En jagtradio er et enkelt, men vigtigt kommunikationsværktøj under jagten. Den gør det muligt for jagtleder, poster, drivere og hundeførere at dele korte beskeder hurtigt uden at skulle foretage et telefonopkald.

Men selv en god jagtradio fungerer kun optimalt, hvis den er korrekt indstillet, placeret fornuftigt og bruges med en vis radiodisciplin.

God radiokommunikation under jagten handler derfor ikke om at tale meget. Tværtimod. De bedste meldinger er som regel korte, tydelige og relevante.

Gør radioen klar hjemmefra

Det bedste tidspunkt at opdage et fladt batteri eller en forkert kanal er ikke fem minutter før jagten begynder.

Oplad derfor radioen i god tid, og kontrollér de vigtigste funktioner inden afgang.

Det er blandt andet en god idé at kontrollere:

• At batteriet er opladet
• At antennen sidder korrekt
• At radioen har de nødvendige kanaler
• At lydstyrken er passende
• At eventuelt headset eller håndmikrofon fungerer
• At ekstra batteri eller opladningsmulighed er med, hvis dagen bliver lang

Aftal kanalen før jagten begynder

Alle deltagere bør vide, hvilken kanal der skal anvendes.

Hvis radioerne har mange programmerede kanaler, kan det være en fordel at aftale både en primær kanal og eventuelt en reservekanal.

Det vigtigste er, at aftalen er enkel og kendt af alle. En avanceret kanalplan hjælper ikke meget, hvis halvdelen af jagtholdet ikke kan huske den.

Lav et radiotjek inden start

Når jagtholdet er samlet, kan et kort radiotjek bekræfte, at alle relevante radioer kan sende og modtage.

Det kan samtidig afsløre en radio på forkert kanal, for lav lydstyrke, et dårligt tilsluttet headset eller andre problemer.

Hvis radioerne er nummereret efter poster eller funktioner, kan jagtlederen hurtigt gennemgå de relevante stationer.

Sådan bruger du PTT-knappen korrekt

PTT betyder Push To Talk. Når knappen holdes inde, sender radioen. Når den slippes, går radioen tilbage til modtagelse.

En almindelig fejl er at begynde at tale præcis samtidig med, at PTT-knappen trykkes ned. Radioen og modtagerne skal have et kort øjeblik til at skifte til sending og åbne forbindelsen.

Hold meldingerne korte og tydelige

Når én radio sender på en kanal, må de øvrige brugere normalt vente. Lange samtaler kan derfor blokere kanalen for vigtigere meldinger.

Overvej, hvad du vil sige, inden du trykker på PTT.

Tal med normal og tydelig stemme. Det hjælper sjældent at råbe ind i mikrofonen – tværtimod kan talen blive mindre tydelig.

Fortæl hvem du kalder

På en fælles kanal kan mange personer høre den samme transmission. Det er derfor en fordel at begynde meldingen med at angive, hvem beskeden er til.

Derefter kan du identificere dig selv.

Det reducerer risikoen for misforståelser og gør det hurtigt klart for de øvrige deltagere, om meldingen vedrører dem.

Lyt før du sender

Inden du trykker på PTT, er det en god vane kort at lytte efter, om kanalen allerede er i brug.

Hvis to stationer sender samtidig på samme kanal, kan kommunikationen blive vanskelig eller umulig at forstå.

Vent derfor, til den igangværende transmission er afsluttet, medmindre situationen kræver en øjeblikkelig melding.

Bær radioen, så antennen kan arbejde

Placeringen af håndradioen har stor betydning for rækkevidden.

Kroppen indeholder meget vand og kan absorbere og påvirke radiosignaler. En radio dybt nede i en lomme med antennen presset tæt mod kroppen har derfor dårligere arbejdsbetingelser end en radio, der bæres mere frit.

Hvis det er praktisk muligt, bør antennen være fri og omtrent lodret.

Hold radioen lodret

Håndradioer til denne type kommunikation anvendes normalt med lodret polarisation.

Hvis den ene bruger holder radioens antenne lodret, mens den anden ligger med antennen næsten vandret, kan der opstå et ekstra signaltab.

Det betyder ikke, at forbindelsen nødvendigvis forsvinder, men under vanskelige radioforhold kan det gøre en mærkbar forskel.

Din egen krop kan skygge for signalet

Hvis forbindelsen er svag, kan det hjælpe at ændre stilling.

Står du eksempelvis med kroppen mellem radioen og den station, du forsøger at nå, kan kroppen dæmpe signalet.

Prøv at dreje dig, flytte radioen væk fra kroppen eller gå nogle få meter. Små ændringer kan nogle gange give overraskende stor forskel.

Terrænet betyder meget

Jagtradioer i Danmark anvender VHF-frekvenser, og terrænet har stor betydning for den praktiske rækkevidde.

To brugere med relativt fri radiomæssig sigt kan have god forbindelse over betydelig afstand. Befinder de sig derimod på hver sin side af en bakke, kan forbindelsen blive vanskelig over en langt kortere afstand.

Skov og vegetation kan også dæmpe signalet, især når bevoksningen er tæt og våd.

