En person falder om. Nogen ringer 112. Få øjeblikke senere er en ambulance på vej.
For den, der står ved siden af patienten, kan det se enkelt ud: Man ringer efter hjælp, og hjælpen kommer.
Men mellem alarmopkaldet og ambulancen ligger et kommunikationssystem, hvor mennesker, køretøjer, vagtcentraler og beredskaber skal kunne koordinere hurtigt og præcist.
Her spiller radiokommunikation stadig en central rolle.
I Danmark er SINE – Sikkerhedsnettet – den fælles radioinfrastruktur for beredskaberne. Det bruges blandt andet af sundhedsberedskabet, politiet og redningsberedskabet og gør det muligt både at kommunikere internt og på tværs, når en hændelse kræver det.
Akut sundhedskommunikation er en kæde. Alarmcentral, AMK-vagtcentral, ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikoptere, hospitaler og andre beredskaber kan indgå på forskellige tidspunkter. Derfor er det mere præcist at tale om et kommunikationssystem end om én radiokanal mellem ambulance og hospital.
Det begynder med 112
Når en borger ringer 112 om akut sygdom eller tilskadekomst, skal informationen hurtigt omsættes til handling.
Alarmcentralen modtager alarmopkaldet og alarmerer de relevante beredskaber. Når der er behov for akut sundhedsfaglig hjælp, bliver AMK-vagtcentralen en central del af forløbet.
AMK står for Akut Medicinsk Koordination. Der findes en AMK-vagtcentral i hver region, og herfra kan de rette præhospitale ressourcer disponeres.
Det kan eksempelvis være en ambulance, men afhængigt af hændelsen kan andre sundhedsressourcer også blive relevante.
Ved en akut hændelse handler disponering ikke kun om at finde et køretøj på et kort. Vagtcentralen skal vurdere behovet og sende relevante præhospitale ressourcer. Derfor er kommunikation og overblik en væsentlig del af den hjælp, der foregår, længe før patienten når et hospital.
AMK-vagtcentralen er et knudepunkt
AMK-vagtcentralen kan ses som et kommunikations- og koordinationspunkt i den præhospitale indsats.
Her disponeres ressourcer, og ved større beredskabshændelser varetager AMK den operative ledelse og koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats.
Det betyder, at ambulancen ikke arbejder som en isoleret enhed, der blot kører fra patienten til hospitalet.
Den indgår i en større organisation, hvor information om hændelser, ressourcer og den videre indsats skal kunne bevæge sig mellem de relevante dele af sundhedsberedskabet.
En vagtcentral skal ikke kun kunne tale med en ambulance. Den skal kunne koordinere mange samtidige hændelser og ressourcer. Derfor er status, position, tilgængelighed og organiserede kommunikationsveje mindst lige så vigtige som selve radiosamtalen.
SINE – beredskabets fælles radionet
SINE står for Sikkerhedsnettet og er Danmarks landsdækkende radionet til beredskabskommunikation.
Netværket er baseret på TETRA – Terrestrial Trunked Radio – som er en digital radiostandard udviklet til professionel kommunikation.
SINE er krypteret og nødstrømssikret og kan prioritere vigtige opkald. Systemet understøtter blandt andet gruppekald, individuelle opkald, nødopkald, statusbeskeder og push-to-talk-kommunikation.
SINE bruges af de professionelle beredskaber og giver samtidig mulighed for organiseret kommunikation mellem eksempelvis sundhedsberedskab, politi og redningsberedskab.
Radioen i ambulancen eller i hånden på en redder er en terminal i et større digitalt radionet. Bag PTT-knappen ligger netværksinfrastruktur, talegrupper, brugeridentifikation, kryptering og funktioner til blandt andet prioritering og nødkommunikation.
Hvorfor ikke bare bruge en mobiltelefon?
En smartphone kan naturligvis også bruges til kommunikation, og moderne beredskaber anvender flere forskellige kommunikationsformer.
Men almindelig telefoni og et professionelt beredskabsradionet løser ikke nødvendigvis den samme opgave.
På radio kan en bruger med et tryk på PTT kommunikere i en relevant talegruppe. Flere personer kan høre den samme meddelelse, og systemet er bygget med funktioner til blandt andet prioritering og nødopkald.
