En soldat trykker på PTT-knappen og sender en kort besked.
En radiosender udsender elektromagnetisk energi. Og på en slagmark, hvor modstanderen aktivt leder efter radiosignaler, kan selve transmissionen være interessant – også selv om ingen uvedkommende kan forstå, hvad der bliver sagt.
Krigen i Ukraine har gjort denne gamle radiotekniske sandhed meget tydelig.
Det elektromagnetiske spektrum er ikke bare det usynlige sted, hvor radioer, radarer, droner og satellitnavigation fungerer. Det er blevet en del af selve slagmarken.
Kryptering kan beskytte indholdet af en radiosamtale, men den gør ikke nødvendigvis transmissionen usynlig. En modstander kan være interesseret i, hvor et signal kommer fra, hvornår der sendes, hvor ofte der sendes og hvilken type signal der er tale om – uden først at kende samtalens indhold.
Radioen er stadig afgørende i moderne krigsførelse
Moderne militære operationer kræver enorme mængder kommunikation. Enheder skal koordineres, observationer skal videreformidles, og information skal bevæge sig mellem mennesker og systemer.
Men ordet "radio" dækker i dag over meget mere end en håndradio med en PTT-knap.
Kommunikationen kan foregå gennem forskellige taktiske radiosystemer, datalinks, satellitforbindelser og IP-baserede netværk. Samtidig er droner, radarer og satellitnavigation afhængige af det samme overordnede elektromagnetiske miljø.
Forestil dig et område med håndradioer, køretøjsradioer, droner, radar, satellitnavigation, datalinks og elektronisk krigsførelsesudstyr. Mange forskellige systemer skal fungere samtidig – mens modstanderen aktivt forsøger at opdage eller forstyrre nogle af dem.
Den bedste radio findes ikke isoleret
For en almindelig radiobruger kan god kommunikation handle om rækkevidde, lydkvalitet og batteritid.
Kan kommunikationen beskyttes mod aflytning? Kan signalet modstå forstyrrelser? Hvor tydelig en elektromagnetisk signatur skaber senderen? Kan systemet fungere sammen med andre enheder? Og hvad sker der, hvis den normale kommunikationsvej pludselig forsvinder?
En radio med fremragende rækkevidde er derfor ikke nødvendigvis den bedste løsning i alle situationer.
Et kraftigt signal kan gøre det lettere at kommunikere over afstand. Men elektromagnetisk energi, der kan modtages langt væk, kan også være lettere for andre at opdage. I militær radiokommunikation er spørgsmålet derfor ikke altid, hvordan man får signalet længst muligt ud.
At høre samtalen er kun én form for aflytning
Når almindelige radiobrugere taler om aflytning, tænker de ofte på nogen, der sidder med en scanner og lytter til samtalen.
Man kan eksempelvis undersøge signalets frekvens, karakter, tidspunkt og geografiske oprindelse. Aktiviteten i radiospektret kan dermed være interessant, selv når selve indholdet er krypteret.
Det giver en vigtig sondring mellem kommunikationssikkerhed og emissionskontrol. Se også forklaringen af aflytning, digital radio og kryptering.
Forestil dig et krypteret signal, som en modstander ikke kan omsætte til forståelig tale. Indholdet kan være beskyttet, men modstanderen kan stadig opdage, at nogen sender. Hvis signalet kan lokaliseres, kan den oplysning i sig selv være værdifuld.
Radiopejling gør den usynlige sender synlig
Radiopejling har eksisteret næsten lige så længe som radioen selv. Med retningsbestemte antenner og passende modtageudstyr kan man bestemme retningen mod en sender.
Hvis man har observationer fra flere positioner, kan senderens omtrentlige placering i nogle situationer indsnævres yderligere.
Moderne militære systemer kan gøre dette langt mere avanceret og automatiseret end en radioamatør med en pejleantenne.
Kryptering skal beskytte informationens indhold. Den forhindrer ikke i sig selv en modtager i at registrere radioenergien eller forsøge at bestemme, hvor transmissionen kommer fra. Derfor kan en sikker radiosamtale stadig skabe en elektromagnetisk signatur.
En sender kan blive et mål
For at lede og koordinere en militær enhed skal man kommunikere.
Men hver transmission kan potentielt bidrage til det elektromagnetiske billede, som modstanderen forsøger at opbygge.
Erfaringer fra Ukraine har understreget betydningen af dette problem omkring blandt andet kommandoposter og andre enheder med betydelig elektronisk aktivitet.