Højde hjælper ofte

Hvis du ikke kan få forbindelse fra et lavt område, kan det være effektivt at bevæge dig lidt højere op i terrænet.

På VHF betyder bedre radiomæssig sigt ofte mere end ekstra sendeeffekt.

En mindre højdeforskel kan være nok til at få antennen fri af en terrænkant eller anden forhindring.

Headset kan gøre radioen lettere at bruge

Et headset kan være særligt praktisk under jagt, fordi kommunikationen kan høres direkte i øret, samtidig med at radioen kan bæres et sted, hvor antennen har gode arbejdsbetingelser.

Mange jægere anvender høreværn eller aktive jagtheadsets fra blandt andet Peltor, Sordin og Earmor. Med det rigtige adapterkabel kan sådanne headsets kombineres med en kompatibel jagtradio, så både høreværn og radiokommunikation kan indgå i den samme løsning.

Det kan være en meget praktisk løsning, fordi radioen kan blive siddende sikkert på kroppen, mens kommunikationen foregår via headsettet og en lettilgængelig PTT-knap.

Håndmikrofon giver hurtig adgang til PTT

En ekstern håndmikrofon med PTT og eventuelt indbygget højttaler kan være en anden praktisk løsning.

Radioen kan eksempelvis sidde i bæltet eller i en holder, mens mikrofonen placeres højere på tøjet.

Det gør det muligt hurtigt at sende en melding uden først at tage radioen frem.

Kulde påvirker batteriet

Batterier leverer generelt mindre tilgængelig kapacitet ved lave temperaturer. På kolde jagtdage kan driftstiden derfor blive kortere end under normale indendørs forhold.

Et ekstra opladet batteri kan være en god løsning på lange dage.

Hvis reservebatteriet opbevares nogenlunde varmt, eksempelvis i en inderlomme, kan det også være en fordel i kraftig kulde.

Sending bruger mest strøm

En håndradio bruger væsentligt mere energi under sending end under almindelig modtagelse og standby.

En radio, der anvendes til mange og lange transmissioner, tømmer derfor batteriet hurtigere.

Korte og præcise meldinger er således ikke kun god radiodisciplin – de hjælper også med at spare på batteriet.

Hvad gør du, hvis forbindelsen bliver dårlig?

Hvis du kan høre den anden station dårligt eller slet ikke kan få forbindelse, er højere sendeeffekt ikke den eneste mulighed.

Prøv systematisk:

• Kontrollér, at radioen står på den rigtige kanal
• Kontrollér lydstyrken
• Hold antennen lodret og fri af kroppen
• Flyt dig nogle meter
• Søg højere eller mere åbent terræn
• Kontrollér antennen og batteriet
• Brug den aftalte reservekanal, hvis jagtlederen har besluttet det

CTCSS og DCS giver ikke en privat kanal

Hvis jagtradioerne anvender CTCSS eller DCS, kan højttaleren indstilles til normalt kun at åbne for signaler med den valgte tone eller kode.

Det kan være praktisk, hvis andre brugere befinder sig på samme frekvens.

Men CTCSS og DCS gør ikke samtalen privat, og andre stationer kan stadig anvende den samme frekvens.

Scanning kan være nyttig – men ikke altid under jagten

Mange jagtradioer kan scanne flere programmerede kanaler.

Det kan være praktisk i nogle situationer, men under en jagt, hvor alle har aftalt én bestemt arbejdskanal, kan det være mere hensigtsmæssigt at lade radioen blive på denne kanal.

Hvis radioen scanner mange kanaler, kan den kortvarigt befinde sig på en anden kanal, netop når en vigtig transmission begynder.

Lås tastaturet, når radioen er indstillet

Hvis radioen har tastaturlås, kan den være nyttig, når den korrekte kanal og lydstyrke er valgt.

Radioen kan blive udsat for tryk fra tøj, remme og andet udstyr, og et utilsigtet tastetryk kan ændre en indstilling uden at brugeren opdager det.

PTT og de nødvendige betjeningsfunktioner kan på mange radioer stadig anvendes, selv om tastaturet er låst.

Alle radioer bør være sat ens op

På et fast jagthold kan det være en stor fordel, at radioerne har samme kanalrækkefølge og tydelige kanalnavne.

Hvis kanal 1 betyder det samme på alle radioer, bliver det meget lettere at instruere brugerne.

Det gælder især, hvis jagtgæster eller mindre erfarne radiobrugere skal kunne anvende udstyret.

Radioen skal hjælpe jagten – ikke fylde den

En jagtradio fungerer bedst, når man næsten ikke lægger mærke til den.

Den skal være klar, når der er noget vigtigt at meddele, men den fælles kanal behøver ikke være fyldt med unødvendig samtale.

Forbered radioerne inden start, aftal en enkel kanalstruktur, og sørg for, at alle ved, hvordan de kalder hinanden.

Bær radioen, så antennen får rimelige arbejdsbetingelser, og husk, at terræn og placering ofte betyder mere for forbindelsen end tallene på radioens datablad.

Og når du skal sende en melding, er den vigtigste regel meget enkel: