Motoren er stoppet.
Båden driver langsomt, og vinden fører dig længere væk fra den kurs, du havde planlagt. Mobiltelefonen ligger i lommen og viser stadig et par streger.
Så hvorfor overhovedet have en marine VHF-radio?
Fordi en mobiltelefon og en maritim VHF løser to forskellige kommunikationsopgaver.
Med VHF kan du kommunikere med andre fartøjer og maritime stationer inden for radioens rækkevidde. I en nødsituation kan et opkald dermed blive hørt af flere relevante modtagere i området – ikke kun af den person, du vælger at ringe til.
Det er en af grundene til, at marine VHF stadig er en central kommunikationsform til søs.
Mobiltelefonen er fremragende til mange formål, men Søfartsstyrelsen anbefaler VHF-radio til fritidsfartøjer. Blandt forskellene er, at mobiltelefonens nødopkald ikke automatisk når andre skibe i nærheden, og at der ikke er fuld mobildækning i danske farvande.
Hvad er en marine VHF-radio?
Marine VHF er et internationalt radiosystem udviklet til kommunikation til søs.
VHF står for Very High Frequency, og den maritime VHF-tjeneste anvender frekvenser omkring 156-162 MHz.
Radioerne benytter internationalt definerede maritime kanaler, så fartøjer, havne, kystradiostationer og redningstjenester kan kommunikere efter fælles procedurer.
Det er en vigtig forskel fra almindelige walkie-talkies.
En marine VHF er ikke bare en vandtæt håndradio med nogle andre frekvenser. Den indgår i et internationalt maritimt kommunikationssystem med bestemte kanaler, procedurer, identifikation og nødkommunikation.
Radioen kan selvfølgelig bruges til almindelig kommunikation mellem fartøjer og til kontakt med eksempelvis havne. Men dens vigtigste rolle er muligheden for at kommunikere effektivt, når noget går galt på vandet.
Hvorfor ikke bare bruge mobiltelefonen?
Det oplagte spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor man skal have endnu et kommunikationsapparat med om bord.
Mobiltelefonen har jo fremragende lyd, GPS og adgang til stort set hele verden.
Så længe den har forbindelse til mobilnettet.
En VHF-radio kommunikerer derimod direkte via radio eller med maritime radiostationer inden for rækkevidde. Den behøver ikke først at etablere forbindelse til en mobilmast.
Og der er en anden vigtig forskel.
Hvis du ringer til én person med telefonen, er samtalen mellem jer. Hvis du udsender et maritimt nødopkald over VHF, kan andre relevante VHF-stationer i dækningsområdet høre det og reagere.
Hvis din båd får problemer, kan det nærmeste fartøj være langt tættere på end en redningsenhed på land. Et VHF-opkald kan høres af andre fartøjer i radioens dækningsområde. Det er en egenskab, en almindelig telefonsamtale ikke har.
Kanal 16 – den kanal alle sejlere bør kende
VHF kanal 16 på 156,800 MHz har en særlig rolle i den maritime radiotjeneste.
Den anvendes til nød-, il- og sikkerhedskommunikation samt som opkaldskanal efter de gældende maritime procedurer.
Det betyder ikke, at al almindelig samtale skal foregå på kanal 16. Når kontakt er etableret, flyttes kommunikationen normalt til en passende arbejdskanal, når situationen og procedurerne tilsiger det.
Formålet er blandt andet at holde den vigtige kanal fri til trafik, der faktisk hører hjemme dér.
De maritime kanaler har bestemte formål, og kanal 16 har en særlig sikkerhedsmæssig funktion. Korrekt kanalbrug og radioprocedure er derfor en del af at kunne anvende en marine VHF – ikke bare et spørgsmål om at vælge en ledig kanal.
Den røde DISTRESS-knap ændrede marine VHF
På mange moderne fastmonterede marine VHF-radioer sidder en tydelig rød knap under et dæksel.
