Længe før mobiltelefonen blev hvermandseje, kunne en bil allerede være i kontakt med mennesker mange kilometer væk.
På instrumentbrættet eller under sædet sad en radiosender. På taget stod antennen, og en håndmikrofon med en stor PTT-knap var forbindelsen til omverdenen.
For politi, brandvæsen, ambulancer, taxier og transportvirksomheder ændrede mobilradioen arbejdet fundamentalt. En bil var ikke længere en isoleret enhed, så snart den forlod garagen.
Senere kom CB-radioen, amatørradioen og moderne digitale radiosystemer. I dag kan en radio i et køretøj kommunikere lokalt over VHF eller UHF, gennem et repeaternet eller via mobilnettet med en PoC-radio.
Da bilen blev en radiostation
De første mobile radiosystemer var store, tunge og kostbare.
Datidens elektroniske komponenter fyldte langt mere end moderne halvledere, og et komplet radiosystem kunne optage en betydelig del af pladsen i et køretøj.
Det gjorde teknologien mest relevant for organisationer, hvor hurtig kommunikation havde stor praktisk betydning.
Politi og andre beredskaber var blandt de oplagte brugere. I stedet for at en patrulje skulle finde en telefon eller vende tilbage til stationen, kunne information sendes direkte over radioen.
Fra envejsradio til samtale
Tidlige mobile radiosystemer var ikke nødvendigvis den tovejskommunikation, vi forbinder med kommunikationsradio i dag.
Nogle systemer kunne eksempelvis sende information fra en central station til køretøjerne, mens medarbejderen måtte anvende en anden kommunikationsvej for at svare.
Med egentlige tovejsradiosystemer blev kommunikationen langt mere effektiv.
Centralen kunne kalde en bestemt bil, og medarbejderen kunne svare direkte fra køretøjet.
Det grundlæggende princip genkendes stadig i moderne professionel radiokommunikation.
PTT gjorde kommunikationen enkel
Kommunikationsradio benytter traditionelt Push-To-Talk.
Brugeren trykker på PTT-knappen, taler og slipper knappen for igen at lytte.
Det virker enkelt, men til professionel gruppekommunikation har metoden nogle store fordele.
- forbindelsen etableres meget hurtigt
- flere brugere kan høre samme melding
- der skal ikke indtastes et telefonnummer
- korte meldinger kan udveksles effektivt
- radioen kan betjenes med forholdsvis få funktioner
En melding som “Bil 12 – kør til lageret” kræver ikke en telefonsamtale. PTT trykkes ind, meldingen gives, og kanalen er derefter fri til næste bruger.
Taxien blev et klassisk eksempel
Taxibranchen blev en af de mest synlige civile anvendelser af mobilradio.
En central kunne modtage en bestilling og sende oplysningerne videre til en ledig bil. Chaufføren kunne derefter bekræfte turen over radioen.
Før moderne dataterminaler, GPS og smartphone-apps var radiokommunikationen dermed selve forbindelsen mellem vogn og central.
Det gav mulighed for at koordinere en hel flåde af køretøjer langt mere effektivt end tidligere.
Mobilradio i transport og erhverv
Samme princip blev anvendt i mange andre brancher.
Mobilradioer fandt blandt andet vej til:
- lastbiler
- busser
- servicekøretøjer
- entreprenørmaskiner
- vejhjælp
- forsyningsselskaber
- vagtvirksomheder
- landbrug og skovbrug
Fælles for anvendelserne var behovet for hurtig kontakt mellem mennesker, der arbejdede geografisk spredt.
Hvorfor ikke bare bruge en håndradio?
En håndradio har den store fordel, at den kan tages med overalt. Men i et køretøj har en fast mobilradio flere tekniske fordele.
Den kan normalt forsynes direkte fra køretøjets elektriske system og er derfor ikke afhængig af et lille batteri.
Derudover kan mobilradioen ofte sende med højere effekt end en håndradio.
Men den måske vigtigste fordel sidder uden på bilen.
Antennen.
Biltaget er et godt sted til en antenne
En håndradio inde i en bil arbejder under vanskelige forhold.
Bilens metalkarrosseri påvirker radiosignalet, og antennen befinder sig relativt lavt og omgivet af metal, glas og mennesker.
En ekstern antenne på bilens tag får langt bedre arbejdsbetingelser.
Den kommer højere op og friere af karrosseriet, og ved mange antennetyper fungerer bilens metaloverflade samtidig som en del af antennesystemet.
Koaksialkablet er en del af systemet
Mellem radioen og antennen sidder et koaksialkabel.
