Du sidder og lytter til radio. Pludselig kommer der en stemme på en frekvens, hvor den ikke burde være.
En højttaler begynder at gengive en radiosamtale, selv om den slet ikke er tilsluttet en radiomodtager.
En radiostation kan høres to steder på skalaen. En fjern station dukker pludselig op med et kraftigt signal – og en time senere er den væk igen.
Eller måske begynder naboens elektroniske udstyr at reagere, hver gang en radiosender aktiveres.
Det kan virke mystisk. Men radioens mærkeligste fænomener har næsten altid en teknisk forklaring.
Når elektronik gengiver radiotale
Historier om elektronik, der pludselig gengiver radiosignaler, kan lyde som vandrehistorier.
Men fænomenet er reelt.
Et elektronisk kredsløb behøver ikke være konstrueret som radiomodtager for under bestemte forhold at kunne reagere på et kraftigt radiosignal.
Hvis en dårlig forbindelse, en halvlederkomponent eller en anden ikke-lineær overgang fungerer som en simpel detektor, kan et moduleret radiosignal blive demoduleret.
Hørbar lyd kræver også en højttaler eller anden mekanisme, der omsætter signalet til vibrationer. Simpel detektion kan især gengive AM; SSB og FM kan give andre resultater. Ikke enhver transmission bliver til forståelig tale.
Det kan ske i blandt andet:
- aktive højttalere
- telefonudstyr
- forstærkere
- computerhøjttalere
- intercomanlæg
- andet elektronisk udstyr med lydkredsløb
Apparatet er ikke blevet til en rigtig radio. Men en del af kredsløbet er utilsigtet kommet til at udføre én af radioens funktioner.
Læs også Radiostøj og EMI.
Rust kan blive en radiokomponent
En særlig mærkelig variant kan opstå omkring metalforbindelser.
Korrosion, oxiderede samlinger og dårlige elektriske kontakter kan skabe ikke-lineære overgange.
Under de rette omstændigheder kan sådan en forbindelse opføre sig en smule som en primitiv diode.
Hvis et kraftigt radiosignal rammer konstruktionen, kan der derfor opstå detektion eller blandingsprodukter.
En løs eller korroderet metalforbindelse kan altså blive en uønsket del af et radiosystem.
Et signal på en frekvens, hvor det ikke findes
Forestil dig, at du finder et kraftigt signal på din scanner.
Du kontrollerer frekvensen. Der burde ikke være den type radiotrafik.
Alligevel er signalet tydeligt.
Forklaringen kan være, at signalet slet ikke eksisterer i æteren på den frekvens.
Det kan være skabt inde i modtageren.
Modtageren kan skabe sine egne spøgelsessignaler
En moderne radiomodtager indeholder oscillatorer, blandere, forstærkere og andre kredsløb, som bearbejder de modtagne signaler.
Hvis meget kraftige signaler kommer ind i modtageren, kan kredsløbene blive overbelastet.
Resultatet kan være falske signaler, som ser ud til at ligge på andre frekvenser.
Det kan få brugeren til at lede efter en sender, der slet ikke findes.
Dæmpertesten er et spor, ikke et bevis: Ægte svage signaler kan også forsvinde. RF Gain er ikke altid det samme som en indgangsdæmper.
Spejlfrekvenser – samme station flere steder
I en superheterodynmodtager kan forskellige indgangsfrekvenser omsættes til samme mellemfrekvens. Utilstrækkelig filtrering kan lade en station høres ved forkert indstilling, såkaldt image response. Det kræver ikke nødvendigvis overbelastning.
Intermodulation – når to signaler skaber et tredje
Intermodulation er et af de klassiske fænomener, der kan få radiospektret til at virke hjemsøgt.
Hvis to eller flere kraftige radiosignaler møder en ikke-lineær komponent, kan der dannes nye frekvenser, som ikke fandtes i de oprindelige signaler.
Har vi eksempelvis to frekvenser, f1 og f2, kan der opstå forskellige kombinationer af dem.
