VHF og UHF bruges begge til radiokommunikation, men de opfører sig forskelligt i forskellige omgivelser. Derfor findes der ikke én frekvens, der altid er bedst.

Som tommelfingerregel klarer VHF sig ofte godt over åbent terræn og i skov, mens UHF ofte har fordele i byområder og omkring bygninger. Den praktiske rækkevidde afhænger dog også af antenne, sendeeffekt, antennehøjde, terræn og støjniveau.

1. Hvad betyder VHF?

VHF står for Very High Frequency.

VHF dækker teknisk set området fra 30 til 300 MHz.

Kommunikationsradioer arbejder ofte i dele af VHF-området omkring 136–174 MHz.

2. Hvad betyder UHF?

UHF står for Ultra High Frequency.

UHF dækker teknisk set området fra 300 MHz til 3 GHz.

Mange kommunikationsradioer arbejder i området omkring 400–470 MHz.

3. Den vigtigste forskel er bølgelængden

VHF har en længere bølgelængde end UHF.

Det betyder, at signalerne påvirkes forskelligt af terræn, vegetation, bygninger og andre forhindringer.

4. VHF i åbent terræn

VHF er ofte et godt valg over åbent landskab.

Det gælder eksempelvis:

• marker
• landbrugsområder
• åbne naturområder
• bakker med fri sigtelinje
• store arbejdsområder udendørs

Med god antennehøjde kan VHF give meget effektiv kommunikation over længere afstande.

5. UHF i åbent terræn

UHF fungerer også godt i åbent terræn, især når der er fri sigtelinje mellem radioerne.

Hvis antennerne har samme højde og installationen ellers er ens, kan forskellen mellem VHF og UHF være mindre, end mange forventer.

Andre faktorer kan i praksis få større betydning end selve frekvensbåndet.

6. VHF i skov

VHF anvendes ofte i skovområder, fordi den længere bølgelængde kan have en fordel gennem og omkring vegetation.

Signalet påvirkes stadig af:

• tæt løv
• fugt
• bakker
• terræn
• antennehøjde

Men ved ellers sammenlignelige forhold kan VHF ofte give en robust forbindelse i skov.

7. Hvorfor kan vegetation dæmpe UHF mere?

Vandindholdet i blade og vegetation kan absorbere og sprede radiosignaler.

Den kortere bølgelængde på UHF gør signalet mere følsomt over for visse typer vegetation og mindre objekter.

Det betyder ikke, at UHF ikke virker i skov, men VHF kan ofte have en fordel over længere afstande.

8. UHF i byområder

UHF bruges meget i byer og industriområder.

Den kortere bølgelængde kan være en fordel i områder med:

• bygninger
• gader
• lagerhaller
• konstruktioner
• metaloverflader

UHF-signaler kan reflekteres mellem bygninger og finde flere signalveje frem til modtageren.

9. Refleksioner fra bygninger

Radiosignaler rammer ofte bygninger og reflekteres.

Det kan skabe flere forskellige signalveje mellem sender og modtager.

UHF reagerer ofte mere markant på sådanne refleksioner, hvilket i bymiljøer både kan være en fordel og en ulempe.

10. Multipath

Når et radiosignal når frem til modtageren ad flere forskellige veje, kaldes det multipath.

Eksempelvis kan signalet nå radioen:

• direkte
• via refleksion fra en bygning
• via en metalflade
• via andre konstruktioner

Signalerne kan enten forstærke eller svække hinanden.

11. Hvorfor kan signalet ændre sig ved få meters bevægelse?

I et område med mange refleksioner kan modtagelsen ændre sig markant, selv om radioen kun flyttes ganske lidt.

Det kan opleves som:

• pludselige udfald
• bedre signal få meter længere fremme
• hakkende tale
• stor forskel mellem to næsten identiske positioner

Dette skyldes ofte multipath og ikke nødvendigvis radioens sendeeffekt.

12. Indendørs kommunikation

UHF anvendes ofte til indendørs kommunikation.

Det gælder blandt andet i:

• butikker
• hoteller
• lagerbygninger
• fabrikker
• kontorbygninger
• eventområder

Den kortere bølgelængde kan være praktisk i komplekse bygningsmiljøer.

13. Beton og armering

Beton dæmper radiosignaler, og armeret beton kan være særligt udfordrende.