Ved en større hændelse bliver netop den arbejdsform vigtig.
Hvis en indsatsleder skal give den samme besked til flere relevante enheder, ville en række individuelle telefonsamtaler være upraktisk. Gruppekommunikation gør det muligt at dele information med de relevante deltagere i samme kommunikationsrum.
En talegruppe er ikke bare en frekvens
På en klassisk analog radio tænker man ofte i frekvenser og kanaler.
Eksempelvis indstilles flere radioer på den samme frekvens, og alle kan derefter høre trafikken på kanalen, hvis de befinder sig inden for rækkevidde.
Et netværksbaseret TETRA-system fungerer anderledes.
På SINE organiseres meget af kommunikationen i talegrupper. En talegruppe er en digital kanal til gruppekald, hvor de relevante brugere kan kommunikere, selv om de befinder sig forskellige steder.
Det er radiosystemet, der håndterer forbindelsen gennem infrastrukturen.
Brugeren behøver ikke tænke på SINE som en traditionel radio, hvor en bestemt arbejdsgruppe altid har sin egen faste bærefrekvens. TETRA-nettet håndterer radioressourcerne, mens brugerne arbejder med de talegrupper og funktioner, der er programmeret til deres opgaver.
Sundhedsberedskabet har sin egen talegruppe
I SINE findes blandt andet talegruppen SUND.
Den anvendes af sundhedsberedskabet og kan blandt andet omfatte ISL SUND, ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikoptere, ambulanceleder og behandlingspladsleder.
Det giver mulighed for at samle sundhedsberedskabets relevante aktører i en fælles kommunikationsstruktur.
Men ved en større hændelse er sundhedsberedskabet sjældent alene.
Og så bliver den fælles radioinfrastruktur særlig interessant.
Ved en større hændelse er udfordringen ikke bare at kunne sende langt nok. Kommunikationen skal organiseres, så ambulancepersonale, sundhedsfaglige ledere, politi og redningsberedskab kan kommunikere med de relevante grupper uden at al radiotrafik ender i det samme kommunikationsrum.
Når ulykken vokser
Forestil dig forskellen mellem to hændelser.
Ved den første er én person kommet til skade, og en ambulance bliver sendt.
Ved den anden er flere køretøjer involveret i en større trafikulykke. Der kommer ambulancer, akutlægebil, politi og redningsberedskab. Måske bliver en akutlægehelikopter også relevant.
Nu er radioproblemet ikke længere blot at skabe forbindelse mellem to personer.
Der skal skabes struktur i kommunikationen.
Et radiosystem kan stille tekniske kommunikationsmuligheder til rådighed, men teknikken kan ikke alene skabe orden. Faste procedurer, talegrupper og en klar organisering af kommunikationen er nødvendige, når mange enheder arbejder på samme hændelse.
Skadestedssæt binder beredskaberne sammen
SINE har en særlig struktur til tværgående kommunikation på skadesteder.
Et såkaldt skadestedssæt består af talegrupper, som bruges til kommunikationen mellem de forskellige beredskabssektorer.
Her findes blandt andet en fælles talegruppe for indsatsledelsen, hvor ISL POLITI, ISL BRAND og ISL SUND kan kommunikere.
Samtidig kan de enkelte beredskaber have deres egen interne kommunikation.
Det giver en struktur, hvor information kan bevæge sig både inden for den enkelte sektor og på tværs af sektorerne.
En sundhedsfaglig indsatsleder kan have behov for at kommunikere med egne sundhedsressourcer og samtidig koordinere med ledelsen fra politi og redningsberedskab. Det er to forskellige kommunikationsbehov, og SINE-strukturen er indrettet til at kunne understøtte begge.
Status kan sendes uden en lang radiosamtale
Ikke al information behøver blive sagt med stemmen.
SINE understøtter statusmeldinger, som kan bruges til at angive eksempelvis, at en ressource er på vej, er ankommet, er ledig eller er hjemme igen.
Det kan hjælpe vagtcentralerne med at bevare overblikket over ressourcerne uden at hver enkelt statusændring nødvendigvis kræver en almindelig talesamtale.
