En traktor arbejder i den ene ende af marken. En mejetærsker befinder sig flere kilometer væk. På gården skal korntransporten koordineres, og samtidig sender sensorer oplysninger om jord, maskiner og vejr.
Det moderne landbrug er blevet et kommunikationsnetværk.
Radio bruges stadig til det helt enkle – at en medarbejder trykker på PTT-knappen og taler med en kollega. Men trådløs kommunikation bruges også til GPS-korrektioner, sensorer, maskindata, fjernovervågning og automatisering.
En kommunikationsradio kan koordinere mennesker. Satellitsignaler kan styre traktoren med stor præcision. Et mobilnet kan sende maskindata til en server, mens små trådløse sensorer overvåger forholdene ude på marken.
Da kommunikationsradioen kom ud på marken
En medarbejder kan befinde sig på gården, mens andre arbejder på marker flere kilometer væk. Under høst kan traktorer, mejetærskere og transportkøretøjer være spredt over et stort område.
En mobilradio i traktoren eller en håndradio kunne skabe direkte kontakt uden telefonlinjer og uden behov for at vende tilbage til gården.
Det gjorde koordineringen hurtigere og mere fleksibel. Se også guiden til valg af professionelle radioer til medarbejdere og arbejdsopgaver.
“Kør vognen herover”
Hvis mejetærskerens korntank nærmer sig fuld, skal transportkapaciteten helst være klar. Unødig ventetid betyder, at en dyr maskine står stille.
Med radio kan føreren hurtigt kalde en traktor eller kornvogn.
Hvorfor bruge radio, når alle har en mobiltelefon?
Den er fremragende til længere samtaler, beskeder, billeder, e-mail og adgang til digitale tjenester.
Men traditionel kommunikationsradio har stadig nogle egenskaber, som telefonen ikke nødvendigvis erstatter.
Med PTT kan en bruger sende en kort besked til en hel gruppe med ét tryk.
Der skal ikke findes en kontaktperson, foretages et opkald og ventes på, at modtageren svarer.
Ved direkte radiokommunikation kan radioerne desuden fungere uden et offentligt mobilnet.
PoC kombinerer radioens betjening med mobilnettet
Mellem den traditionelle kommunikationsradio og mobiltelefonen findes en tredje mulighed: Push-to-Talk over Cellular, ofte forkortet PoC.
Brugeren vælger en talegruppe, trykker på PTT-knappen og taler.
I stedet for at kommunikationen nødvendigvis sendes direkte fra radio til radio på en lokal VHF- eller UHF-frekvens, transporteres talen gennem et mobildatanetværk og en kommunikationsplatform.
Det giver mulighed for PTT-kommunikation over meget store afstande.
Gården og marken kan være i samme talegruppe
PoC kan være interessant, når medarbejderne befinder sig over et geografisk område, som er for stort til praktisk direkte radiodækning.
En medarbejder kan være på gården, en anden på en mark langt væk og en tredje på vej til et lager.
Hvis alle har datadækning og adgang til det samme system, kan de stadig være i samme talegruppe.
Landbrugets radiohistorie ændrede sig med GPS
GNSS – hvor GPS er det mest kendte system – gjorde det muligt for landbrugsmaskiner at bestemme deres position på marken.
Det blev grundlaget for en udvikling, der i dag betegnes som præcisionslandbrug.
Maskinen ved ikke blot, hvilken mark den befinder sig på. Med de rigtige systemer kan den arbejde efter meget præcise kørespor og gentage dem.
Hvorfor er almindelig GPS ikke altid præcis nok?
En almindelig satellitbaseret position kan være imponerende præcis til navigation på vejen.
Hvis en traktor skal følge det samme spor meget nøjagtigt, er fejl på eksempelvis en meter betydelige.
Derfor anvendes korrektionssystemer, som forbedrer positionsbestemmelsen.
En af de mest præcise metoder er RTK – Real-Time Kinematic.
RTK – når centimeter bliver vigtige
RTK anvender korrektionsdata sammen med satellitnavigation for at forbedre positionens præcision markant.
En referencekilde med kendt position kan bruges til at beregne fejl og levere korrektionsinformation til den mobile modtager.
Resultatet kan under gode forhold være positionering på centimeterniveau.
Traktoren kan styre selv
Når maskinen kender sin position præcist, kan et automatisk styresystem holde traktoren på det planlagte spor.
Føreren behøver ikke konstant korrigere rattet for at følge en visuel linje gennem marken.
Det kan give mere ensartede kørespor og reducere belastningen på føreren under lange arbejdsdage.
Teknologien betyder ikke nødvendigvis, at traktoren er fuldt autonom. Føreren kan stadig have ansvaret for maskinen og arbejdet.
Mindre overlap kan spare ressourcer
Hvis sporene overlapper unødigt, behandles en del af arealet flere gange. Hvis afstanden bliver for stor, kan områder blive sprunget over.
Mere præcis styring kan reducere sådanne fejl.