Metalarmeringen kan både absorbere og reflektere radiobølger.

Hverken VHF eller UHF kan forventes at passere uhindret gennem mange betongulve eller massive vægge.

14. Metalbygninger

Store haller og bygninger med meget metal kan give kraftige refleksioner.

Her kan signalet:

• reflekteres
• finde alternative veje
• blokeres lokalt
• ændre styrke ved små bevægelser

UHF bruges ofte med godt resultat i sådanne miljøer, men praktiske tests er værdifulde.

15. Kældre og parkeringskældre

Kældre er vanskelige radiomiljøer.

Beton, jord og metal dæmper signalet kraftigt.

Hvis en bruger står i en parkeringskælder og en anden udendørs, kan antenneplacering og adgangsveje gennem bygningen være vigtigere end forskellen mellem VHF og UHF.

16. Terræn er ofte vigtigere end frekvens

En bakke mellem to radioer kan blokere en stor del af signalet.

Hvis den ene bruger bevæger sig op på højere terræn, kan forbindelsen forbedres dramatisk uden ændring af:

• sendeeffekt
• antenne
• frekvens

17. Bakker og højdedrag

VHF og UHF bevæger sig i høj grad som direkte radiobølger.

En stor bakke mellem stationerne kan derfor skabe en radioskygge.

Signalet forsvinder dog ikke nødvendigvis fuldstændigt, fordi radiobølger også kan bøjes og reflekteres.

18. Diffraktion

Diffraktion beskriver radiobølgens evne til i en vis grad at bøje omkring kanter og forhindringer.

Den længere bølgelængde på VHF kan give en fordel ved visse typer terrænforhindringer.

Det er en af årsagerne til, at VHF ofte fungerer godt i kuperet og åbent terræn.

19. Antennehøjde

Antennehøjde er en af de vigtigste faktorer for både VHF og UHF.

En højere antenne kan:

• komme over lokale forhindringer
• øge den frie sigtelinje
• reducere skygge fra biler og mennesker
• forbedre rækkevidden betydeligt

20. Håndradioens placering

På en håndradio sidder antennen tæt på kroppen.

Kroppen absorberer og påvirker radiosignalet.

Forbindelsen kan ofte forbedres ved at:

• holde radioen lodret
• holde antennen fri af kroppen
• stå oprejst
• bevæge sig til et mere åbent sted

21. VHF-antenner er typisk længere

Fordi VHF har længere bølgelængde, bliver en effektiv antenne normalt længere end en tilsvarende UHF-antenne.

Det er en af grundene til, at små håndradioer kan have kompromiser i deres VHF-antenner.

22. UHF og korte antenner

UHF's kortere bølgelængde gør det muligt at konstruere fysisk kortere antenner med gode egenskaber.

Det er praktisk på kompakte håndradioer.

23. En lang antenne er ikke automatisk bedre

En antenne skal passe til frekvensområdet.

En fysisk lang antenne er derfor ikke nødvendigvis bedre end en kortere antenne.

Det afgørende er antennens elektriske konstruktion og tilpasning.

24. Mobilantenne på bil

En ekstern bilantenne kan give en meget stor forbedring sammenlignet med en håndradio inde i bilen.

Fordelene er blandt andet:

• antennen kommer uden for bilens karrosseri
• den placeres højere
• den skærmes mindre af kroppen
• den kan have bedre effektivitet

Dette gælder både VHF og UHF.

25. Tagmontering

En antenne centralt på et biltag har ofte gode arbejdsbetingelser.

Den får:

• god højde
• fri placering
• et stort metalområde omkring antennefoden

Det kan forbedre både transmission og modtagelse.

26. VHF til jagt og skovbrug

VHF bruges ofte til kommunikation i skov, jagt og større udendørs områder.

Den længere bølgelængde kan være en fordel mellem vegetation og over åbent terræn.

En god VHF-antenne og korrekt placering er dog stadig afgørende.

27. UHF til byggepladser og industri

UHF er almindeligt i industri, lagerbygninger og byggeprojekter.

I disse miljøer kan signalerne bevæge sig gennem og omkring mange mindre konstruktioner og reflekteres fra overflader.

Det gør UHF til et populært valg i tættere bebyggelse.

28. VHF på havet

Over vand er der ofte meget fri sigtelinje.

