Den nye radio er pakket ud.
Batteriet er opladet. Antennen er monteret. Din kammerat står et stykke væk med den anden radio.
Du trykker på PTT-knappen.
“Kan du høre mig?”
Intet svar.
Den første tanke er nærliggende: Radioen rækker ikke langt nok.
Men problemet behøver slet ikke være radioen.
Radiokommunikation afhænger af langt mere end sendeeffekt. Terræn, bygninger, antenner, frekvens, placering og radioernes indstillinger kan ændre resultatet markant.
Her ser vi på fem almindelige fejl, nye radiobrugere begår – og hvad du kan gøre i stedet.
En radioforbindelse består ikke kun af sender og modtager. Antennerne og omgivelserne mellem dem er også en del af systemet. Derfor kan de samme to radioer fungere glimrende ét sted og dårligt et andet.
Fejl 1: Du tror, watt kan omsættes til kilometer
“Hvor langt rækker den?”
Det er et af de mest naturlige spørgsmål, når man køber en radio.
Desværre findes der sjældent ét korrekt svar.
En håndradio på 5 watt har ikke automatisk en rækkevidde på 5 kilometer. En radio på 10 watt har heller ikke nødvendigvis dobbelt så stor rækkevidde som en på 5 watt.
Højere sendeeffekt kan gøre signalet stærkere, men radiobølgerne skal stadig gennem det miljø, der findes mellem sender og modtager.
En bakke forsvinder ikke, fordi du sender med flere watt.
Prøv den samme håndradio inde fra et hus, på en åben mark og fra toppen af en bakke. Sendeeffekten er den samme, men radioforholdene er forskellige. Derfor kan den praktiske rækkevidde også være meget forskellig.
Hvad bestemmer rækkevidden?
Blandt de vigtigste faktorer er frekvens, terræn, bygninger, antennehøjde, antennetype, sendeeffekt og modtagerforhold.
På VHF og UHF har en fri placering ofte stor betydning. Hvis terræn eller bygninger spærrer den direkte radiovej, kan forbindelsen blive væsentligt dårligere.
Når du tester rækkevidde, så læg mærke til omgivelserne. Hvor højt står radioerne? Er der bakker, bygninger eller tæt terræn imellem dem? Det fortæller ofte mere end sendeeffekten alene.
Fejl 2: Du bruger radioen fra et dårligt sted
Forestil dig, at du står i en lavning.
Din kammerat står på den anden side af en bakke.
I prøver at få forbindelse. Signalet er svagt eller helt væk.
Du går 50 meter frem og nogle meter højere op i terrænet.
Pludselig kommer stemmen gennem højttaleren.
Radioen er ikke blevet kraftigere. Du har bare ændret dens placering.
Flyt dig til en højere eller mere fri position. Selv en forholdsvis lille ændring i placeringen kan i nogle situationer gøre en mærkbar forskel for radioforbindelsen.
Din krop påvirker også antennen
En håndradio bliver sjældent brugt frit svævende i luften.
Den sidder i en lomme, på bæltet eller tæt på kroppen.
Kroppen og omgivelserne omkring antennen kan påvirke radiosignalet. Derfor kan en radio, der bæres lavt og tæt ind mod kroppen, have dårligere betingelser end en radio, der holdes mere frit under en vanskelig forbindelse.
Det betyder ikke, at radioen altid skal holdes over hovedet. Men når forbindelsen er på grænsen, er placeringen værd at tænke over.
Hvis signalet er dårligt, så gå nogle meter, søg en mere fri position og hold radioen, så antennen ikke er gemt tæt op ad kroppen. Små ændringer kan afsløre, om problemet primært skyldes radiovejen.
Fejl 3: Du undervurderer antennen
Antennen ligner måske bare den sorte pind oven på radioen.
Men uden antennen har radiosenderen et problem.
Antennen er den del af systemet, der kobler radioens elektriske signal til radiobølger – og ved modtagelse den anden vej.
Derfor har antennens konstruktion, frekvensområde og placering betydning.
Det fører til en anden klassisk begynderfejl:
“En længere antenne må være bedre.”