DISTRESS.
Den hører til DSC-systemet – Digital Selective Calling.
DSC gør det muligt at sende digitale kald mellem radiostationer. Ved nødalarmering kan radioen udsende en digital distress-alarm med fartøjets identitet og, når systemet har gyldige positionsdata, positionen.
Det er væsentligt anderledes end kun at kalde med stemmen.
Ved traditionel talekommunikation skal operatøren selv give de nødvendige oplysninger over radioen. DSC kan først udsende en digital alarm. Derefter bruges talekommunikation fortsat til den efterfølgende nødtrafik.
DSC bruger sin egen kanal
Digital Selective Calling på marine VHF anvender kanal 70.
Kanal 70 er reserveret til DSC og anvendes ikke til almindelig talekommunikation.
Radioen kan overvåge DSC-trafikken elektronisk, mens operatøren anvender andre maritime kanaler til tale.
Det er et godt eksempel på, at en moderne marine VHF i virkeligheden både er en taleradio og en digital kommunikationsterminal.
Kanal 16 anvendes blandt andet til maritim nød- og sikkerhedstrafik med tale, mens kanal 70 er reserveret til DSC-signaler. Du skal derfor ikke forsøge at føre en almindelig samtale på kanal 70.
MMSI – radioens digitale identitet
For at DSC kan identificere en radiostation, anvendes et MMSI-nummer – Maritime Mobile Service Identity.
Det er et nicifret identifikationsnummer, som bruges i maritime radiosystemer.
På et dansk fritidsfartøj tildeles MMSI-nummeret af Søfartsstyrelsen i forbindelse med udstedelsen af fartøjets kaldesignalbevis.
Det betyder, at et DSC-kald ikke blot er et anonymt digitalt signal. Systemet kan identificere den station, der sender kaldet.
For at betjene maritim VHF i et dansk fritidsfartøj skal du som minimum have et SRC-certifikat. Fartøjet skal desuden have et kaldesignalbevis. Ved udstedelsen får fartøjet blandt andet kaldesignal og MMSI-nummer.
GPS gør DSC-nødalarmeringen langt mere værdifuld
Forestil dig, at noget alvorligt sker om bord.
Du ved nogenlunde, hvor du er, men i situationen skal du samtidig håndtere båden, andre personer og selve nødsituationen.
Hvis VHF-radioens DSC-system har adgang til en gyldig position, kan positionsoplysninger indgå i nødalarmeringen.
Derfor har mange moderne marine VHF-radioer enten indbygget GNSS/GPS-modtager eller mulighed for at modtage positionsdata fra bådens øvrige navigationsudstyr.
En DSC-radio bliver ikke automatisk bedre af, at der står GPS på bådens plotter. Radioen skal selv have gyldige positionsdata – enten fra en indbygget GNSS-modtager eller via korrekt forbindelse til andet navigationsudstyr.
Håndholdt eller fastmonteret VHF?
Det er et af de vigtigste valg ved køb af marine VHF.
Og svaret handler ikke kun om, hvor meget plads der er ved styrepladsen.
En håndholdt VHF er mobil, kompakt og har sin egen strømforsyning og antenne. Den kan tages med rundt på båden og kan fortsat fungere, hvis bådens elektriske system svigter.
En fastmonteret VHF kan derimod tilsluttes en langt bedre og højere placeret antenne og har normalt højere maksimal sendeeffekt.
| Egenskab | Håndholdt VHF | Fastmonteret VHF |
|---|---|---|
| Mobilitet | Meget høj | Fast installation |
| Strøm | Eget batteri | Bådens strømforsyning |
| Antenne | Kort antenne på radioen | Ekstern antenne |
| Antennehøjde | Typisk lav | Kan placeres højt |
| Sendeeffekt | Typisk lavere | Typisk op til 25 W |
| Som reserve | Meget velegnet | Afhænger af installationen |
25 watt betyder ikke 25 kilometers rækkevidde
Her rammer vi en af de mest almindelige misforståelser om marine VHF.