Typiske tredjeordensprodukter er 2f₁ − f₂ og 2f₂ − f₁. Signaler på 150 og 151 MHz kan eksempelvis give produkter på 149 og 152 MHz. Produkter inde i modtageren er modtageartefakter; eksternt dannede produkter kan udstråles som reelle uønskede signaler.
Problemet kan opstå:
- i en modtager
- i en sender
- i aktive antennesystemer
- ved dårlige metalforbindelser
- på steder med mange kraftige sendere
Det sidste gør eksempelvis antennemaster med mange radiosystemer til interessante miljøer fra et radioteknisk synspunkt.
Når masten selv blander signalerne
Forestil dig en mast med flere kraftige sendere.
På masten findes bolte, beslag, kabler, antenner og metalforbindelser, som gennem mange år har været udsat for vind og vejr.
Hvis en forbindelse bliver korroderet og ikke-lineær, kan kraftige radiosignaler påvirke den samtidig.
Der kan opstå passive intermodulationsprodukter – ofte forkortet PIM.
Det betyder, at en komponent, der aldrig var tænkt som aktiv elektronik, pludselig bidrager til radiostøj og interferens.
Harmoniske signaler – senderen har flere toner
En radiosender skal ideelt levere hovedparten af sin energi på den ønskede frekvens.
Men elektroniske kredsløb kan også generere harmoniske frekvenser.
Hvis grundfrekvensen er f, findes harmoniske ved blandt andet:
- 2 × f
- 3 × f
- 4 × f
Gode sendere anvender filtre til at reducere disse uønskede signaler kraftigt.
Hvis filtreringen er utilstrækkelig eller udstyret har en fejl, kan harmoniske signaler skabe interferens langt fra senderens egentlige frekvens.
Så er det senderen – eller modtageren?
Det spørgsmål er centralt ved næsten al fejlsøgning på radiosignaler.
Hvis du modtager et mærkeligt signal, findes der mindst to grundlæggende muligheder:
Signalet findes faktisk på frekvensen.
Eller:
Din modtager får det til at se sådan ud.
En god metode er derfor at kontrollere signalet med en anden modtager – gerne med en anden konstruktion og eventuelt en anden antenne.
Hvis begge modtagere finder præcis det samme signal, bliver det mere sandsynligt, at signalet faktisk findes i æteren.
Læs også S-meter og signalstyrke.
Når en fjern radiostation pludselig bliver lokal
Nogle gange er signalet helt ægte – det er blot kommet meget længere, end man forventede.
Radiobølger bevæger sig ikke altid på den måde, vi intuitivt forestiller os.
På VHF og UHF tænker vi ofte på forbindelser som relativt lokale og afhængige af nogenlunde fri sigt mellem antennerne.
Men atmosfæren kan ændre spillereglerne.
Troposfærisk ducting
Under bestemte atmosfæriske forhold kan lag med forskellige temperaturer og luftfugtighed påvirke radiosignalernes udbredelse.
Der kan opstå forhold, hvor VHF- og UHF-signaler føres over langt større afstande end normalt.
For en radiolytter kan resultatet være forbløffende.
Stationer, der normalt er helt uden for rækkevidde, kan pludselig komme ind med kraftige signaler.
Senere ændrer atmosfæren sig – og stationerne forsvinder igen.
Sporadisk E – når VHF tager på langfart
Et andet fascinerende fænomen er sporadisk E.
Her kan områder med kraftig ionisering i ionosfærens E-lag i perioder reflektere radiosignaler på frekvenser, der normalt ikke forbindes med langdistanceudbredelse via ionosfæren.
Resultatet kan være VHF-signaler fra meget fjerne områder.
Fænomenet kan opstå hurtigt og forsvinde igen.
For en uforberedt lytter kan det næsten se ud, som om en udenlandsk sender pludselig er blevet placeret i nabolaget.
Læs mere i Radiobølger – sådan bevæger radiosignaler sig.
Multipath – når signalet kommer flere veje
Et radiosignal behøver ikke tage den direkte vej fra sender til modtager.
Det kan reflekteres fra:
- bygninger
- bjerge
- metalstrukturer
- terræn
- andre store overflader
Modtageren kan derfor modtage flere kopier af det samme signal med små tidsforskelle.