Afhængigt af arbejdsopgaven kan det bidrage til bedre udnyttelse af:
- brændstof
- arbejdstid
- udsæd
- gødning
- plantebeskyttelsesmidler
Den samme mængde behøver ikke bruges overalt
En mark er sjældent fuldstændig ensartet.
Jordbund, fugtighed, næringsstoffer og afgrødens tilstand kan variere fra område til område.
Moderne landbrugssystemer kan anvende kort, sensorer og andre datakilder til at variere behandlingen under kørslen.
Det kaldes blandt andet Variable Rate Application.
I stedet for automatisk at anvende præcis samme mængde over hele marken kan udstyret regulere indsatsen efter den planlagte tildeling.
Maskinen producerer selv data
Maskinerne indeholder elektroniske styreenheder og sensorer, der registrerer en lang række driftsdata.
Afhængigt af udstyret kan det blandt andet være:
- position
- hastighed
- brændstofforbrug
- motorinformation
- arbejdstimer
- udbyttedata
- maskinstatus
Hvis data overføres trådløst, kan de anvendes uden først fysisk at hente informationen fra maskinen.
Telemetri – maskinen fortæller, hvordan den har det
Når tekniske data sendes fra en maskine til et andet system, taler man ofte om telemetri.
Det kan give landmanden eller maskinadministratoren mulighed for at følge driften på afstand.
Telemetri kan vise maskinens position, driftstid, fejl og servicebehov. Radiokommunikation forbinder dermed også maskiner og systemer.
Sensorer flytter ud på marken
Små trådløse sensorer kan placeres forskellige steder og måle forhold i omgivelserne.
Det kan eksempelvis være:
- temperatur
- luftfugtighed
- jordfugtighed
- vandstand
- vejrdata
- status på tekniske installationer
Hvis sensoren kan sende data trådløst, behøver en medarbejder ikke nødvendigvis køre ud og aflæse den manuelt.
Små datamængder kan sendes langt
En jordsensor behøver ikke nødvendigvis en højhastighedsforbindelse.
Det gør andre radioteknologier interessante end dem, vi normalt bruger til video og almindelig internetadgang.
LPWAN står for Low-Power Wide-Area Network og dækker teknologier, der er udviklet til små datamængder over relativt store afstande med lavt energiforbrug.
Det kan være attraktivt for batteridrevne sensorer, der skal fungere længe uden vedligeholdelse.
LoRaWAN og landbrugets IoT
LoRaWAN er et eksempel på en teknologi, der kan anvendes til Internet of Things – IoT.
Den er udviklet til kommunikation med små datamængder og lavt strømforbrug over relativt store områder.
Et netværk kan bestå af sensorer, gateways og en serverinfrastruktur, der samler informationen.
I landbruget kan den type system være interessant, fordi store arealer og spredte målepunkter gør kabelføring upraktisk.
Den konkrete rækkevidde afhænger naturligvis af terræn, antenner, placering, frekvens og andre radioforhold.
En antenne på en silo kan se langt
Placeringen af en gateway eller basestation betyder meget.
Radiokommunikation har generelt fordel af, at antennerne placeres frit og højt.
På et landbrug kan høje bygninger, master eller siloer derfor være interessante antennepositioner.
En gateway placeret højt kan have radiomæssig udsigt over et betydeligt område. Læs mere om, hvorfor antennens placering ofte betyder mere end sendeeffekten.
Landbrug er et krævende radiomiljø
Ved første øjekast kan en åben mark virke som det perfekte sted for radiokommunikation.
Der kan være:
- bakker og kuperet terræn
- store metalbygninger
- siloer
- maskiner
- skovområder
- betonbygninger
- elektriske motorer og styringer
En radioforbindelse, der fungerer perfekt på én mark, behøver derfor ikke fungere lige så godt på den anden side af en bakke eller inde i en maskinhal. Se også rådene til at få bedre rækkevidde med din håndradio.
Metal er både ven og fjende
Det kan være en udfordring for en håndradio inde i førerhuset, fordi karrosseriet påvirker radiosignalet.
En ekstern antenne monteret hensigtsmæssigt på køretøjet kan få langt bedre arbejdsbetingelser end en lille antenne inde i kabinen.
Det er samme princip, som gælder for mobilradioer i lastbiler, servicekøretøjer og andre biler. Se guiden til valg af antenne til kommunikationsradio.
VHF eller UHF?
VHF og UHF har forskellige udbredelsesegenskaber, og det optimale valg afhænger af miljøet og det radiosystem, der skal anvendes.
På åbne områder kan VHF i mange tilfælde være attraktivt, mens UHF ofte anvendes i miljøer med bygninger og mere kompleks infrastruktur.
Men der findes ikke en simpel regel om, at det ene altid er bedre end det andet.
Antennehøjde, terræn, bygninger, sendeeffekt, modtagersystem og den konkrete frekvens spiller alle en rolle.
Mobilnettet har også blinde vinkler
PoC, telemetri og cloudbaserede landbrugssystemer er afhængige af datadækning.
Andre steder kan dækningen være svag eller variere betydeligt mellem forskellige dele af ejendommen.