Man ser to radioer. Den ene sender med 5 eller 6 watt. Den anden kan sende med 25 watt.
Så må den kraftigste vel række fire eller fem gange så langt?
Nej.
Marine VHF befinder sig i et frekvensområde, hvor kommunikationen i høj grad følger radiohorisonten. Jordens krumning og antennernes højde får derfor stor betydning.
Det er en af årsagerne til, at antennen på en sejlbåd ofte placeres højt i masten.
En håndholdt radio, der bruges et par meter over havoverfladen, har en begrænset radiohorisont. En fast VHF med antennen højt i en sejlbådsmast kan få væsentligt bedre geometriske betingelser. Derfor kan antennehøjden være mindst lige så interessant som watt-tallet, når man taler om praktisk VHF-rækkevidde.
Hvor langt rækker en marine VHF?
Der findes ikke ét korrekt kilometertal.
Rækkevidden afhænger blandt andet af antennehøjden på begge stationer, antennernes kvalitet, kabler og stik, terræn og konstruktioner samt de aktuelle radiobetingelser.
En forbindelse mellem to lave håndradioer er noget helt andet end forbindelsen mellem en båd med mastetopantenne og en højt placeret kystradiostation.
Derfor bør udsagn som “rækker 20 km” eller “rækker 50 km” altid læses med forsigtighed.
Senderen er kun én del af forbindelsen. Antennen, antennehøjden, koaksialkablet, modtageren og den anden stations placering er også med til at bestemme, om forbindelsen lykkes.
Antennen kan være vigtigere end den dyrere radio
Det er fristende at bruge hele budgettet på selve VHF-radioen.
Men på en fast installation er antennesystemet afgørende.
En god radio kan ikke kompensere fuldstændigt for en dårlig antenne, et beskadiget koaksialkabel eller korroderede stik.
På en sejlbåd giver en højt placeret antenne gode rækkeviddebetingelser, men den lange kabelføring ned gennem masten giver samtidig tab.
Installationens kvalitet betyder derfor noget.
Ved problemer med en fastmonteret VHF bør man ikke automatisk mistænke radioen. Antenne, stik, kabel og forbindelser er en del af radiosystemet og kan have stor betydning for både transmission og modtagelse.
Hvornår giver en håndholdt VHF mest mening?
En håndholdt marine VHF er oplagt, når mobilitet er vigtig.
På en mindre jolle eller kajak kan en fast installation være upraktisk eller helt urealistisk. Her kan en vandtæt håndradio være den naturlige løsning.
På større både kan håndradioen have en anden rolle:
Backup.
Hvis bådens elektriske system svigter, eller hvis den faste radio eller antenneinstallation bliver beskadiget, har håndradioen sit eget batteri og sin egen antenne.
En fast VHF med mastetopantenne er normalt den stærkere kommunikationsløsning. Men hvis bådens strømforsyning forsvinder, kan en opladet håndholdt VHF pludselig være den radio, der stadig fungerer.
Hvornår bør du vælge fastmonteret VHF?
På motorbåde og sejlbåde, hvor der er mulighed for en ordentlig installation, er en fastmonteret VHF ofte det naturlige hovedsystem.
Den giver mulighed for ekstern antenne, højere antenneplacering og typisk op til 25 watt sendeeffekt.
Mange modeller tilbyder desuden DSC, GNSS/GPS, AIS-funktioner eller integration med andet maritimt elektronik.
Det betyder ikke, at den håndholdte radio bliver overflødig.
De to typer supplerer hinanden godt.
På en større båd kan en fastmonteret VHF være det primære kommunikationssystem, mens en håndholdt radio fungerer som mobil reserve. Dermed får man både den faste installations rækkeviddefordele og en radio med selvstændig strømforsyning.
Vandtæt er ikke bare vandtæt
Marine elektronik lever et hårdt liv.
Regn, saltvand, kondens og fugt er langt mere krævende end et skrivebord på land.
Derfor bør du se på radioens dokumenterede IP-klassificering frem for blot en produkttekst, der kalder den “vandafvisende”.
IP-klassificeringen fortæller, hvilket niveau af beskyttelse mod blandt andet vand produktet er testet til.
På håndholdte marine radioer kan flydeevne også være relevant. Nogle modeller er konstrueret til at flyde, hvis de tabes i vandet, og enkelte har lysfunktioner, der gør dem lettere at finde.
Kontrollér altid producentens konkrete IP-klassificering og betingelser. Der er forskel på beskyttelse mod regn, kraftige vandstråler og egentlig midlertidig nedsænkning.
Batteriet betyder mere, når land er langt væk
På en håndholdt VHF er batteriet radioens energiforsyning.
Det gør driftstid til mere end et komfortspørgsmål.
Hvis radioen primært ligger som nødreserve, skal den stadig være opladet den dag, den skal bruges.
Det er derfor værd at se på batterikapacitet, opladningsmuligheder og hvordan radioen indgår i bådens øvrige beredskab.
Kontrollér og oplad håndradioen regelmæssigt. Hvis den primært ligger pakket væk som reserve, er det let at glemme batteriet, indtil radioen faktisk skal bruges.
Dual Watch og Tri-Watch – flere kanaler under opsyn
Mange marine VHF-radioer kan overvåge mere end den kanal, du aktuelt bruger.
Funktioner som Dual Watch og Tri-Watch gør det muligt at holde øje med en prioriteret kanal samtidig med anden radiotrafik.
Den præcise funktion varierer mellem radioer, så det er værd at undersøge manualen til den konkrete model.
I praksis kan det være en nyttig funktion, når du vil følge relevant trafik uden at miste opmærksomheden på en vigtig kanal.
Hvad med ATIS?
Hvis du sejler på europæiske indre vandveje, kan du støde på forkortelsen ATIS – Automatic Transmitter Identification System.
ATIS bruges på indre vandveje i en række europæiske lande og identificerer radiostationen automatisk ved transmission.
Danmark er ikke en del af den internationale aftale om ATIS på indre vandveje, men danske både kan få brug for funktionen ved sejlads i lande, hvor reglerne kræver den.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at DSC-funktionen er ude af kraft, når ATIS er aktiveret. Når man forlader de relevante floder og igen sejler til havs, skal ATIS derfor slås fra, så DSC igen fungerer.
På udstyr med ATIS skal du kende radioens betjening og reglerne for det område, du sejler i. Søfartsstyrelsen gør specifikt opmærksom på, at DSC er ude af kraft, når ATIS-funktionen er slået til.
Skal man have certifikat til marine VHF?
Ja. I Danmark skal du som minimum have et SRC-certifikat – Short Range Certificate – for at betjene maritim VHF.
SRC omfatter blandt andet VHF-telefoni og VHF med DSC.
Derudover skal fartøjet have et kaldesignalbevis, når der installeres maritimt radioudstyr. Ved udstedelsen tildeler Søfartsstyrelsen fartøjet et kaldesignal og et MMSI-nummer.
Har fartøjet håndholdt VHF-udstyr med DSC, kan der også tildeles et særskilt håndholdt identifikationsnummer.
At købe en marine VHF gør dig ikke automatisk klar til at sende. Du skal også have det nødvendige radiocertifikat, og fartøjets maritime radioudstyr skal være korrekt registreret og identificeret.
Hvilken marine VHF passer til hvilken båd?
Der findes ikke én radio, som er det rigtige valg til alle.
En kajakroer og en sejlbåd med mastetopantenne har vidt forskellige behov.
| Anvendelse | Typisk valg | Det bør du især se efter |
|---|---|---|
| Kajak | Håndholdt VHF | Vandtæthed, kompakt størrelse, batteri og gerne flydeevne |
| Jolle | Håndholdt eller fast VHF | Sejladsområde, strømforsyning og mulighed for antenne |
| Mindre motorbåd | Fast VHF, eventuelt suppleret med håndradio | DSC, GPS/GNSS og antenneinstallation |
| Sejlbåd | Fast VHF med ekstern antenne | Mastetopantenne, kabelinstallation, DSC og GPS/GNSS |
| Backup-radio | Håndholdt VHF | Selvstændigt batteri, vandtæthed og enkel betjening |
Hvad skal du se efter før køb?
Begynd med båden og anvendelsen – ikke med radioens længste specifikationsliste.
Skal radioen være hovedstation eller reserve? Kan der monteres en god ekstern antenne? Skal radioen bruges fra en kajak, en mindre motorbåd eller en større sejlbåd?
Derefter giver det mening at sammenligne funktionerne.
For en fastmonteret radio vil DSC og adgang til korrekte positionsdata være centrale punkter. På en håndradio kan vandtæthed, batteritid, flydeevne og fysisk betjening være mindst lige så vigtige.
En lang funktionsliste gør ikke nødvendigvis en radio bedre til dit behov. På en lille båd kan enkel betjening, god vandtæthed og et solidt batteri være vigtigere. På en større båd kan DSC, GPS/GNSS, ekstern antenne og integration med det øvrige navigationsudstyr veje tungere.
Den dyreste VHF giver ikke nødvendigvis den bedste forbindelse
Det er værd at vende tilbage til antennen.
En dyr radio på en dårlig antenneinstallation kan være en dårligere kommunikationsløsning end en mere enkel radio med en korrekt monteret antenne og et godt kabel.
Det gælder især på VHF, hvor antenneplacering og radiohorisont spiller så stor en rolle.
Hvis du vælger en fastmonteret marine VHF, bør radio, antenne, kabel og strømforsyning derfor betragtes som ét samlet system.
Fra senderens udgang går signalet gennem stik og koaksialkabel til antennen. Hver del skal fungere ordentligt. Et dårligt stik eller et beskadiget kabel kan ikke repareres ved at købe en radio med flere funktioner.
Den bedste løsning kan være to radioer
På en større fritidsbåd er valget ikke nødvendigvis enten håndholdt eller fastmonteret.
Det kan være begge.
Den faste VHF kan være hovedradioen med høj antenne, ekstern strømforsyning og DSC. Den håndholdte radio kan bruges rundt på båden og fungere som uafhængig reserve.
De to radioer løser dermed forskellige opgaver.
En håndradio har kortere rækkeviddebetingelser, men sin egen antenne og sit eget batteri. Den faste radio har bedre muligheder for høj antenne og større sendeeffekt, men er afhængig af bådens installation. Derfor kan de to typer supplere hinanden særdeles godt.
Marine VHF handler i sidste ende om at kunne få kontakt
Det meste af tiden er der ingen dramatik.
Radioen bruges måske til almindelig maritim kommunikation, kontakt med en havn eller til at følge relevant trafik.
Men dens egentlige værdi viser sig den dag, hvor noget ikke går efter planen.
Motoren stopper.
Vejret ændrer sig.
En person kommer til skade.
Eller en anden båd kalder efter hjælp.
Så er spørgsmålet ikke længere, hvor mange funktioner der stod på produktæsken.
Det er langt mere enkelt:
Kan du få kontakt med de mennesker, der skal høre dig?
Læs manualen, lær de vigtigste funktioner og forstå den grundlæggende radioprocedure, mens båden ligger sikkert i havn. En nødsituation er et dårligt tidspunkt at finde ud af, hvad DSC betyder, eller hvor radioens vigtigste funktioner findes.
Copyright © Kinaradio.dk