Ikke nødvendigvis.
En antenne skal være beregnet til det relevante frekvensområde og passe til den konkrete anvendelse. En længere antenne er ikke automatisk en bedre antenne, og et stik, der fysisk passer, dokumenterer ikke elektrisk kompatibilitet.
Eksterne antenner ændrer mulighederne
På en håndradio er antennehøjden begrænset af den person, der holder radioen.
Med en mobilradio eller basestation kan en ekstern antenne placeres langt mere fordelagtigt.
Det er en af grundene til, at antenneinstallation og placering kan være mindst lige så interessante som senderens watt-tal.
En god antenne placeret højt og frit kan give helt andre radioforhold end en håndradio nede mellem bygninger eller terræn. Når man planlægger et radionet, bør antennen derfor betragtes som en central del af systemet.
Fejl 4: Du tror, samme kanal betyder, at radioerne kan tale sammen
Radio A står på kanal 3.
Radio B står også på kanal 3.
Alligevel er der tavshed.
Hvordan kan det ske?
Fordi et kanalnummer kun er et navn eller en position i radioens programmering. Det fortæller ikke nødvendigvis, hvad der faktisk ligger bag kanalen.
To radioer kan have helt forskellige frekvenser programmeret som “kanal 3”.
Og selv samme frekvens er ikke altid nok til at sikre kompatibilitet.
Afhængigt af radiosystemet kan en kanal blandt andet være defineret af sende- og modtagefrekvens, analog eller digital funktion, tonesystem og andre indstillinger. Samme kanalnummer på displayet betyder derfor ikke automatisk samme opsætning.
CTCSS og DCS kan skabe forvirring
På analoge radioer bruges CTCSS og DCS ofte til at styre, hvilke modtagne signaler der åbner højttaleren.
Hvis radioerne er konfigureret forskelligt, kan det derfor se ud som om, de ikke kan høre hinanden korrekt.
CTCSS og DCS kaldes nogle gange tonekoder eller privacy codes, men de gør ikke selve transmissionen hemmelig.
Systemerne bruges til selektiv åbning af modtagerens lyd. De skaber ikke en privat radiofrekvens og bør ikke betragtes som beskyttelse mod aflytning.
Analog og digital er heller ikke det samme
En analog radio og en digital radio kan godt være konstrueret til samme overordnede frekvensområde.
Det betyder ikke, at de automatisk kan kommunikere.
Og “digital radio” er heller ikke én fælles standard. DMR, dPMR og andre systemer skal ikke blandes sammen.
Før du går flere kilometer væk for at teste rækkevidden, så stil radioerne tæt på hinanden og kontrollér, at de faktisk kan kommunikere. Ellers risikerer du at fejlsøge på rækkevidden, selv om problemet ligger i opsætningen.
Fejl 5: Du ændrer indstillinger uden at vide, hvad de gør
En programmerbar radio er fascinerende.
Der er frekvenser, tonekoder, sendeeffekt, kanalbredde, scanlister og måske en lang række digitale parametre.
Det er fristende at ændre lidt og se, hvad der sker.
Det er også en effektiv måde at få en fungerende radio til pludselig ikke at fungere sammen med resten af radionettet.
En enkelt forkert parameter kan være nok til, at en radio ikke længere kommunikerer som forventet. Hvis du eksperimenterer med programmering, er det en god idé at gemme en kopi af den fungerende konfiguration først.
Modtagelse og transmission er to forskellige ting
En bredbåndet modtager eller programmerbar radio kan ofte lytte på mange frekvenser.
Det betyder ikke, at du har ret til at sende på dem.
Radiospektret bruges blandt andet af erhverv, maritime tjenester, radioamatører og andre radiotjenester, og frekvensanvendelsen er reguleret.
Mange programmerbare radioer kan teknisk indstilles til frekvenser, som brugeren ikke har ret til at sende på. Undersøg altid de gældende regler for den konkrete radioanvendelse, før du transmitterer.
Bonusfejl: Du skruer squelch helt op
Der er støj i højttaleren, så du hæver squelch-indstillingen.