En position kan være godt camoufleret for det menneskelige øje og alligevel være interessant elektromagnetisk.
Visuel camouflage og elektromagnetisk camouflage er ikke det samme. Moderne overvågning kan kombinere mange typer sensorer, og radiotransmissioner kan være én af de signaturer, der afslører aktivitet i et område.
Så kommer jammeren
Jamming går grundlæggende ud på at skabe radioforstyrrelser, som gør det vanskeligere eller umuligt for det ønskede signal at blive modtaget korrekt.
Princippet kan virke enkelt: Hvis modtageren ikke længere kan skelne det ønskede signal tilstrækkeligt fra forstyrrelsen, bryder forbindelsen sammen eller bliver dårligere.
I praksis er elektronisk krigsførelse langt mere kompleks, fordi moderne kommunikationssystemer kan bruge forskellige frekvenser, modulationer og metoder til at gøre forbindelsen mere robust.
På en gammel analog radio kan kraftig interferens være meget tydelig. I et digitalt system kan virkningen i stedet være udfald, mistede datapakker eller en forbindelse, der slet ikke kan etableres. Elektronisk forstyrrelse kan derfor vise sig meget forskelligt afhængigt af systemet.
Signalet skal ikke være stærkest overalt
Radiokommunikation handler om forholdet mellem det ønskede signal og de signaler, der konkurrerer med det ved modtageren.
En jammer behøver derfor ikke nødvendigvis overdøve en radiosender over hele landskabet.
Det afgørende er, hvad der sker dér, hvor modtageren forsøger at modtage det ønskede signal.
Afstand, terræn, antenner, frekvens og sendeeffekt får derfor betydning for både kommunikation og jamming.
En radiosender kan være langt væk, mens en kraftig interferenskilde befinder sig tættere på modtageren. Selvom den ønskede sender har høj effekt, kan den lokale forstyrrelse gøre modtagelsen vanskelig. Derfor kan man ikke forstå jamming alene ved at sammenligne sendernes watt-tal.
Når jammeren også rammer ens egne
Hvis egne systemer bruger de samme eller nærliggende dele af spektret, kan elektronisk krigsførelse også forstyrre dem.
Erfaringerne fra Ukraine har vist, at dette såkaldte elektromagnetiske fratricide er et reelt problem.
En styrke kan forsøge at forstyrre fjendens kommunikation eller droner og samtidig gøre livet vanskeligere for egne radiosystemer, navigationsmodtagere eller ubemandede systemer.
Hvis man fylder et frekvensområde med kraftige forstyrrelser, kan det være effektivt mod fjenden. Men hvis egne systemer også er afhængige af det samme spektrum, opstår et koordinationsproblem. Elektronisk krigsførelse skal derfor passe sammen med resten af operationen – ikke bare udsende mest mulig støj.
Frekvensplanlægning lyder pludselig mindre kedeligt
I en almindelig radioklub eller virksomhed kan frekvensplanlægning handle om at undgå, at to grupper taler oven i hinanden.
Radioer skal kommunikere. Droner skal styres. Sensorer og datalinks skal fungere. Radarer skal kunne observere. Satellitnavigation skal modtages. Samtidig kan elektroniske modforanstaltninger være aktive.
Alt dette skal eksistere i det samme elektromagnetiske spektrum.
Analyser af krigen i Ukraine har netop fremhævet elektromagnetisk command-and-control og frekvenskoordinering som et område, der er blevet stadig vigtigere.
Man kan ikke blot give hvert nyt radiosystem sit eget uendelige stykke spektrum. Når mange systemer skal fungere samtidigt, bliver frekvensplanlægning, koordinering og forståelse af interferens en del af den operative kommunikation.
Dronerne gjorde kampen om radio endnu mere synlig
Krigen i Ukraine forbindes i høj grad med droner.
En ubemandet platform kan være afhængig af trådløse forbindelser til styring, telemetri eller overførsel af data og billeder. Mange systemer anvender desuden satellitnavigation som GPS eller andre GNSS-systemer til positionsbestemmelse.
Det skaber flere mulige steder, hvor elektronisk krigsførelse kan påvirke systemet.
Det er let at fokusere på motorer, kameraer og sprængladninger, når droner omtales i krigen. Men kommunikationslinket og navigationen kan være mindst lige så afgørende. Uden en brugbar forbindelse eller pålidelig positionering kan en drones funktion ændres markant.
GPS kan også forstyrres
Men GNSS-modtagelse har en grundlæggende udfordring: Signalerne kommer fra satellitter langt ude i rummet og er meget svage, når de når Jordens overflade.