Kablets opgave er at transportere radiofrekvent energi fra senderen til antennen – og det modtagne signal den modsatte vej.
Der opstår altid et vist tab i kablet. Hvor stort tabet er, afhænger blandt andet af kabeltype, længde og frekvens.
En god mobilinstallation består derfor ikke bare af en kraftig radio. Radio, kabel, stik og antenne skal fungere som ét samlet system.
CB-radioen kom ind i bilen
En anden vigtig del af mobilradioens historie er CB-radioen på 27 MHz.
CB – Citizens Band – gjorde radiokommunikation fra bilen tilgængelig for langt flere private brugere.
Særligt blandt lastbilchauffører blev CB kendt som en praktisk måde at udveksle information om trafik, vejr, køer og andre forhold på vejen.
Radioen blev samtidig et socialt medie længe før begrebet sociale medier eksisterede.
Brugerne havde kaldenavne, faste kanaler og deres egen radiokultur.
Radioamatøren tog stationen med på vejen
Mobilradio blev også populær blandt radioamatører.
En VHF- eller UHF-radio i bilen kombineret med repeatere gjorde det muligt at kommunikere over betydelige afstande under kørsel.
På HF kunne radioamatører under de rette forhold etablere forbindelser over langt større afstande.
Mobil amatørradio stillede samtidig interessante tekniske krav til antenneinstallationer. Især på de lavere HF-frekvenser er en effektiv antenne normalt langt større, end det er praktisk muligt at montere på en personbil.
Derfor bliver mobile HF-antenner ofte kompromiser mellem elektrisk effektivitet, fysisk størrelse og mekanisk styrke.
Repeatere ændrede rækkevidden
En mobilradio behøver ikke altid kommunikere direkte med den anden radio.
En repeater kan modtage signalet på én frekvens og sende det videre på en anden.
Placeringen er afgørende. En repeater på en høj mast, bygning eller bakketop kan have radiomæssig udsigt over et stort område.
Det betyder, at en relativt kompakt mobilradio i et køretøj kan kommunikere gennem et radionet, der dækker langt mere end radioens direkte rækkevidde.
Fra krystaller til programmerbare radioer
Ældre radiosystemer var langt mindre fleksible end moderne radioer.
En radio kunne være konstrueret til et begrænset antal kanaler, og frekvensændringer kunne kræve udskiftning eller justering af elektroniske komponenter.
Udviklingen af frekvenssyntese og mikroprocessorer ændrede dette.
Radioerne kunne efterhånden programmeres med mange kanaler og forskellige funktioner uden fysiske ændringer af elektronikken.
I moderne professionelle radioer foretages en stor del af opsætningen gennem programmeringssoftware.
Analog radio bliver digital
I mange år var analog FM den dominerende teknologi inden for mobil kommunikationsradio.
Den bruges stadig, men digitale systemer har fået en stadig større rolle.
Digital radio kan blandt andet give mulighed for:
- talegrupper
- individuelle opkald
- identifikation af radioer
- tekstbeskeder
- GPS-positioner
- dataoverførsel
- avanceret netværksstyring
Radioen i køretøjet udviklede sig dermed fra en forholdsvis simpel taleradio til en terminal i et større kommunikationssystem.
Mobilradioen møder mobilnettet
En af de største nyere ændringer er PoC – Push-to-Talk over Cellular.
Her ligner betjeningen stadig traditionel kommunikationsradio: Brugeren trykker på PTT og taler.
Men signalet sendes ikke nødvendigvis direkte over en lokal VHF- eller UHF-frekvens.
Kommunikationen transporteres i stedet gennem mobilnettet og internetbaseret infrastruktur.
Det ændrer rækkevidden fundamentalt.
Den moderne PoC-mobilradio
En moderne PoC-radio til køretøjer kan ligne en klassisk mobilradio med håndmikrofon og PTT-knap.
Bag frontpanelet er teknologien imidlertid tættere beslægtet med en smartphone eller anden netværksenhed.
Radioen kan benytte LTE, Wi-Fi og i nogle tilfælde andre datanetværk til at etablere forbindelsen til kommunikationsplatformen.
Det gør det muligt at oprette talegrupper, hvor køretøjer i forskellige byer – eller forskellige lande – kan være i direkte PTT-kontakt.
Traditionel radio og PoC løser forskellige opgaver
PoC betyder ikke, at traditionel mobilradio er blevet overflødig.
