompatible.

Analog eller digital radio?

Traditionel analog FM-radio er stadig meget udbredt til talekommunikation. Digitale radiosystemer kan blandt andet give andre muligheder for kanaludnyttelse og funktioner, men kræver kompatibelt udstyr hos de brugere, der skal tale sammen.

Det vigtigste er derfor ikke at vælge digitalt alene, fordi teknologien er nyere. Radioen skal passe til det system og de frekvenser, som resten af jagtholdet anvender.

CTCSS og DCS – hvad betyder det?

Mange radioer understøtter CTCSS eller DCS. De omtales nogle gange som “privacy codes”, men de gør ikke samtalen privat eller krypteret.

CTCSS og DCS fungerer i stedet som en form for selektiv squelch. Radioen åbner kun højttaleren, når det modtagne signal indeholder den tone eller kode, radioen er indstillet til.

Andre brugere på samme radiofrekvens kan stadig sende på kanalen, og deres transmissioner kan fortsat påvirke kommunikationen.

Programmering af jagtradioen

Nogle jagtradioer leveres færdigprogrammerede, mens andre kan programmeres via computer eller direkte fra tastaturet.

Ved programmering fastlægges blandt andet frekvenser, kanalnavne, sendeeffekt og eventuelle CTCSS- eller DCS-indstillinger.

Hvis radioen skal bruges sammen med eksisterende radioer, er det vigtigt, at indstillingerne passer korrekt sammen. Det gælder ikke kun frekvensen, men også blandt andet kanalbredde og eventuelle toner.

Hvilke frekvenser må man bruge?

At en radio teknisk kan sende på en bestemt frekvens betyder ikke nødvendigvis, at frekvensen må anvendes frit.

I Danmark reguleres anvendelsen af radiofrekvenser af Digitaliseringsstyrelsen. Nogle frekvenser kan anvendes uden individuel frekvenstilladelse, når de fastsatte tekniske betingelser overholdes, mens andre frekvenser kræver en tilladelse.

Radioens programmering, sendeeffekt og øvrige tekniske egenskaber skal derfor altid passe til de regler, der gælder for den konkrete anvendelse.

Hvad skal du vælge?

For de fleste jægere er den bedste løsning en radio, der er robust, enkel at betjene og kompatibel med de radioer, resten af jagtholdet allerede bruger.

Jager du ofte i vanskeligt terræn, kan antenne og radioteknisk kvalitet være vigtigere end ekstra funktioner. Er radioen udsat for regn og hård behandling, bør robusthed og dokumenteret beskyttelse mod vand vægte højt. Og skal radioen bruges en hel dag i kulde, bør batterikapacitet og mulighed for reservebatteri indgå i valget.

Den gode jagtradio er den, der virker, når du skal bruge den

Det kan være fristende at vælge radio ud fra maksimal sendeeffekt, flest funktioner eller den længste opgivne rækkevidde. I praksis er en jagtradio et arbejdsredskab, og derfor bør driftssikkerhed, kompatibilitet og enkel betjening komme først.

En radio med en god antenne, korrekt programmering og et opladet batteri vil ofte være mere værd i skoven end en mere avanceret radio, der ikke passer til jagtholdets øvrige udstyr.

Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke kun: Hvor kraftig er radioen?

Det er snarere: Passer den til den jagt, terrænet og de mennesker, jeg skal kommunikere med?