Det gør satellitnavigation følsom over for radioforstyrrelser.
Jamming kan gøre det vanskeligere for modtageren at anvende de ægte satellitsignaler. En anden problemstilling er spoofing, hvor falske eller manipulerede signaler forsøger at få modtageren til at beregne en forkert position eller tid.
Jamming forsøger grundlæggende at forstyrre eller blokere modtagelsen. Spoofing forsøger i stedet at få modtageren til at acceptere vildledende information som rigtig. Begge dele kan ramme radionavigation, men mekanismen og resultatet er forskellige.
Og så begyndte teknologien at ændre sig igen
Elektronisk krigsførelse udvikler sig gennem nye teknikker og modforanstaltninger. Krigen i Ukraine har vist, hvor hurtigt denne cyklus kan foregå. Softwaredefinerede systemer kan ændres og tilpasses, men modstanderen kan samtidig udvikle nye elektroniske modforanstaltninger mod dem.
En teknologisk fordel behøver derfor ikke vare særlig længe.
Hvis et radiosystem, en droneforbindelse eller en anden elektromagnetisk teknologi giver en klar fordel, vil modstanderen have en stærk interesse i at forstå signalet og udvikle en modforanstaltning. Når det lykkes, må systemet ændres igen. Det gør tilpasningshastighed til en del af den tekniske konkurrence.
Kan man så bare skifte frekvens?
Frekvensskift er en gammel idé inden for radiokommunikation.
Hvis en bestemt frekvens er stærkt forstyrret, virker det umiddelbart logisk at flytte kommunikationen et andet sted hen.
Alle de relevante radioer skal kunne følge med. Det nye frekvensområde skal være brugbart. Andre egne systemer må ikke skabe problemer, og modstanderen kan samtidig have bredbåndede eller adaptive muligheder for at opdage og forstyrre signaler.
Moderne militære radiosystemer kan derfor anvende langt mere avancerede teknikker end manuelt at dreje på en kanalvælger.
I en softwaredefineret radio udføres en større del af signalbehandlingen i software frem for i fast elektronik. Det kan give stor fleksibilitet og gøre det muligt at understøtte forskellige bølgeformer og funktioner. Men fleksibiliteten betyder ikke, at radioen bliver immun over for elektronisk krigsførelse.
Kryptering løser kun en del af problemet
Kryptering af radiokommunikation er afgørende, når indholdet af militær kommunikation skal beskyttes.
En krypteret transmission kan stadig registreres, pejles eller forstyrres. Den samme radiotekniske forskel gælder uden for militæret: Kryptering beskytter indholdet, ikke nødvendigvis eksistensen af radiosignalet.
Aflytning: Kan andre forstå indholdet?
Pejling: Kan andre finde ud af, hvor signalet kommer fra?
Jamming: Kan andre forhindre modtageren i at få signalet korrekt frem?
Et radiosystem kan være stærkt på ét område og stadig have udfordringer på et andet.
Den gammeldags radio kan stadig have en rolle
Komplekse systemer kan have flere afhængigheder: IP-kommunikation kræver netværksinfrastruktur, satellitkommunikation kræver adgang til satellitsystemet, og digitale radionet kan afhænge af repeatere eller basestationer.
Direkte radio-til-radio-kommunikation kan til gengæld fungere uden et eksternt telekommunikationsnet mellem de to brugere. Læs også om simplex, semiduplex og duplex.
Det betyder ikke, at simpel radio altid er bedre. Det betyder, at forskellige kommunikationsformer har forskellige styrker og svagheder.
Et avanceret netværk kan give kryptering, data, stor geografisk dækning og mange funktioner. En enkel direkte radioforbindelse kan have langt færre muligheder, men også færre eksterne afhængigheder. Derfor kan flere forskellige kommunikationsformer supplere hinanden.
Redundans bliver afgørende
Hvis én kommunikationsforbindelse kan forstyrres, bør hele organisationen helst ikke blive tavs, når det sker.
Redundans betyder ikke blot at have to identiske radioer liggende.
Hvis begge er afhængige af præcis den samme infrastruktur og påvirkes af den samme type forstyrrelse, har man stadig ét fælles svagt punkt.
Derfor kan robuste kommunikationsmiljøer anvende forskellige teknologier og forbindelsesveje, som kan supplere hinanden.
To løsninger giver ikke nødvendigvis reel redundans, hvis de begge bryder sammen af den samme årsag. Det gælder både militær kommunikation og civile beredskabssystemer. Forskellige teknologier kan give forskellige muligheder, når forholdene ændrer sig.