Det er et godt eksempel på, hvordan moderne professionel radio er mere end tale gennem en højttaler.
Hvis en kort standardiseret status kan sendes digitalt, behøver brugeren ikke nødvendigvis optage taletrafikken med den samme information. I en travl vagtcentral kan mange små statusbeskeder tilsammen være vigtige for det samlede overblik.
Hvad sker der, hvis en radiomast svigter?
Et beredskabsnet skal ikke kun fungere på en almindelig tirsdag eftermiddag.
Det skal også være robust, når noget går galt.
SINE er bygget med nødstrøm, og store dele af Danmark er dækket af mere end én mast. Overlappende dækningsområder giver mulighed for, at andre master i mange tilfælde kan overtage dækningen, hvis en mast falder ud.
Dækningen kan blive dårligere, men princippet er, at en enkelt fejl ikke nødvendigvis skal fjerne kommunikationen i området.
I et beredskabsnet handler robusthed også om strømforsyning, netværksinfrastruktur, overlappende dækning og mulighederne for at kommunikere under fejl. En radio med fem signalstreger er kun den synlige ende af et langt større system.
Kan radioerne tale sammen uden nettet?
TETRA understøtter også direkte kommunikation mellem radioer, kendt som DMO – Direct Mode Operation.
Her kommunikerer radioerne direkte med hinanden i stedet for at sende trafikken gennem SINE-nettets master.
Det giver en anden rækkevidde og arbejdsform end normal netværkskommunikation, men kan være relevant i situationer, hvor direkte lokal radiokommunikation er nødvendig.
SINE-radioer er derfor ikke kun terminaler, der fungerer gennem infrastrukturen. De kan også have en mere klassisk radio-til-radio-funktion.
I TMO – Trunked Mode Operation – går kommunikationen gennem SINE-nettets infrastruktur og kan dermed nå brugere over store geografiske afstande. I DMO kommunikerer radioerne direkte med hinanden lokalt uden at gå gennem nettet.
Hvor kommer hospitalet ind i billedet?
Hospitalet er naturligvis en vigtig del af patientforløbet, men kommunikationsvejen er ikke nødvendigvis en enkel fast radiolinje fra ambulancen til hospitalet.
Hvilke aktører der kommunikerer direkte med hinanden, afhænger af situationen, regionens organisering og den konkrete opgave.
AMK-vagtcentralen spiller en central rolle i koordineringen af den præhospitale indsats, mens konkrete hospitaler og specialfunktioner kan indgå efter de procedurer, der gælder for patienten og hændelsen.
Det er derfor misvisende at forestille sig alle ambulancer som køretøjer, der konstant taler direkte med hospitalets akutmodtagelse over én fælles kanal.
Effektiv beredskabskommunikation handler ikke om, at alle kan tale med alle hele tiden. Tværtimod er en vigtig del af systemet at organisere kommunikationen, så relevante oplysninger når de funktioner, der har brug for dem.
Hvad med patientoplysninger over radio?
Sundhedsberedskabet arbejder naturligvis med oplysninger, som ikke skal behandles som almindelig åben radiotrafik.
Her er det vigtigt at skelne SINE fra eksempelvis en almindelig analog erhvervsradio eller en tilladelsesfri håndradio.
SINE er et krypteret radionet med sikkerhedsfunktioner udviklet til beredskabskommunikation. Men teknisk sikkerhed erstatter ikke korrekt kommunikationsdisciplin og de procedurer, der gælder for håndtering af oplysninger.
At to håndradioer kan kommunikere med hinanden gør dem ikke egnede til samme opgaver som SINE. Professionel beredskabskommunikation stiller krav til blandt andet sikkerhed, netværk, funktioner, procedurer og drift, som ikke kan vurderes alene ud fra radioens rækkevidde eller lydkvalitet.
TETRA er stærk til tale – men verden vil også have data
SINE er baseret på TETRA, som er særligt velegnet til professionel talekommunikation og de funktioner, beredskaberne har brug for omkring denne.
Men moderne beredskaber arbejder også med billeder, video og stadig større datamængder.
Her har et smalbåndsbaseret TETRA-net naturlige begrænsninger.