Her kan VHF fungere over betydelige afstande, især når antennerne sidder højt.

Den store betydning af antennehøjde er tydelig ved kommunikation mellem fartøjer.

29. UHF over vand

UHF kan også give god rækkevidde over vand med fri sigtelinje.

Men VHF er traditionelt meget udbredt i maritime radiosystemer.

30. Frekvens og sendeeffekt

Det giver ikke mening at sammenligne VHF og UHF alene ud fra watt.

En 5 W VHF-radio og en 5 W UHF-radio kan opføre sig meget forskelligt afhængigt af miljøet.

Omvendt kan en god antenne på en radio med lavere effekt slå en dårlig antenne på en radio med højere effekt.

31. Frekvens og squelch

Squelch kan påvirke den oplevede rækkevidde på både VHF og UHF.

Hvis squelch sættes for højt, kan svage signaler blive skjult.

Derfor bør squelch kontrolleres, før man vurderer, at et frekvensbånd har dårlig rækkevidde.

32. Lokal radiostøj

Elektrisk støj kan variere meget mellem VHF og UHF.

I et bestemt område kan det ene frekvensområde være mere påvirket af:

• LED-belysning
• strømforsyninger
• computere
• elektronik
• andre radiosystemer

Den lokale støjsituation kan derfor påvirke, hvilket bånd der fungerer bedst.

33. Samme antenne til VHF og UHF?

Nogle antenner er konstrueret som dual-band antenner og kan bruges på både VHF og UHF.

Andre antenner er kun beregnet til ét frekvensområde.

Brug altid en antenne, der passer til det aktuelle bånd.

34. Dual-band radioer

Mange hånd- og mobilradioer understøtter både VHF og UHF.

Det giver mulighed for at vælge frekvensområde efter opgaven og omgivelserne.

På en dual-band radio kan det være interessant at teste begge bånd fra samme position for at se, hvilket der fungerer bedst lokalt.

35. Hvilket bånd er bedst i skov?

Som generel tommelfingerregel har VHF ofte en fordel i skov og over større naturområder.

Men forholdene kan ændres af:

• bakker
• tæt vegetation
• fugtighed
• antenne
• radioernes placering

36. Hvilket bånd er bedst i byen?

Som generel tommelfingerregel har UHF ofte en fordel i tæt bebyggelse og omkring bygninger.

Refleksioner fra bygninger og den kortere bølgelængde kan være nyttige i komplekse omgivelser.

37. Hvilket bånd er bedst på åbent terræn?

Ved god fri sigtelinje fungerer både VHF og UHF godt.

VHF kan ofte have en fordel over større åbne områder, men antennehøjde og kvaliteten af installationen har stor betydning.

38. Hvilket bånd er bedst indendørs?

UHF er ofte første valg i større bygninger, lagerhaller og lignende miljøer.

Men ingen frekvens kan garantere god kommunikation gennem mange lag beton og metal.

I vanskelige bygninger kan en repeater eller anden systemløsning være nødvendig.

39. Praktisk sammenligning

40. Typiske misforståelser

41. Sådan vælger du mellem VHF og UHF

Ved valg af frekvensområde bør du især se på:

1. Hvor skal radioerne bruges?
2. Er området åbent eller tæt bebygget?
3. Er der meget skov?
4. Skal radioerne bruges inde i bygninger?
5. Hvor højt kan antennerne placeres?
6. Hvilke radioer og antenner findes allerede?

Der er sjældent én teknisk egenskab, der alene afgør valget.

42. Fejlfinding ved dårlig rækkevidde

Hvis forbindelsen er dårlig, bør man kontrollere mere end blot frekvensområdet.

Kontrollér:

• antenne
• antenneplacering
• batteriniveau
• sendeeffekt
• squelch
• terræn
• bygninger
• lokal elektrisk støj

43. Kort oversigt

44. Konklusion

VHF og UHF har forskellige styrker, og det bedste valg afhænger af omgivelserne.

VHF fungerer ofte særligt godt i skov, åbent terræn og større udendørs områder, mens UHF ofte er stærkt i byområder, bygninger og miljøer med mange konstruktioner.

Frekvensen er dog kun én del af radiosystemet. Antenne, højde, terræn, sendeeffekt, modtager og støjforhold kan have mindst lige så stor betydning for den praktiske rækkevidde.