Det kaldes multipath.
Afhængigt af radiosystemet kan resultatet være fading, forvrængning, udfald eller fejl i digitale data.
Flyet kan blive et radiospejl
Selv bevægelige objekter kan reflektere radiosignaler.
Et fly består af en betydelig mængde metal og kan derfor påvirke radiobølger.
Refleksionen ændrer sig hurtigt, fordi flyet bevæger sig.
Det kan skabe korte variationer i signalstyrke eller andre karakteristiske fænomener.
Radioamatører har endda udnyttet flyrefleksioner bevidst til kommunikation på frekvenser, hvor direkte forbindelse ellers kan være vanskelig.
Meteorer kan også hjælpe radiosignalet
Små partikler fra rummet bevæger sig konstant ind i Jordens atmosfære.
Når en meteor bevæger sig gennem atmosfæren, kan den efterlade et kortvarigt ioniseret spor.
På bestemte frekvenser kan radiosignaler reflekteres fra dette spor.
Fænomenet kaldes meteor scatter.
Refleksionen kan være meget kortvarig, men den kan gøre det muligt at etablere forbindelser over afstande, der ellers er vanskelige på de pågældende frekvenser.
Når radiosignalet ændrer tone
Hvis sender og modtager bevæger sig i forhold til hinanden, kan den modtagne frekvens ændre sig en smule.
Det er dopplereffekten.
Princippet er det samme som den ændring i tonehøjde, man hører, når en ambulance passerer.
Ved satellitkommunikation kan effekten være tydelig.
Satellitten nærmer sig hurtigt, passerer og bevæger sig derefter væk. Den modtagne frekvens ændrer sig derfor under passagen.
På et SDR-vandfald kan det ses direkte som et signal, der bevæger sig gennem frekvensområdet.
Elektronikken omkring os fylder æteren
Ikke alle mærkelige signaler kommer fra radiosendere.
Moderne hjem og virksomheder indeholder store mængder elektronik, som kan skabe elektromagnetiske forstyrrelser.
Typiske kilder kan være:
- LED-pærer
- switch-mode strømforsyninger
- solcelleinvertere
- batteriladere
- computere
- skærme
- netværksudstyr
- motorstyringer
Nogle støjkilder kan skabe brede områder med støj. Andre kan frembringe regelmæssige linjer eller signaler, som på et spektrum næsten ligner ægte radiotransmissioner.
En USB-oplader kan være radioens fjende
En billig eller dårligt konstrueret strømforsyning kan generere betydelig radiofrekvent støj.
Switch-mode strømforsyninger arbejder ved hurtigt at koble strømmen til og fra.
Det giver høj effektivitet og lille fysisk størrelse, men de hurtige elektriske skift kan skabe harmoniske og bredbåndet støj, hvis filtreringen ikke er tilstrækkelig.
For en almindelig bruger fungerer opladeren måske perfekt.
For en radiooperatør kan den være en katastrofe.
Fejlen kan komme og gå
Interferens er særligt vanskelig at finde, når den ikke er konstant.
En støjkilde kan eksempelvis kun være aktiv:
- når en termostat tænder
- når et batteri oplades
- når en motor kører
- når solen rammer et solcelleanlæg
- på bestemte tidspunkter
Derfor kan en signal-logbog være nyttig.
Notér frekvens, tidspunkt, signalstyrke og varighed. Efter nogle dage kan der vise sig et mønster.
Radiofejl kan rejse gennem kabler
Interferens behøver ikke komme direkte gennem antennen.
Uønskede signaler kan også koble sig ind gennem:
- strømforsyningen
- USB-kabler
- lydkabler
- netværkskabler
- jordforbindelser
Et kabel kan utilsigtet fungere som antenne.
Derfor kan ferritkerner, filtrering, afskærmning og korrekt kabelføring være vigtige værktøjer ved EMC-fejlsøgning.
Læs også Koaksialkabel – skærmning og common-mode.
Når senderen forstyrrer sit eget udstyr
En kraftig radiosender kan også skabe problemer i sit eget miljø.