Radioen skal også have strøm
Selv avanceret kommunikationsudstyr er afhængigt af strøm og opladede batterier.
En moderne militær enhed kan være afhængig af radioer, droner, computere, sensorer, satellitterminaler og elektronisk krigsførelsesudstyr.
Erfaringerne fra Ukraine har derfor også gjort strømforsyning og energilogistik til et vigtigt emne. Elektricitet skal produceres, transporteres eller lagres, og batterier skal oplades igen og igen.
En radio kan have stærk kryptering, avanceret signalbehandling og fremragende modstandsdygtighed over for interferens. Men når batteriet er tomt, er alle funktionerne værdiløse. Strømforsyningen er derfor en del af kommunikationssystemet – ikke bare et tilbehør til radioen.
Mere elektronik betyder mere logistik
Hvert ekstra elektronisk system skal forsynes med strøm, vedligeholdes og måske opdateres.
Det gælder især moderne militære enheder, hvor mængden af elektronisk udstyr er vokset voldsomt.
Batterier og strømforsyninger kan derfor blive en logistisk udfordring på samme måde som brændstof og andre forsyninger. Se også guiden til batterier, opladere og strømforsyninger til kommunikationsradioer.
I professionel radiokommunikation handler batteritid om drift. Hvis radioen skal fungere gennem en lang operation, skal der være en plan for opladning, udskiftning og transport af batterier. Det gælder i ekstrem grad på en slagmark, men princippet er det samme for andre kritiske kommunikationssystemer.
Kommunikationsdisciplin er stadig vigtig
Radiodisciplin har altid været en del af professionel kommunikation. Korte og præcise meldinger bruger mindre sendetid og reducerer samtidig mængden af unødvendig trafik.
I et miljø, hvor elektromagnetiske emissioner kan observeres, får selve brugen af radioen yderligere betydning.
Et avanceret kommunikationssystem fungerer bedst, når brugerne forstår dets muligheder og begrænsninger. Procedurer, uddannelse og radiodisciplin er derfor en del af systemets samlede robusthed på samme måde som antenner, kryptering og signalbehandling.
Krigen har ikke gjort radio mindre vigtig
Ukraine har vist, hvor afgørende det elektromagnetiske spektrum er blevet for moderne militære operationer.
Radio bruges til kommunikation. Droner bruger radioforbindelser. Radarer sender og modtager elektromagnetiske signaler. Satellitnavigation modtages via radio. Elektroniske sensorer leder efter signaler, mens jammere forsøger at forstyrre dem.
Det betyder, at kampen ikke kun foregår på jorden og i luften.
Den foregår også i et usynligt landskab af frekvenser, signaler og interferens.
Ingen kan se en 400 MHz radiobølge bevæge sig gennem landskabet. Ingen kan se et satellitnavigationssignal falde ned fra himlen. Alligevel kan moderne militære systemer være helt afhængige af dem. Derfor kan kontrollen med det elektromagnetiske miljø få meget konkrete konsekvenser i den fysiske verden.
Den vigtigste erfaring er måske ikke en bestemt radio
Krigen i Ukraine viser snarere, hvor hurtigt teknologiske fordele kan blive udfordret.
En forbindelse, der fungerer i dag, kan blive forstyrret i morgen. En ny teknik kan fremkalde en ny modforanstaltning. Et avanceret system kan give store muligheder og samtidig skabe nye afhængigheder.
Robust kommunikation handler derfor om mere end rækkevidde og sendeeffekt.
Antennen, strømforsyningen, frekvensplanlægningen, krypteringen, netværket, brugerens uddannelse og alternative kommunikationsveje kan være lige så vigtige som selve radioterminalen. Det er måske den mest generelle radiotekniske lære fra Ukraine.
En soldat trykker på PTT-knappen.
For brugeren er handlingen næsten den samme, som den har været i generationer:
Tryk. Tal. Slip. Lyt.
Men omkring den enkle handling foregår en teknologisk kamp, som tidligere generationers radiobrugere næppe kunne have forestillet sig.
Signalet skal nå frem.
Indholdet skal beskyttes.
Forstyrrelser skal håndteres.
Senderen må helst ikke afsløre mere end nødvendigt.
Og hvis forbindelsen forsvinder, skal der være en anden vej.
På den moderne slagmark er radioen derfor ikke bare et kommunikationsredskab.
Den er også en deltager i kampen om selve radiospektret.
Copyright © Kinaradio.dk