Derfor undersøges og udvikles løsninger, hvor bredbåndsteknologier som 4G og 5G kan supplere den traditionelle beredskabskommunikation.
TETRA er udviklet med professionel talekommunikation som en central opgave. Hvis en indsatsenhed derimod skal sende billeder eller livevideo fra et skadested til en vagtcentral, stiger databehovet voldsomt. Derfor kan bredbåndsnet få en vigtig supplerende rolle.
SINE fortsætter – men får nye muligheder
Udviklingen betyder ikke, at TETRA og SINE står foran en pludselig udfasning.
Den nye SINE-kontrakt, som trådte i kraft i 2026, fortsætter med TETRA som den grundlæggende teknologi for beredskabernes radionet.
Samtidig arbejdes der med bredbåndsløsninger og muligheder for at kombinere de velkendte radiofunktioner med 4G, 5G og Wi-Fi.
Det er den samme udvikling, man ser mange andre steder inden for professionel radiokommunikation: Grænsen mellem klassisk radio og moderne datanet bliver mindre skarp.
Nyere radioer kan understøtte løsninger, hvor forbindelsen til SINE-infrastrukturen suppleres via bredbånd, eksempelvis Wi-Fi og videre gennem 4G eller 5G. Dermed kan den velkendte PTT-arbejdsform kombineres med flere tekniske veje gennem kommunikationssystemet.
Når flere beredskaber mødes på samme vej
Det er ved de større hændelser, at værdien af et fælles radiosystem bliver særlig tydelig.
En ambulance kan normalt arbejde inden for sundhedsberedskabets egen struktur. Brandvæsenet har sin. Politiet har sin.
Men ved en alvorlig trafikulykke står de pludselig på samme vej og arbejder med forskellige dele af det samme problem.
Nu skal den sundhedsfaglige indsats koordineres med redningsarbejde, trafik, sikkerhed og den overordnede indsatsledelse.
Her er radio ikke kun et redskab til at sende beskeder.</
Radioen bliver en del af selve organiseringen af indsatsen.
En styrke ved SINE er netop muligheden for både sektorintern og tværgående kommunikation. Ambulancepersonale behøver ikke høre al politiets interne trafik, og politiet behøver ikke høre alle sundhedsberedskabets samtaler. Når koordination er nødvendig, findes der derimod fælles kommunikationsveje.
Radioen er kun den synlige del
Når man ser en ambulanceredder tale i en håndradio, er det let at fokusere på apparatet.
Men radioen er kun det sidste led, man kan se.
Bag den findes et landsdækkende radionet, master, nødstrøm, vagtcentraler, talegrupper, kryptering, procedurer og mennesker, der skal vide, hvordan systemet bruges.
Det er den samlede struktur, der gør professionel radiokommunikation interessant.
Selv det mest avancerede radionet kan ikke erstatte klare procedurer og uddannede brugere. Omvendt hjælper gode procedurer ikke meget, hvis forbindelsen ikke virker. Beredskabskommunikation fungerer bedst, når radioinfrastruktur, terminaler, talegrupper og arbejdsmetoder er tænkt sammen.
Fra alarmopkald til koordineret indsats
Vi begyndte med et 112-opkald.
Et menneske har brug for hjælp.
Derefter begynder en kæde, som de færreste patienter nogensinde ser: visitation, disponering, udkald, statusmeldinger, koordinering og kommunikation mellem de mennesker, der skal få indsatsen til at fungere.
Radioen kan ikke behandle patienten.
Men den kan være med til at sørge for, at de mennesker, der kan, får de nødvendige oplysninger og kan koordinere deres arbejde.
For brugeren kan handlingen være enkel: Tryk på knappen og tal. Bag dette ene tryk ligger et kommunikationssystem udviklet til en situation, hvor forbindelsen ikke bare er praktisk. Den er en del af den operative indsats.
Det er derfor, radiokommunikation stadig har en plads i et moderne sundhedsberedskab.
Ikke som en rest fra tiden før mobiltelefonen.
Men som en specialiseret del af den infrastruktur, der får mennesker, information og hjælp til at hænge sammen, når tiden betyder noget.
Copyright © Kinaradio.dk