RF-energi kan koble sig ind i computere, lydudstyr eller andre elektroniske systemer.
Symptomerne kan være meget forskellige:
- lyd i højttalere
- USB-enheder der mister forbindelsen
- elektronik der genstarter
- forvrænget lyd
- fejl i sensorer eller styringer
Det betyder ikke nødvendigvis, at radiosenderen er defekt.
Problemet kan være utilstrækkelig immunitet mod radiofrekvent energi i det udstyr, der bliver påvirket.
SDR gør mysterierne synlige
Software Defined Radio har gjort det langt lettere at undersøge mærkelige radiosignaler.
På et vandfaldsdisplay kan man se signaler over tid.
Det gør det muligt at opdage:
- periodiske signaler
- bredbåndet støj
- harmoniske mønstre
- frekvensdrift
- korte transmissioner
- ændringer i signalstyrke
Noget, der blot lyder som “mærkelig støj”, kan pludselig vise et meget karakteristisk visuelt mønster.
Vandfaldet kan også vise interne signaler, spejlprodukter og overbelastning. Et synligt mønster beviser ikke, at signalet findes i æteren. Kontrollér med andre indstillinger, ændret indgangsniveau og en uafhængig modtager.
Læs mere i Software Defined Radio.
Radioens mysterier kan undersøges systematisk
Når noget mærkeligt dukker op i radioen, er det fristende at begynde med den mest eksotiske forklaring.
Det er sjældent den bedste metode.
Begynd i stedet systematisk:
- Notér den præcise frekvens.
- Kontroller signalet med en anden modtager.
- Prøv en anden antenne.
- Dæmp signalet og se, hvad der sker.
- Undersøg om signalet optræder på harmoniske frekvenser.
- Sluk lokale elektriske apparater ét ad gangen.
- Notér tidspunkt og varighed.
- Se signalet på et SDR-vandfald.
- Undersøg om vejr eller udbredelsesforhold kan spille en rolle.
Læs også Radioforstyrrelser – systematisk fejlsøgning.
Symptom, forklaring og kontroltest
| Symptom | Mulig årsag | Kontroltest |
|---|---|---|
| Tale fra højttaler | RF-detektion | Ændr afstand og kabelføring. |
| Samme station to steder | Spejlfrekvens, intermodulation eller harmonisk | Brug en anden modtager og kontrolleret dæmpning. |
| Nye signaler ved stærke sendere | Intern intermodulation eller ekstern PIM | Sammenlign modtagere og mulige blandingsfrekvenser. |
| Fjern station kommer og går | Udbredelsesforhold | Log tid, frekvens og vejr. |
| Regelmæssige støjlinjer | Elektronik eller interne signaler | Sluk apparater ét ad gangen. |
Hvorfor høres samme station på to frekvenser?
Spejlfrekvens, intermodulation eller en reel harmonisk udsendelse kan forklare det. En anden modtager og dæmpertest hjælper med at afgrænse årsagen, men én observation er ikke bevis.
Kan rust skabe radiosignaler?
En korroderet kontakt kan blande eksisterende RF-signaler til nye frekvenser. Energien kommer fra de påvirkende signaler; rusten er ikke en selvstændig energikilde.
Det uforklarlige bliver ofte ganske logisk
Radio har en særlig evne til at skabe fænomener, der umiddelbart virker næsten overnaturlige.
En højttaler taler uden at være tilsluttet en radio. Et signal findes på en frekvens, hvor ingen sender. En station fra et fjernt land dukker pludselig op. En rusten forbindelse skaber nye frekvenser. En meteor gør en radioforbindelse mulig i få sekunder.
Men bag fænomenerne ligger velkendt fysik og elektronik.
Ikke-lineære komponenter kan detektere og blande signaler. Atmosfæren kan ændre radiobølgernes vej. Metalgenstande kan reflektere dem. Elektroniske kredsløb kan skabe støj. Og en modtager kan blive så overbelastet, at den begynder at vise signaler, der slet ikke findes på den frekvens.
Copyright © Kinaradio.dk