Støjen forsvinder.
Problemet er løst – eller er det?
Squelch bruges til at holde højttaleren lukket, når der ikke modtages et tilstrækkeligt signal. Hvis tærsklen sættes uhensigtsmæssigt højt, kan svage signaler have sværere ved at åbne højttaleren.
Squelch er først og fremmest en komfortfunktion, der begrænser støj fra højttaleren. Hvis du fejlsøger på et svagt signal, bør squelch-indstillingen derfor være en af de ting, du kontrollerer.
Radioen virker ikke – hvad gør du?
Nu står du igen med de to radioer.
Den ene sender. Den anden er tavs.
I stedet for straks at konkludere, at radioen er defekt eller mangler rækkevidde, kan du gå systematisk frem.
| Kontrollér | Hvad du leder efter |
|---|---|
| Kanal/frekvens | Er radioerne faktisk indstillet kompatibelt? |
| Analog/digital | Anvender begge radioer samme kommunikationstype? |
| CTCSS/DCS | Er toneindstillingerne korrekte? |
| Volumen og squelch | Er modtageren indstillet fornuftigt? |
| Antenne | Er den korrekte antenne monteret ordentligt? |
| Kort afstand | Kan radioerne kommunikere tæt på hinanden? |
| Placering | Bliver forbindelsen bedre fra et højere eller friere sted? |
Hvis du ændrer frekvens, tonekode, antenne og placering samtidig, ved du ikke, hvad der løste problemet. Begynd med en enkel test på kort afstand og ændr derefter én faktor ad gangen.
Når radioen virker tæt på – men ikke langt væk
Hvis radioerne fungerer fint med få meters afstand, har du allerede lært noget vigtigt.
De kan kommunikere.
Nu kan du begynde at undersøge selve radiovejen.
Øg afstanden gradvist. Prøv forskellige placeringer. Notér, hvor terræn eller bygninger begynder at påvirke signalet.
Det er langt mere lærerigt end én enkelt test, hvor den ene person kører fem kilometer væk og melder: “Den virker ikke.”
Brug de samme to radioer med samme indstillinger og antenner. Test først tæt på, derefter med stigende afstand og til sidst fra forskellige typer terræn. Så får du et langt bedre billede af, hvordan radioerne fungerer i netop dit område.
Radio bliver interessant, når omgivelserne kommer med
Som ny radioentusiast er det let at fokusere på radioens specifikationer.
Hvor mange watt?
Hvor stort batteri?
Hvor mange kanaler?
Men efterhånden opdager man, at noget af det mest interessante ved radio foregår uden for selve radioen.
Radiobølger bevæger sig gennem den virkelige verden.
De møder bakker, bygninger, skov og andre forhindringer. Antennens placering ændres. Modtageren flyttes. Signalet bliver stærkere, svagere eller finder flere veje frem.
Når en radioforbindelse ikke fungerer som forventet, så undgå at fokusere på én enkelt specifikation. Se på hele forbindelsen: radio, programmering, antenne, placering, terræn og modtager. Det er samspillet mellem dem, der afgør resultatet.
Du lærer radioteknik ved at bruge radio
Du behøver ikke forstå al radioteknik, før du trykker på PTT-knappen første gang.
Tværtimod.
Tag to radioer. Test dem. Flyt dig. Prøv et andet terræn. Læg mærke til, hvornår signalet ændrer sig, og undersøg hvorfor.
Så begynder begreber som antennehøjde, radiodækning og signalstyrke at blive noget, du kan høre i højttaleren – ikke bare noget, du læser om.
Eksperimentér gerne med radioteknik, men gør det systematisk og inden for reglerne. Ændr én ting ad gangen, gem fungerende programmeringer, og notér hvad der sker. Det er en af de bedste måder at lære sin radio at kende på.
Og næste gang du trykker på PTT-knappen og ikke får noget svar, behøver den første tanke derfor ikke være:
“Jeg skal have en kraftigere radio.”
Prøv først at flytte dig et bedre sted.
Copyright © Kinaradio.dk