De to teknologier har forskellige styrker.
| System | Karakteristik |
|---|---|
| VHF/UHF simplex | Direkte kommunikation mellem radioer uden ekstern netværksinfrastruktur. |
| VHF/UHF repeater | Udvidet radiodækning gennem en eller flere repeatere. |
| Digital professionel radio | Kan tilbyde talegrupper, identifikation, data og andre avancerede funktioner. |
| CB-radio | Direkte radiokommunikation på 27 MHz uden mobilnet. |
| PoC/LTE | PTT-kommunikation over eksisterende datanet med meget stor geografisk rækkevidde. |
Når infrastrukturen forsvinder
Forskellen mellem traditionel radio og netværksbaseret kommunikation bliver særlig tydelig, hvis infrastrukturen svigter.
En simplex-radio kan kommunikere direkte med en anden kompatibel radio uden basestation, internet eller mobilnet.
PoC er derimod afhængig af den infrastruktur, der transporterer data mellem radioerne.
Omvendt kan et fungerende mobilnet give PoC en geografisk rækkevidde, som ville kræve et omfattende repeaternet med traditionel radio.
Mobiltelefonen ændrede forventningerne
Mobiltelefonens udbredelse ændrede naturligvis også behovet for mobilradio.
Pludselig kunne næsten enhver bilist foretage et individuelt opkald fra bilen.
Men mobiltelefonen og kommunikationsradioen løser ikke nødvendigvis den samme opgave.
Telefonen er fremragende til samtaler mellem enkelte personer. Kommunikationsradio er særlig stærk, når mange brugere skal dele korte operationelle meldinger.
GPS blev en del af radiosystemet
Mange moderne professionelle radioer og PoC-terminaler kan kombineres med positionsdata.
Det betyder, at en central ikke blot kan tale med køretøjet, men også kan se, hvor det befinder sig.
Det kan bruges til blandt andet:
- flådestyring
- disponering
- logistik
- dokumentation
- sikkerhed
Dermed er den moderne mobilradio blevet en del af et langt større informationssystem.
En installation er mere end selve radioen
Selv den bedste mobilradio fungerer kun optimalt, hvis installationen er i orden.
En typisk installation kan omfatte:
- radio
- håndmikrofon
- strømforsyning
- sikring
- antenne
- antennefod
- koaksialkabel
- højttaler
Placeringen skal samtidig gøre radioen praktisk og sikker at betjene.
Kabler bør føres ordentligt, strømforsyningen dimensioneres korrekt, og antennen skal passe til det frekvensområde, radioen anvender.
Fra stor radiokasse til kompakt terminal
Udviklingen i elektronikken har gjort en enorm forskel.
De tidligste mobile radiosystemer kunne kræve store separate enheder monteret i køretøjet.
I dag kan en mobilradio med betydelig sendeeffekt, digital signalbehandling, hundredvis af kanaler og avancerede funktioner være så kompakt, at den let kan monteres under instrumentbrættet.
På PoC-siden kan den samme størrelse rumme en komplet netværksterminal med operativsystem, GPS, LTE og Wi-Fi.
Funktionerne er blevet flere, mens elektronikken er blevet mindre.
Men håndmikrofonen overlevede
Midt i al den teknologiske udvikling er der noget næsten komisk stabilt ved mobilradioen.
Håndmikrofonen.
Fra gamle taxiradioer og politibiler til moderne digitale mobilradioer og PoC-terminaler er princippet stadig genkendeligt:
Tag mikrofonen. Tryk på knappen. Tal.
Det skyldes ikke mangel på teknologisk udvikling. Det skyldes, at betjeningsformen fungerer.
Fra radiobil til netværksforbundet køretøj
Mobilradioens historie afspejler næsten hele udviklingen inden for radiokommunikation.
Den begyndte med store analoge radiosystemer, der gjorde det muligt for politi og andre professionelle brugere at holde kontakt med køretøjer i bevægelse.
Senere blev mobilradioen udbredt til taxier, transport, erhverv, radioamatører og private CB-brugere.
Repeatere udvidede rækkevidden. Mikroprocessorer gjorde radioerne programmerbare. Digital radio tilføjede talegrupper, identifikation og data. GPS gjorde positionen til en del af kommunikationen, og PoC flyttede PTT over på mobilnettet.
Alligevel er det grundlæggende behov næsten uændret.
En person befinder sig i et køretøj og har brug for hurtigt at komme i kontakt med andre.
Teknologien mellem mikrofonen og modtageren har ændret sig dramatisk. Men idéen bag mobilradioen er stadig den samme: Køretøjet skal kunne være i kontakt med resten af verden, mens det er på farten.
Kategori: Radiohistorie
Metabeskrivelse: Følg mobilradioens udvikling fra politi- og taxiradio til CB, repeatere, digital radio og moderne PoC/LTE-kommunikation i køretøjer.
Copyright © Kinaradio.dk