Det kan få stor betydning, hvis en funktion er designet ud fra en forventning om konstant internetforbindelse.
Kan maskiner kommunikere direkte med hinanden?
Udviklingen bevæger sig mod stadig større integration mellem maskiner og systemer.
Hvis flere maskiner arbejder på den samme opgave, kan udveksling af position og driftsdata gøre koordineringen mere effektiv.
Det kan eksempelvis være relevant, når en høstmaskine arbejder sammen med transportkøretøjer.
I stedet for at al koordinering nødvendigvis foregår mundtligt, kan digitale systemer hjælpe med at dele information om position, status og arbejdsforløb.
Mennesket forsvinder ikke nødvendigvis fra kommunikationen – men maskinerne får deres eget informationslag ovenpå.
Dronen er også en radiostation
Droner er endnu et eksempel på, hvordan radioteknologi er blevet en del af moderne landbrug.
En drone er afhængig af trådløs kommunikation til blandt andet styring, telemetri og i mange tilfælde overførsel af billeder eller video.
Samtidig anvender den satellitnavigation til positionsbestemmelse.
Afhængigt af udstyr og anvendelse kan droner bruges til at observere marker og indsamle data fra luften.
Dermed bliver radioforbindelsen en forudsætning for et helt nyt perspektiv på landbrugsarealet.
Data alene gør ikke landbruget bedre
En sensor, der sender tusindvis af målinger, skaber ikke automatisk en bedre beslutning.
Informationen skal være pålidelig, forståelig og knyttet til en konkret handling.
Hvor kommer bæredygtigheden ind?
Men trådløse data og præcis positionering kan være værktøjer til bedre ressourceudnyttelse.
Hvis præcis maskinstyring reducerer overlap, kan unødvendigt forbrug mindskes.
Hvis sensorer giver et bedre billede af forholdene på marken, kan beslutninger træffes på et bedre datagrundlag.
Hvis maskiner koordineres bedre, kan ventetid og unødvendig kørsel reduceres.
Effekten afhænger naturligvis af den konkrete anvendelse, men forbindelsen mellem kommunikation, præcision og ressourceeffektivitet er tydelig.
Fra én radiokanal til mange netværk
| Teknologi | Typisk funktion i landbruget |
|---|---|
| VHF/UHF-radio | Direkte tale mellem medarbejdere og køretøjer. |
| PoC/LTE | PTT-kommunikation over mobil- og datanetværk. |
| GNSS/GPS | Positionering og maskinstyring. |
| RTK | Meget præcis positionskorrektion til blandt andet automatiske kørespor. |
| Mobilnet | Telemetri, cloudforbindelse, fjernovervågning og dataoverførsel. |
| LoRaWAN/IoT | Trådløse sensorer med små datamængder og lavt energiforbrug. |
| Wi-Fi | Lokal datakommunikation omkring bygninger, værksteder og andre dækkede områder. |
Der kan være mange radiosystemer i drift samtidig, hver med sin egen opgave.
Hvad sker der, når forbindelsen forsvinder?
Jo mere landbruget digitaliseres, desto vigtigere bliver robustheden. Hvad sker der, hvis mobilnet, internet, GNSS-korrektioner eller cloudtjenester ikke er tilgængelige?
Et godt systemdesign bør ikke kun beskrive, hvordan teknologien fungerer under ideelle forhold. Det bør også tage højde for, hvad der sker, når en del af infrastrukturen ikke er tilgængelig.
Fremtidens mark bliver endnu mere forbundet
Udviklingen peger mod mere automatisering, flere sensorer og mere udveksling af data mellem maskiner og softwaresystemer.
Autonome eller delvist autonome maskiner vil have behov for præcis positionering og pålidelige kommunikationsforbindelser.
Sensorer kan levere stadig mere detaljerede oplysninger om marker, afgrøder, dyr og tekniske installationer.
Maskiner kan rapportere deres egen tilstand, mens arbejdsdata kan behandles næsten samtidig med, at arbejdet udføres.
Fra “kan du høre mig?” til digitalt landbrug
Behovet for, at mennesker kan tale sammen på afstand, eksisterer stadig. Kommunikationsradioen er fortsat et effektivt værktøj til hurtige driftsmeldinger.
Satellitter fortæller traktoren, hvor den befinder sig. RTK kan forbedre præcisionen markant. Sensorer sender målinger fra marken. Maskiner afleverer telemetri. Mobilnet forbinder køretøjer med cloudsystemer, og IoT-netværk kan samle data fra små batteridrevne enheder.
Det handler stadig om at få information fra A til B
En medarbejder skal have en besked.
En traktor skal have en positionskorrektion.
En server skal have maskindata.
Et styresystem skal have en sensormåling.
Information skal flyttes fra ét sted til et andet – helst hurtigt, pålideligt og uden et kabel hen over marken.
Det er derfor radiokommunikation har fået en så central rolle i moderne landbrug: Radioen forbinder ikke længere kun mennesker. Den forbinder mennesker, maskiner, sensorer og data – og gør marken til en del af et digitalt netværk.
Copyright © Kinaradio.dk